Results for stenfrugter razmere translation from Danish to Slovenian

stenfrugter
koščičasto sadje

* 0,5: tomater, stenfrugter, druer *
0,5: -paradižnik, koščičasto sadje in grozdje -

* * 2: kerne -og stenfrugter, jordbaer, druer *
2: -pečkasto in koščičasto sadje, jagode, grozdje -

autoriteten anbefalede at sænke maksimalgrænseværdierne for kernefrugter, stenfrugter, cucurbitae (spiselig skræl) og tomater.
agencija je predlagala znižanje mrl za pečkato sadje, koščičasto sadje, bučnice (z užitno lupino) in paradižnik.

-hvis indhold af cyanbrinte i braendevin af stenfrugter ikke maa overstige 10 g/hl alkohol (100% vol).
-pri žganju iz koščičastega sadja vsebnost cianovodikove kisline največ 10 gramov na hektoliter, računano na 100 vol% alkohola.

maksimumsindholdet af hydrogencyanid er paa 10 g/hl alkohol (100% vol.), hvis det drejer sig om braendevin af presserester af stenfrugter.
pri žganju iz tropin koščičastega sadja je največja vsebnost cianovodikove kisline 10 g/hektoliter, računano na 100 vol% alkohola.

tilknytning: piceno er en gammel region, der breder sig fra ancona-provinsen til atri i abruzzo. under det nuværende administrative system er området beliggende i to forskellige regioner, marche og abruzzo, helt nøjagtigt i nogle af kommunerne i ascoli piceno-og teramo-provinserne. det historiske centrum for traditionen og dyrkningen er byen ascoli piceno og området heromkring. produktionsområdet er karakteriseret ved, at appeninerne ligger til vest, og sibillini-bjergkæden skråner sig mod øst helt ned til adriaterhavskysten med de typiske bakkeområder. klimaet er betinget af områdets morfologi og den lange kyst, der modtager varme, fugtige vinde. nedbøren stiger gradvis fra kysten og mod det mere bakkede bagland; nedbøren er uregelmæssig, men falder hovedsagelig om efteråret og i slutningen af vinteren/begyndelsen af foråret. havets indflydelse påvirker gunstigt hele områdets klima, hvor "oliva ascolana" dyrkes; den gennemsnitlige årlige nedbør ligger aldrig under 900 mm, og den kalkholdige jordbund er ligeledes gunstig. kombinationen af de produktive faktorer, i det pågældende begrænsede område, giver sit bedste udtryk i produktets egenskaber, såsom blødt frugtkød, karakteristiske dufte og aromaer, der gør dette produkt unikt af sin art. dyrkningens kerneområde består af ascoli piceno-kommunen og af de tilgrænsende områder, hvor ascolana-sorten stadig er en både kulturel og økonomisk kendsgerning. sorten er karakteriseret ved at være en hårdfør plante af anselig størrelse med en meget tæt krone, elipseformede stenfrugter, der gennemsnitligt vejer omkring 8 g og stenen under 1 g, dvs. ca. 1/9 af frugtens vægt. "oliva ascolanas" kvaliteter er blevet anerkendt og værdsat af talrige personligheder i historien, fra pave sixtus v, der indførte den i vatikanets køkken, og til rossini, garibaldi og puccini. traditionen med farcering og frityrestegning af bordoliven ifølge de stadig brugte metoder og opskrifter kan ved bibliografisk forskning føres tilbage til det forrige århundrede. ifølge folkemunde skulle oprindelsen til de farserede og frityrestegte oliven være opstået af det nødvendige ved at genanvende de forskellige slags kød fra de velhavende familiers festmåltider. den oprindelige farsopskrift kan spores tilbage til perioden omkring oprettelsen af kongeriget italien (1859/61). oliva ascolana del piceno nyder godt af at være et naturligt kvalitetsprodukt med en årtusindlang historie, der er konsolideret i traditionen.
povezava: piceno je stara dežela, ki se razteza od pokrajine ancona do atrija v abruzzih. v sedanjem upravnem sistemu leži na območju dveh dežel, marche in abruzzi, oz. natančneje, obsega del občin v pokrajinah ascoli piceno in teramo. zgodovinski središče tradicije in gojenja je v mestu ascoli piceno z okolico. proizvodno območje je zelo gričevnato in ga na zahodu zaznamujejo apenini in veriga sibilskega hribovja, ki se spušča proti vzhodu vse do jadranske obale. na podnebje vplivata oblika področja in dolžina obale, kjer pihajo topli in vlažni jugovzhodni vetrovi. padavine, ki se postopoma krepijo od obale proti notranjim gričevnatim področjem, so neenakomerno razporejene in so še zlasti intenzivne v jesenskih mesecih in ob koncu zime ter zgodaj spomladi. vpliv morja zaznamuje podnebne razmere celotnega območja, na katerem gojijo namizno sorto "oliva ascolana", ki ji najbolj ustrezata letna količina padavin pod 900 mm in sestava tal, v katerih je dovolj kalcija. kombinacija proizvodnih dejavnikov se na tem omejenem in specifičnem območju najbolje izkaže in daje proizvodu znano in značilno mehkobo mesa ter značilno aromo, zaradi katerih je ta proizvodnja edinstvena v svoji zvrsti. izvorno žarišče gojenja je ascoli piceno z okolico, kjer ima gojenje sorte "ascolana" poleg gospodarskega tudi kulturni pomen. za tovrstno sorto je značilna močna, dokaj visoka rastlina z gosto listnato krošnjo in sadežem elipsaste oblike s povprečno težo približno 8 gramov in manj kot gram težko koščico, približno 1/9 teže plodu. kakovostne značilnosti oljke sorte "ascolana" so priznavale in cenile različne zgodovinske osebnosti, od papeža siksta v., ki jo je uvedel v vatikansko kuhinjo, do rossinija, garibaldija in puccinija. nekatere bibliografske raziskave umeščajo v preteklo stoletje tradicijo nadevanja in cvrtja namiznih oljk po recepturah in načinih, ki jih uporabljamo še danes. po ljudskem izročilu izhaja nadevanje in cvrtje oljk iz potrebe po porabi raznovrstnega mesa, ki je ostalo po gostijah in kosilih v premožnejših družinah. izvirni recept za nadevanje oljk sega v čas ob ustanovitvi italijanskega kraljestva (1859/61). "oliva ascolana" iz picena je proizvodna stvarnost, ki sloni na kakovosti in naravnem ugledu, ki ji ga dajeta tisočletna zgodovina in uveljavljena tradicija.