Der blev udbetalt endnu en tilskudsrate (på 4 mio. EUR) til Armenien i 1999-2000. Udbetalingen blev foretaget i december 1999 på grundlag af resultaterne af den undersøgelse, der blev gennemført i juli 1999 af de betingelser, der er knyttet til programmet. Armenien havde nedbragt sin nettogældsposition over for Fællesskabet med 5 mio. EUR. Implementeringen af programmet blev afbrudt i 2000, da det ikke lykkedes Armenien at indgå et nyt finansieringsarrangement med IMF efter udløbet af ESAF-arrangementet i december 1999. Implementeringen fortsatte i 2001, efter at IMF's bestyrelse havde godkendt et nyt treårsprogram under Poverty Reduction and Growth Facility (PRGF – den facilitet, der erstattede ESAF) i maj 2001. Dette arrangement udløber i december 2004.

One more grant tranche (of EUR 4 million) was disbursed to Armenia in 1999-2000. The disbursement based on the results of the conditionality review carried out in July 1999 was made in December 1999. Armenia on its part had proceeded with a reduction in its net debtor position towards the Community by EUR 5 million. The implementation of the programme was interrupted in 2000 in view of Armenia’s failure to conclude a new financing arrangement with the IMF after the expiry of the ESAF arrangement in December 1999. It was only resumed in 2001, following the approval by the IMF Board of a new three-year programme under the Poverty Reduction and Growth Facility (PRGF – the facility replacing the ESAF) in May 2001. This arrangement expires in December 2004.

Samtidig med vedtagelsen af afgørelsen om bistanden til Armenien og Georgien besluttede Rådet også at overveje en tilsvarende foranstaltning for Tadsjikistan, så snart omstændighederne talte for det. Da Tadsjikistan kort tid efter iværksatte et tilpasnings-og reformprogram med støtte fra de internationale finansielle institutioner (et finansieringsarrangement med IMF under ESAF blev godkendt i juni 1998), fremsatte Kommissionen derfor et forslag om at udvide programmet til også at omfatte Tadsjikistan. I marts 2000 blev der med henblik herpå vedtaget en rådsafgørelse om ændring af afgørelse 97/787/EF (Rådets afgørelse 2000/244/EF). Tadsjikistan blev tildelt en samlet finansiel bistand på op til 95 mio. EUR (et lån på 60 mio. EUR og tilskud på 35 mio. EUR). Samme rådsafgørelse åbnede mulighed for at øge det samlede tilskudsbeløb til Georgien til 65 mio. EUR og udvidede implementeringsperioden for programmet til 2004.

At the time of the Decision on EFA to Armenia and Georgia the Council agreed also to consider a similar operation for Tajikistan once circumstances allowed. Therefore, when shortly after Tajikistan embarked on an adjustment and reform programme supported by the IFIs (a financing arrangement with the IMF under the ESAF was approved in June 1998), the Commission made a proposal to extend the programme to Tajikistan. In March 2000 a Council Decision amending Decision 97/787/EC to this end was adopted (Council Decision 2000/244/EC). Tajikistan was granted total financial assistance of up to EUR 95 million (a loan of EUR 60 million and grants of EUR 35 million). The same Council Decision allowed for the increase of the overall amount of grant assistance for Georgia to EUR 65 million and extended the implementation period for the programme to 2004.

Det ekstraordinære finansielle bistandsprogram blev udformet som en supplerende finansiering til hjælpen fra de internationale finansielle institutioner. Udbetalingerne blev gjort betinget af, at modtagerlandene implementerer deres finansieringsarrangementer med IMF på en tilfredsstillende måde. Programmets udtrykkelige målsætning om at understøtte finansiel holdbarhed og om at hjælpe modtagerlandene til at reducere deres udenlandske gæld blev samtidig afspejlet i koblingen mellem bistandens udbetaling og modtagerlandenes gældsnedbringelse. Udbetalingen af lånene og de første tilskudsrater blev således foretaget efter, at modtagerlandene havde afviklet alle deres forpligtelser over for Fællesskabet. Udbetalingen af de efterfølgende tilskudsrater er koblet sammen med førtidig tilbagebetaling af modtagernes gæld til Fællesskabet, som er opstået i forbindelse med de lån, der er udbetalt under det ekstraordinære finansielle bistandsprogram. Et af programmets mål var at give modtagerne mulighed for at nå et punkt ved udgangen af bistandsprogrammets implementeringsperiode, hvor deres finansielle forpligtelser over for Fællesskabet enten ville være nul eller væsentligt lavere end udgangsniveauet.

The EFA programme was designed as complementary financing to that of the IFIs. Disbursements were made on condition of a satisfactory implementation by the beneficiaries of their financing arrangements with the IMF. At the same time, the programme’s explicit goal of supporting financial sustainability and allowing the beneficiaries to reduce their external liabilities was reflected in the linkage between the disbursements of the assistance and the reduction of the beneficiaries'indebtedness. Thus the disbursement of the loans and the initial grant tranches was made after the beneficiaries settled the full amount of their obligations to the Community. The disbursement of the subsequent grant tranches is linked to early repayment of the beneficiaries'debt to the Community originating from the loans disbursed under the EFA programme. One of the objectives of the programme was to allow the beneficiaries to reach a point at the end of the implementation period of EFA where their financial obligations towards the Community would be either nil or substantially lower than their starting level.

120 -Generel baggrund I begyndelsesfasen af sin overgang til markedsøkonomi gennemførte Moldova med held en række førstegenerationsreformer. Derefter, hen imod slutningen af 1990’erne og i begyndelsen af dette årti, skete der en opbremsning i reformerne, og regeringens administrative indblanding i økonomien tog til. På denne baggrund blev den politikbaserede långivning fra Bretton Woods-institutionerne indstillet. To makrofinansielle bistandstransaktioner fra EU til Moldova – et lån på 15 mio. EUR, der blev truffet beslutning om i 2000, og en gavebistand af samme størrelse, der blev truffet beslutning om i 2002[1] – kunne derfor ikke gennemføres. I denne periode steg Moldovas BNP i gennemsnit med 7% årligt. Væksten har været drevet af den indenlandske efterspørgsel fremhjulpet af betydelige pengeoverførsler, som med tiden er steget til mere end 30% af BNP. I 2005 var Moldovas BNP pr. indbygger blevet mere end fordoblet (udtrykt i dollar) i forhold til BNP-niveauet i 2000. Alligevel er det med et niveau på kun 812 USD stadig langt det laveste i Europa. Moldova er det eneste land i Europa, der klassificeres som et lavindkomstland af Verdensbanken. Hen imod 2004-2005 fandt strukturreformer igen vej til Moldovas politiske dagsorden, især med regeringens vedtagelse af strategidokumentet for økonomisk vækst og fattigdomsbekæmpelse (EGPRSP). Regeringens stærke ønske om at gennemføre reformer er blevet styrket af dens forhåbninger om EU-medlemskab, hvilket blev bekræftet i februar 2005 med vedtagelsen af EU-Moldova-handlingsplanen under den europæiske naboskabspolitik. Igennem det meste af 2005 førte regeringen en økonomisk politik, hvis formål var at demonstrere disse fornyede stabiliserings-og reformønsker. I lyset af de opnåede resultater genoptog myndighederne og IMF drøftelserne om et nyt program, som kunne støttes med et finansieringsarrangement med IMF. I februar 2006 blev der indgået en aftale om parametrene i et sådant program, og i maj 2006 godkendte IMF’s bestyrelse et treårigt finansieringsarrangement under fattigdomsbekæmpelses-og vækstfaciliteten (”Poverty Reduction and Growth Facility” (PRGF)). Godkendelsen af arrangementet blev fulgt op af en aftale med Paris-Klubben af Moldovas officielle kreditorer om en omlægning af de akkumulerede restancer og løbende betalinger, som ville forfalde i løbet af programperioden, på de såkaldte Houston-vilkår. At hjælpe regeringen med at normalisere Moldovas forbindelser med de officielle kreditorer var et af hovedformålene med arrangementet. PRGF-programmet tager sigte på at fastholde makroøkonomisk stabilitet for derved at støtte væksten og fattigdomsbekæmpelsen, navnlig i sammenhæng med den fortsat kraftige tilstrømning af pengeoverførsler og væsentligt højere priser på importeret energi. Under programmet har myndighederne forpligtet sig til at holde budgetunderskuddet på 0,5% af BNP, og centralbanken sigter mod at øge valutareserverne til tre måneders import ved udgangen af 2008. Blandt de prioriterede strukturpolitiske foranstaltninger skal især nævnes initiativer til liberalisering af udenrigshandelen, virksomhedsstyring, reform af banksektoren og skatteadministration. På tidspunktet for vedtagelsen af programmet blev det antaget, at de planlagte politikker ville medføre en BNP-vækst på 6% i 2006 og på 5% i 2007-2008, et gradvist fald i inflationen til omkring 7% ved udgangen af 2008 og et underskud på betalingsbalancens løbende poster i størrelsesordenen 5% af BNP. Programmet gennemføres imidlertid i en ekstern situation præget af særligt store vanskeligheder. Allerede i 2005 var Moldovas handelsbalance-og betalingsbalanceunderskud steget kraftigt som følge af de kraftige olieprisstigninger. Siden begyndelsen af 2006 står Moldova over for yderligere betalingsbalancechok – det russiske gasmonopol Gazproms beslutning om at forhøje de gaspriser, det opkræver af Moldova, fra 80 USD pr. tusind kubikmeter til 110 USD i januar 2006 og til 160 USD i juli og forbuddet mod Moldovas eksport af vin og alkohol til Rusland – som gør udsigterne til at opfylde målsætningerne i PRGF-programmet yderst ringe. Afsvækningen af Moldovas balancer over for udlandet vil også komplicere opfyldelsen af regeringens mellemfristede vækst-og fattigdomsbekæmpelsesmålsætninger, som disse fremgår af regeringens strategidokument for økonomisk vækst og fattigdomsbekæmpelse, og af målene i EU-Moldova-handlingsplanen under den europæiske naboskabspolitik. Moldovas økonomiske udvikling er i første række betinget af en vis justering af PRGF-programmet og i anden række af supplerende exceptionel finansiering som et supplement til den finansiering, der allerede er ydet. Tidligere har EU ved flere lejligheder ydet makrofinansiel bistand til Moldova med det formål at modvirke betalingsbalancechok. Efter Kommissionens opfattelse berettiger den nuværende situation til, at der endnu en gang gøres brug af samme instrument. Makrofinansiel bistand fra EU vil medvirke til at opfylde Moldovas eksterne finansieringsbehov i 2007 og 2008. Dette retfærdiggøres yderligere af det udbyggede samarbejde mellem EU og Moldova som led i den europæiske naboskabspolitik. Moldova har siden den europæiske naboskabspolitiks lancering i 2004 været et af EU’s partnerlande i denne sammenhæng. Moldova er desuden sammen med Ukraine det eneste land under den europæiske naboskabspolitik, der for øjeblikket er i færd med at gennemføre en handlingsplan. Den europæiske naboskabspolitik tager sigte på at opbygge et stadig tættere forhold mellem EU og partnerlandene, som går videre end det hidtidige samarbejde, på at udvide det politiske samarbejde, herunder på det udenrigs-og sikkerhedspolitiske område og -for Moldovas vedkommende -med henblik på at løse konflikten i Transnistrien, og på at fremme økonomisk vækst og fattigdomsbekæmpelse. -

120 -General context In the initial stage of its transition to market economy, Moldova implemented successfully a number of first generation reforms. Subsequently, towards the end of the nineties and in the beginning of the current decade, reforms slowed down and the government's administrative interference in the economy increased. Against this background, policy lending by the Bretton Woods Institutions was discontinued. Two EU macro-financial assistance operations for Moldova – a loan of EUR 15 million decided in 2000 and a grant of the same amount decided in 2002[1]– could therefore not be implemented. In this period, Moldova's GDP grew at an average annual growth rate of 7%. Growth has been driven by domestic demand boosted by booming remittances that have increased over time to more than 30% of GDP. By 2005, Moldova's GDP per capita had more than doubled (in dollar terms) compared to its level in 2000. Yet, at only USD 812, it is still by far the lowest in Europe. Moldova is the only country in Europe to be classified as low-income by the World Bank. Towards 2004-2005, structural reforms re-appeared on the Moldova's policy agenda, notably with the adoption by the government of the Economic Growth and Poverty Reduction Strategy Paper (EGPRSP). The government’s commitment to reforms has been reinforced by its European aspirations, confirmed by the adoption in February 2005 of the EU-Moldova European Neighbourhood Policy (ENP) Action Plan. For most of 2005, the government pursued economic policy intended to demonstrate this renewed stabilisation and reform commitment. In view of the results achieved, towards the end of 2005, the authorities and the IMF resumed discussions on a new programme that could be supported by a financing arrangement with the Fund. In February 2006 an agreement was reached on the parameters of such programme and in May 2006 the IMF Board approved a three-year financing arrangement under the Poverty Reduction and Growth Facility (PRGF). The approval of the arrangement was followed by an agreement with the Paris Club of Moldova's official creditors on a restructuring of accumulated arrears and current payments falling due in the period of the programme on the so-called Houston terms. Helping the government normalise Moldova's relations with the official creditors was one of the key objectives of the arrangement. The PRGF programme is designed to maintain macroeconomic stability and in this way to support growth and poverty reduction, particularly in the context of continued strong inflows of remittances and substantially higher prices for imported energy. Under the programme, the authorities are committed to limit the budget deficit to 0.5% of GDP and the National Bank is aiming at increasing foreign exchange reserves to three months of imports by end-2008. The priority structural policy measures include in particular actions in the areas of foreign trade liberalisation, corporate governance, banking sector reform and tax administration. By the time of the adoption of the programme, it was assumed that the contemplated policies would translate into GDP growth of 6% in 2006 and 5% in 2007-2008, a gradual reduction of inflation to about 7% by end-2008 and current account deficits in the neighbourhood of 5% of GDP. Yet, the programme is being implemented in a particularly difficult external environment. Already in 2005, due in particular to a strong increase in oil prices, Moldova's trade and current account deficits had increased sharply. Since the beginning of 2006, Moldova is facing additional balance-of-payments shocks – a decision by Russia's gas monopoly, Gazprom, to increase the gas prices it charges to Moldova from USD 80 per thousand cubic meters to USD 110 in January 2006 and USD 160 in July, and a ban on Moldova's exports of wine and alcohol to Russia – that make the prospects for achieving the objectives of the PRGF programme extremely weak. The weakening of Moldova's external accounts will also complicate the achievement of the government's medium-term objectives in terms of growth and poverty reduction contained in the government's Economic Growth and Poverty Reduction Strategy Paper, and of the goals of the EU-Moldova ENP Action Plan. The economic developments in Moldova will require, first, some adjustment of the PRGF programme and, second, additional exceptional financing, on top of the financing currently available. In the past the EU has provided on several occasions macro-financial assistance (MFA) to Moldova aimed at responding to balance-of-payments shocks. The Commission considers that the current situation justifies a further recourse to the same instrument. EU MFA would contribute to meeting Moldova's external financing requirements in 2007 and 2008. This is further warranted by deepening EU-Moldova cooperation in the context of the European Neighbourhood Policy. Moldova is one of the EU partner countries in this context since the ENP was launched in 2004. Moldova is also, together with Ukraine, the only Eastern Neighbourhood country currently implementing an ENP Action Plan. The ENP aims at developing an increasingly close relationship between the EU and the partner countries, going beyond past levels of cooperation, at deepening political cooperation including in the area of foreign and security policy and, in the case of Moldova, in the resolution of the conflict in Transnistria, and at promoting economic growth and poverty reduction. -

Den anden tilskudsrate (9 mio. EUR) blev udbetalt i september 1999, efter at Georgien havde foretaget en førtidig tilbagebetaling på 10 mio. EUR af sin gæld til Fællesskabet. Implementeringen af programmet blev afbrudt i 2000, da de georgiske myndigheder ikke kunne nå frem til en aftale med IMF om et nyt finansieringsarrangement (ESAF-aftalen fra 1996 udløb i august 1999), og blev først genoptaget i 2001, efter at IMF's bestyrelse havde godkendt et nyt treårigt PRGF-program i januar 2001. På baggrund af Georgiens blandede makroøkonomiske resultater og strukturreformer besluttede Kommissionen derefter kun at udbetale en del af raten for 2001 (6 mio. EUR) og at gøre udbetalingen af resten (5,5 mio. EUR) betinget af yderligere fremskridt med strukturreformerne. Forud for udbetalingen af den første delrate i december 2001 foretog Georgien en førtidig tilbagebetaling af gælden til Fællesskabet på 8 mio. EUR. Som følge af den alvorlige forværring af den politiske situation i Georgien i anden halvdel af 2001 blev der praktisk talt ikke gjort fremskridt med strukturreformerne i det meste af det år. Implementeringen af det ekstraordinære finansielle bistandsprogram blev endnu engang bremset og blev først videreført i 2004 efter den politiske ændring i Georgien i november 2003.

The second grant tranche (EUR 9 million) was disbursed in September 1999, after Georgia proceeded made an early repayment of EUR 10 million of its debt towards the Community. The implementation of the programme was interrupted in 2000 as the Georgian authorities could not reach an agreement with the IMF on a new financing arrangement (the 1996 ESAF expired in August 1999) and was only resumed in 2001, following the approval by the IMF Board of a new three-year PRGF programme in January 2001. Based on Georgia’s mixed record in macroeconomic performance and structural reforms, the Commission decided then to disburse only part of the 2001 tranche (EUR 6 million) and to condition the disbursement of the remainder (EUR 5.5 million) to further progress in the structural reforms. Prior to the disbursement of the first sub-tranche in December 2001, Georgia made an early debt repayment to the Community of EUR 8 million. Subsequently, given the serious deterioration of the political situation in Georgia in the second half of 2001, there was virtually no progress in structural reforms for most of that year. The implementation of the EFA programme was halted once more, to resume only in 2004, after the political change in Georgia in November 2003.