Results for urinudskillelse translation from Danish to Estonian

nedsat urinudskillelse dysuri
vähenenud uriinihulk düsuuria

urinudskillelse sker via glomerulær filtrationl.
eritumine uriini toimub glomerulaarfiltratsiooni teel.

meget sjælden: unormal urinudskillelse
väga harv: uriini eritumise häired

thiaziddiuretika øger urinudskillelse og sænker derved blodtrykket.
hüdroklorotiasiid kuulub ravimite gruppi (tiasiiddiureetikumid), mis põhjustavad vee väljaviimist organismist ja alandavad sellega vererõhku.

telbivudin elimineres primært ved urinudskillelse af uomdannet stof.
telbivudiin eritub peamiselt neerude kaudu muutumatul kujul.

hæmaturi urininkontinens needsat urinudskillelse polyuri abnorm nyrefunktion
hematuuria uriinipidamatus vähenenud uriinihulk polüuuria ebanormaalne neerufunktsioon

urinudskillelse er den primære elimineringsvej for azacitidin og/ eller dets metabolitter.
asatsitidiini ja/ või selle metaboliitide põhiline eliminatsioonitee on eritumine uriiniga.

der er ved behandling med thiazider påvist øget urinudskillelse af magnesium, som kan medføre hypomagnesiæmi.
tiasiidid suurendavad teadaolevalt magneesiumi eritumist uriiniga, mille tulemusena võib kujuneda hüpomagneseemia.

urinudskillelse skete fortrinsvis i løbet af de 4 første timer (30, 3 ± 13, 5%).
uriini eritumine toimus peamiselt esimese 4 tunni vältel (30, 3 ± 13, 5%).

den øgede renale udskillelse af disse ioner ledsages af øget urinudskillelse (på grund af osmotisk binding af vand).
nende ioonide suurenenud eritumisega neerude kaudu kaasneb uriini hulga suurenemine (vee osmootse sidumise tõttu).

det viste ingen signifikant forskel i plasmakoncentration (auc), proteinbinding eller urinudskillelse af uændret aktive substans og dens metabolitter.
uuringutes, milles võrreldi 10 mg olopatadiini suukaudse annustamise farmakokineetikat noortel (keskmine vanus 21 aastat) ja eakatel (keskmine vanus 74 aastat), ei tuvastatud olulisi erinevusi toimeaine esialgse kuju ja metaboliitide plasmasisalduses (auc), plasmavalkudega seondumises ega uriiniga eritumises.

den gennemsnitlige urinudskillelse af uomdannet lægemiddel efter administration af enkeltdoser givet i fastende tilstand var 10, 4% efter en 700 mg dosis og 12% efter en 1000 mg dosis.
tühja kõhuga manustamisel eritus preparaat neerude kaudu ühekordse 700 mg annuse järgselt keskmiselt 10, 4% ulatuses ja 1000 mg annuse järgselt keskmiselt 12, 0% ulatuses.

sjældne bivirkninger (forekommer hos 1 til 10 ud af 10. 000 patienter): • manglende evne til at opnå orgasme, sædafgang i blæren, menstruationsforstyrrelser, forstørrelse af brysterne. • skæl, hududslæt med bumser, udslæt med bumser og hævede områder, udslæt over hele kroppen. • lægemiddelallergi, kulde i arme og ben, hævede læber, betændelse i læberne. • skorper i øjnene, nedsat synsstyrke, øjenrulning, grøn stær (forhøjet tryk i øjet). • mangel på følelser. • seponeringssyndrom (som optræder, når man holder op med at tage et lægemiddel), nedsat legemstemperatur, hævelser overalt i kroppen, bevidsthedsændringer med forhøjet legemstemperatur og muskeltrækninger. • hurtigt overfladisk åndedræt, hævelse i næsen, åndedrætsbesvær i søvne. • spytmangel, tilstopning af tarmene. • nedsat blodforsyning til hjernen. • fald i antallet af hvide blodlegemer, utilstrækkelig produktion af det hormon, som styrer urinudskillelsen. • kronisk ørebetændelse. • bevægelsesforstyrrelser, nedbrydning af muskelfibre og muskelsmerter. • koma på grund af ukontrolleret diabetes. • gulfarvning af huden og det hvide i øjnene (gulsot). • betændelse i bugspytkirtlen.
113 harv (1… 10 kasutajal 10000- st) • suutmatus saavutada orgasmi, menstruatsioonihäired; • kõõm; • ravimiallergia, käte- jalgade jahedus, huulte turse, huulte põletik; • glaukoom, nägemisteravuse langus, silmalau ketendus, silmade pööritamine; • emotsioonide puudumine; • teadvuse muutused koos kehatemperatuuri tõusu ja lihasetõmblustega, kogu keha turse, ravimi ärajätusündroom, kehatemperatuuri langus; • kiire katkendlik hingamine, hingamiseraskused magamise ajal, krooniline keskkõrvapõletik; • soole ummistus; • verevoolu vähenemine ajju; • valgevereliblede arvu vähenemine, ebapiisav hormooni tootmine, mis kontrollib uriini kogust • lihasekiudude purunemine ja lihaste valu (rabdomüolüüs), liigutushäired; • kontrollimatust diabeedist tingitud kooma; • ikterus (naha ja silmade kollasus); • kõhunäärme põletik.