-at Latinamerikas betydning afspejles i ressourcetildelingen.

-tagada, et piirkonnale omistatav tähtsus kajastuks ka vahendite eraldamises.

GNSS giver mulighed for at spore ressourcer og arbejdsstyrker, forbedrer planlægningen og optimeringen af ressourcetildelingen og sikrer hurtige reaktioner i tyndt befolkede og fjerntliggende områder.

GNSS võimaldab vahendite ja tööjõu asukohta kindlaks määrata, tõhustab eeltööd ja optimeerib vahendite jagamist ning võimaldab kiiresti reageerida hõreda asustusega ja kõrvalistel aladel.

2.27. Budgetteringen af forpligtelserne er en direkte følge af ressourcetildelingen som besluttet af Det Europæiske Råd. De årlige budgetterede forpligtelser afspejler normalt programmeringen (eller den reviderede programmering). Som regel sigter Kommissionen med sine prognoser mod at dække de faktiske behov for årlige betalingsbevillinger.

2.27. Kulukohustuste eelarvesse kirjendamine toimub otseselt Euroopa Ülemkogus otsustatud vahendite jaotuse järgi. Eelarvesse kirjendatud iga-aastased kulukohustused kajastavad tavaliselt koostatud programme (või läbivaadatud programme). Poliitilise tegevuskava raames on komisjoni eesmärk prognoosida tegelikkuses vajatavaid aastaseid maksete assigneeringuid.

1. Ud over de nationale handlingsprogrammer etableres der en tilskyndelsesordning for at indføre et element af konkurrence i ressourcetildelingen med henblik på at fremme kvalitet. For at sikre koncentration bør projekter, der finansieres efter denne ordning, have forbindelse med de tværfaglige samarbejdsområder, der fastsættes i de nationale vejledende programmer, som er omhandlet i artikel 3.

1. Lisaks siseriiklikele tegevusprogrammidele luuakse stimuleerimiskava, millega kvaliteedi edendamisemiseks kaasatakse vahendite eraldamisse konkurentsi element. Selleks et tagada keskendumine teatavatele raskuspunktidele, tuleks selle kava alusel rahastatavad projektid siduda artiklis 3 osutatud siseriiklikes näidisprogrammides kindlaksmääratud laiahaardeliste koostöövaldkondadega.

-gennemføre et fuldstændigt marked, hvor produktfinansiering og tjenesteydelsesfinansiering reguleres.5.12 Korrekt information om risici og bagvedliggende produkter og forvalteres troværdighed med hensyn til transaktionernes størrelse og tilrettelæggelse er alle elementer, som udover de nødvendige regler kan bibringe markedet troværdighed, korrekthed og adfærdsregler. Det er afgørende faktorer for markedets efficiens og for effektivitet i ressourcetildelingen.

-lahendada, sealhulgas ühinemiste kaudu, probleemid, mis tulenevad sellest, et Euroopa fondid on liiga väikesed ja nende halduskulud ei ole konkurentsivõimelised, aidates samal ajal kaasa teabe-ja analüüsituru arengule,-viia lõpule turg, kus toodete ja teenuste rahastamine on reguleeritud.

Kommissionen evaluerer regelmæssigt resultaterne og effektiviteten af politikker og programmer samt programmeringens effektivitet for at fastslå, om målene er nået, og sætte den i stand til at fremsætte henstillinger med henblik på at forbedre fremtidige aktioner. Kommissionen sender relevante evalueringsrapporter til de udvalg, der er omhandlet i artikel 14, til drøftelse. Resultaterne heraf skal indgå i programudformningen og ressourcetildelingen.

Komisjon hindab korrapäraselt poliitika ja programmide tulemusi ja mõjusust ning kavandamise tõhusust, et teha kindlaks, kas eesmärgid on saavutatud, ning võimaldada anda soovitusi tulevaste meetmete parandamiseks. Komisjon esitab asjaomased hindamisaruanded aruteluks artiklis 14 osutatud komiteedele. Neid tulemusi võetakse arvesse programmide kavandamisel ja vahendite eraldamisel.

2.2.15 Det Europæiske År for Lige Muligheder må forberedes grundigt, og i den forbindelse bør der gøres brug af tidligere erfaringer. Informationer om det europæiske år bør affattes på et letforståeligt sprog, og der bør sikres undervisnings-og uddannelsesmuligheder, passende mediebevågenhed, sammenhæng med andre politikker og den nødvendige tekniske bistand. Der bør endvidere gøres mere for at anvende, udbrede og tilpasse eksisterende forskningsresultater, god praksis og programmer, der har vist sig effektive.2.2.16 EØSU mener, at det foreslåede budget er for begrænset i forhold til ambitioner og behov. Ressourcetildelingen må overvåges for at sikre de primært berørte adgang til støttemidlerne.

2.2.15 Programmi "Euroopa aasta: võrdsed võimalused kõigile" läbiviimist tuleb hoolikalt ette valmistada, toetudes varasematele kogemustele. Kogu teave peab olema selgelt sõnastatud ja kõigile arusaadavalt kirjutatud, et tagada koolitus-ja haridusvõimaluste kättesaadavus, piisav meediapoolne huvi, kooskõlastatus teiste poliitikavaldkondadega ja vajalik tehniline abi. Praegusi uurimistulemusi, häid tavasid ja tõhusaks osutunud programme on vajalik kasutada, levitada ja laiemalt kohandada.

28. Siden 2001 har Kommissionen gradvis indført sit nye managementsystem — aktivitetsbaseret management (ABM). Sigtet er bedre prioritering og anvendelse af ressourcerne og bedre rapportering om anvendelsen af dem. Gennem ABM omsætter Kommissionen sin operationelle strategi til praksis. Aktivitetsbaseret budgettering (ABB) er ABM's budgetteringskomponent. Budgettet for 2004 var det første, der blev vedtaget efter ABB-metoden. Ressourcetildelingen bør være i overensstemmelse med de politiske prioriteringer, og forvaltningen af ressourcerne i overensstemmelse med på forhånd fastsatte mål. I budgettet er forbindelserne med Asien opført under et særskilt kapitel (budgetkapitel 19.10), og "Politisk, økonomisk og kulturelt samarbejde med udviklingslandene i Asien" er den budgetartikel (ud af fem), der omfatter det økonomiske samarbejde.

28. Alates 2001. aastast on komisjon läinud järk-järgult üle uuele juhtimisviisile — tegevuspõhisele juhtimisele —, mille eesmärgiks on parandada ressursside tähtsuse järjekorra määramist, kasutamist ja kasutuse kajastamist. Tegevuspõhise juhtimise kaudu viib komisjon ellu oma tegevusstrateegiat. Tegevuspõhine eelarvestamine on tegevuspõhise juhtimise eelarvestamise osa. 2004. aasta eelarve oli esimene vastuvõetud eelarve peale tegevuspõhisele eelarvestamisele üleminekut. Ressursside eraldamine peaks toimuma kooskõlas poliitiliste prioriteetidega ning ressursside juhtimine kooskõlas eelnevalt kindlaksmääratud eesmärkidega. Eelarvestruktuuris on suhted Aasiaga määratletud eraldiseisva tegevusena (eelarvepeatükk 19.10) ning majanduskoostööd käsitleb eelarveartikkel (üks viiest) "poliitika-, majandus-ja kultuurialane koostöö Aasia arengumaadega".

De gennemsnitlige udgifter til en kontraktansat anslås til 64 000 EUR om året, og de samlede udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter( ikke medtaget i referencebeløbet) for personale finansieret over art. 29 01 02 beløber sig da til 320 000 EUR om året Personalebehovene vil blive dækket via de bevillinger, som allerede er afsat til gennemførelse af denne foranstaltning og/ eller omfordelt inden for GD' et, og eventuelt suppleret med ekstra bevillinger, der afsættes til det ansvarlige generaldirektorat som led i den årlige ressourcetildeling under hensyn til de budgetmæssige begrænsninger.
http://www.ecb.int/

Keskmise hinnangulise 64 000 eurose kulu korral lepingulise töötaja kohta aastas on( võrdlussummast välja jäävad) art 29 01 02 kohaselt rahastatava personali kulud ja nendega seonduvad kulud kokku 320 000 eurot aastas. Personalikulude vajadused kaetakse kõnealuse meetme haldamiseks juba antud ja/ või peadirektoraadi sees ümberpaigutatud eraldise raames, täiendades seda vajaduse korral lisaeraldisega, mida võidakse anda haldavale peadirektoraadile aastase vahendite eraldamise protseduuri raames, võttes arvesse eelarvepiiranguid.
http://www.ecb.int/

Behovet for administrative midler vil blive dækket via de bevillinger, som allerede er afsat til gennemførelse af denne foranstaltning og/ eller omfordelt inden for GD' et, og eventuelt suppleret med ekstra bevillinger, der afsættes til det ansvarlige generaldirektorat som led i den årlige ressourcetildeling under hensyn til de budgetmæssige begrænsninger.
http://www.ecb.int/

ET Haldusassigneeringute vajadused kaetakse kõnealuse meetme haldamiseks juba antud ja/ või peadirektoraadi sees ümberpaigutatud eraldise raames, täiendades seda vajaduse korral lisaeraldisega, mida võidakse anda haldavale peadirektoraadile aastase vahendite eraldamise protseduuri raames, võttes arvesse eelarvepiiranguid.
http://www.ecb.int/

Behovene for menneskelige og administrative ressourcer vil blive dækket inden for rammerne af bevillingerne til det generaldirektorat, der varetager forvaltningen, ved den årlige ressourcetildeling.
http://www.ecb.int/

Personali- ja haldusressursside vajadused kaetakse juhtivale peadirektoraadile tehtud eraldisest iga-aastase eraldamismenetluse raames.
http://www.ecb.int/

Kilde til personaleressourcer( vedtægtsomfattede)  Stillinger, hvorom der ressourcetildelinger skal ansøges i forbindelse med de næste
http://www.ecb.int/

Ametikohtade jaotus( koosseisuline personal)  Ametikohad, mida tuleb taotleda järgmises jaotamismenetluses
http://www.ecb.int/

Personalebehovene vil blive dækket via de bevillinger, som allerede er afsat til gennemførelse af denne foranstaltning og/ eller omfordelt inden for GD' et, og eventuelt suppleret med ekstra bevillinger, der afsættes til det ansvarlige generaldirektorat som led i den årlige ressourcetildeling under hensyn til de budgetmæssige begrænsninger.
http://www.ecb.int/

Personalikulude vajadused kaetakse kõnealuse meetme haldamiseks juba antud ja/ või peadirektoraadi sees ümberpaigutatud eraldise raames, täiendades seda vajaduse korral lisaeraldisega, mida võidakse anda haldavale peadirektoraadile aastase vahendite eraldamise protseduuri raames, võttes arvesse eelarvepiiranguid.
http://www.ecb.int/

(17) Uden streng kontrol og strenge begrænsninger kan beskæftigelsesstøtte have skadelige virkninger, der ophæver dens umiddelbare virkninger på jobskabelsen. Anvendes den til at beskytte de virksomheder, der er udsat for konkurrence internt i Fællesskabet, kan den bevirke, at nødvendige tilpasninger af Fællesskabets industris konkurrenceevne forsinkes. Uden streng kontrol vil den sandsynligvis koncentreres i de mest velstående regioner, hvilket går imod den økonomiske og sociale samhørighed. I det indre marked kan støtte, der bevilges med henblik på nedsættelse af lønomkostninger, medføre konkurrencefordrejninger inden for Fællesskabet og føre til, at ressourcetildelingerne får en forkert retning, at de bevægelige investeringer flyttes til forkerte steder, at arbejdsløsheden flyttes fra det ene land til det andet, og at virksomhederne flytter hen, hvor støtten er størst.

(17) Karmi kontrolli ja rangete piiranguteta võib tööhõiveabil olla kahjulik toime, mis tühistab selle vahetu mõju uute töökohtade loomisele. Kui abi kasutatakse ühendusesisesele konkurentsile avatud äriühingute kaitseks, võib selle tulemusel edasi lükkuda selliste kohanduste tegemine, mida on vaja ühenduse tootmisharu konkurentsivõime tagamiseks. Karmi kontrolli puudumisel võib selline abi koonduda kõige jõukamatesse piirkondadesse, mis on vastuolus majandusliku ja sotsiaalse ühtekuuluvuse eesmärgiga. Ühtsel turul võib tööhõivekulutuste vähendamiseks antav abi moonutada ühendusesisest konkurentsi, häirida vahendite ja mobiilsete investeeringute paigutamist ning põhjustada tööpuuduse üleminekut ühest riigist teise ja ettevõtete ümberpaigutamist.

64. Inden for globale og tematiske tildelinger vil anvendelsen af standardiserede, objektive og gennemsigtige behovs-og resultatbaserede kriterier for ressourcetildeling danne grundlag for tildelingen af ressourcer og evaluering af deres anvendelse. De specielle vanskeligheder, som lande, der er ramt af kriser, konflikter eller naturkatastrofer, står over for, vil blive taget i betragtning sammen med de forskellige programmers karakteristika.

64. Ülemaailmsel geograafilisel ja valdkondlikul jaotamisel juhitakse vahendite eraldamist ja nende edasise kasutamise ülevaatamist standardsete, objektiivsete ja läbipaistvate kriteeriumide alusel, mis tuginevad vajadustele ja tulemustele. Tuleks võtta arvesse konflikti-, kriisi-, või katastroofiolukorras olevate riikide ees seisvaid konkreetseid raskusi koos erinevate programmide spetsiifilise laadiga.

6.1.2 I den forbindelse opfordrer udvalget også medlemsstaterne til i så stor udstrækning som muligt at yde deres eget bidrag til det europæiske fusionsprogram og give passende støtte til de deltagende laboratorier. EØSU er klar over, at fusionsprogrammet dermed er trådt ind i en fase, hvis gennemførelse kræver en betragtelig og øget tilførsel af midler. I betragtning af denne energikildes potentiale og energiproblemets alvor er en sådan ressourcetildeling imidlertid nødvendig og berettiget.6.1.3 For en mere udførlig behandling af dette emne henviser udvalget til sin nylige udtalelse [45] herom. I den forbindelse fremhæver det udviklingsarbejdet til forberedelse af DEMO (materialeudvikling, kappeudvikling, systemkoncept osv.) samt forskning i forbedrede indeslutningskoncepter.

5.10.1 Teadusuuringute Ühiskeskus tegutseb valdkondades, mis annavad Euroopa Liidu poliitikale teaduslikku ja tehnilist tuge. Siia kuuluvad valdkonnad, nagu jätkusuutlik areng, kliimamuutused, toit, energeetika, transport, kemikaalid, loomkatsemeetodite alternatiivid, teaduspoliitika, infotehnoloogia, standardmeetodid ja etalonained, biotehnoloogia, selle riskid, ohud ja sotsiaalmajanduslik mõju, samuti ökonomeetrilised modelleerimis-ja analüüsitehnikad. Üks ülesanne on erinevate keskkonna ja toiduainete järelevalve valdkondade teaduslike ja tehniliste võrdlusandmete kogumine, mis annab väärtusliku aluse ühenduse õigusaktide väljatöötamisele.

Det er i dag er en stadig større erkendelse i det internationale samfund og i EU af, at en sikkerhedssektorreform (også benævnt sikkerhedssystemreform), der tager højde for, at sikkerhedssystemet omfatter mange forskellige sektorer, er en vigtigt faktor i forebyggelse af konflikter, fredsopbygning og demokratisering, og at en sådan reform bidrager til en bæredygtig udvikling. En sikkerhedssektorreform (SSR) indebærer både en reform at de organer, der tager sig af borgernes sikkerhed, og af de statslige institutioner, der er ansvarlige for forvaltningen af og kontrollen med disse organer. En sikkerhedssystemreform omfatter derfor mere end blot de enkelte tjenesters (herunder militærets, politiets, retsvæsenets osv.) effektivitet, og fokuserer på sikkerhedssystemets funktion som et hele som led i en reform af den offentlige sektors forvaltningsmetoder, politik og strategi. SSR skal med andre ord ses som en holistisk proces, der både øger sikkerheden for alle borgere og tager fat om mangler i regeringsførelsen. Dette sker for at sikre, at sikkerhedssektoren ikke placeres uden for den offentlige sektor i sin helhed, men betragtes som en integreret men afbalanceret del af den offentlige ressourcetildeling og statens institutionelle rammer. Selv om nogle af aspekterne i SSR kan være kortsigtede, er det nødvendigt, at den overordnede SSR-proces er langsigtet og bygger på et stærk nationalt ejerskab.

Rahvusvaheline üldsus ja Euroopa Liit leiavad, et julgeolekusektori ehk teisisõnu julgeolekusüsteemi reformil, mis võtaks arvesse julgeolekusüsteemi mitut sektorit hõlmavat iseloomu, on konfliktide ärahoidmisel ning rahu ja demokraatia ülesehitamisel üha tähtsam ülesanne ning lisaks aitab see kaasa jätkusuutlikule arengule. Julgeolekusektori reform hõlmab nii selliste asutuste reformi, kelle ülesanne on tagada kodanike julgeolek, kui ka selliste riigi institutsioonide reformi, kes vastutavad eespool osutatud asutuste juhtimise ja järelevalve eest. Seega ei piirdu julgeolekusüsteemi reform mitte ainult üksikute teenistuste (sealhulgas sõjavägi, politsei, õiguskaitseasutused jne) tõhususe parandamisega, vaid see hõlmab kogu julgeolekusüsteemi toimimist, olles avaliku sektori juhtimisreformi poliitika ja strateegia osa. Seega tuleb julgeolekusüsteemi reformi vaadelda kui terviklikku protsessi, millega tugevdatakse kõigi kodanike julgeolekut ning lahendatakse juhtimispuudujääke. See tähendab, et julgeolekusektorit tuleb vaadelda avaliku sektori kontekstis ning eelarvevahendite jaotamisel ja riigi institutsiooniliste struktuuride raames tuleks seda käsitleda olulise, kuid tasakaalustatud osana. Kuigi julgeolekusektori reformi mõned eesmärgid võivad olla lühiajalised, peab kogu reformiprotsess olema siiski pikaajaline ning rajanema riigi omavastutusel.