Von professionellen Übersetzern, Unternehmen, Websites und kostenlos verfügbaren Übersetzungsdatenbanken.
ren "missing link".
manjkajoči člen.
Letzte Aktualisierung: 2016-10-27
Nutzungshäufigkeit: 1
Qualität:
Warnung: Enthält unsichtbare HTML-Formatierung
han er the missing link.
kot kakšna povezava, ki manjka.
Letzte Aktualisierung: 2016-10-27
Nutzungshäufigkeit: 1
Qualität:
her har vi: missing link.
tukaj imamo "the missing link".
Letzte Aktualisierung: 2016-10-27
Nutzungshäufigkeit: 1
Qualität:
Warnung: Enthält unsichtbare HTML-Formatierung
den knægt er et missing link.
deček je manjkajoči člen.
Letzte Aktualisierung: 2016-10-27
Nutzungshäufigkeit: 1
Qualität:
missing formodes døde de kalder det.
predvidevajo, da je mrtev.
Letzte Aktualisierung: 2016-10-27
Nutzungshäufigkeit: 1
Qualität:
- utroligt! og du... du er missing link!
in ti, ti skoraj ne potrebuješ nasveta.
Letzte Aktualisierung: 2016-10-27
Nutzungshäufigkeit: 1
Qualität:
nu står mia ikke længere for "missing in action".
mia ni nič več za "missing in action."
Letzte Aktualisierung: 2016-10-27
Nutzungshäufigkeit: 1
Qualität:
Warnung: Enthält unsichtbare HTML-Formatierung
send & ukrypteret% 1 = 'missing keys' error message
pošlji nešifrirano% 1 = 'missing keys' error message
Letzte Aktualisierung: 2011-10-23
Nutzungshäufigkeit: 1
Qualität:
Warnung: Enthält unsichtbare HTML-Formatierung
o. k. describes the status of a documentation index that is missing
v redudescribes the status of a documentation index that is missing
Letzte Aktualisierung: 2011-10-23
Nutzungshäufigkeit: 1
Qualität:
ikke noget missing link her, vel? - skat, hun mangler absolut ingenting.
toda tu nič me manjka, kajne?
Letzte Aktualisierung: 2016-10-27
Nutzungshäufigkeit: 1
Qualität:
jeg har haft et brev fra en fætter i paris der arbejder for wounded og missing forespørgsel afdeling.
pisal mi je bratranec iz pariza, ki dela na oddelku za pogrešane in poškodovane.
Letzte Aktualisierung: 2016-10-27
Nutzungshäufigkeit: 1
Qualität:
jeg bliver her, men jeg tror, at bones tager tilbage til "machupachooie" eller hvad stedet nu hedder, for at finde menneskehedens missing link.
ostal bom, toda kost se bo gotovo vrnila na svoje otoke in iskala manjkajoči člen.
Letzte Aktualisierung: 2016-10-27
Nutzungshäufigkeit: 1
Qualität:
Warnung: Enthält unsichtbare HTML-Formatierung
generel baggrund i henhold til artikel 21, stk. 1, litra a), i direktiv 77/388/eØf, som det er affattet i artikel 28g i direktivet, er den afgiftspligtige person, som leverer varer, ved indenlandsk virksomhed pligtig at betale merværdiafgift (moms) til statskassen. det forenede kongerige ønsker at anvende en "reverse charge"-procedure, således at den afgiftspligtige person, til hvem der leveres varer, bliver betalingspligtig for momsen over for statskassen ved levering af følgende varer: mobiltelefoner computerchips/mikroprocessorer/cpu’er elektroniske lagringsmedier til anvendelse sammen med computere eller mobiltelefoner eller andet elektronisk udstyr elektronisk udstyr til lagring, behandling eller optagelse af elektroniske data såsom: håndholdte digitale kameraer og videokameraer håndholdte digitale musikafspillere såsom mp3-afspillere håndholdte digitale videoapparater og bærbare dvd-afspillere trådløst udstyr til e-mail, telefon, tekstbeskeder, web browsing og anden trådløs dataadgang håndholdte computere håndholdt eller bærbart positionsbestemmelsesudstyr til satellitnavigationssystemer spillekonsoller med skærm eller af en type, der anvendes sammen med fjernsyn eller computer. konsekvensen af denne foranstaltning vil blive, at den pris, som kunden betaler til leverandøren for sådanne produkter, ikke vil omfatte et beløb for momsen. i stedet skal kunden beregne moms af leverancen i sin momsangivelse. ifølge de normale regler skal han også fradrage denne moms i den samme angivelse. der vil således ikke blive betalt afgift af sådanne leverancer mellem fuldt afgiftspligtige personer, og det vil blive detailhandleren, det sidste led i omsætningskæden, der betaler hele momsbeløbet til statskassen. på denne måde ønsker det forenede kongerige at fravige et af de grundlæggende momsprincipper: systemet med betaling i flere led, hvor alle afgiftspligtige personer i omsætningskæden betaler en del af den endelige moms, der skal betales for leverancen. problemet med momssvig i det forenede kongerige leverancer af de produkter, der er nævnt ovenfor, har givet anledning til en meget omfattende afgiftsunddragelse i det forenede kongerige. den mest udbredte form for afgiftsunddragelse består i, at en momsregistreret leverandør fakturerer leverancer, men derefter forsvinder uden at betale afgiften. på denne måde giver han kunden en gyldig momsfaktura, som giver sidstnævnte mulighed for at få tilbagebetalt den indgående moms. resultatet er, at statskassen ikke modtager moms af leverancen, men må indrømme den næste handlende i kæden et fradrag for dennes indgående moms, som om den var blevet betalt. dette er blevet kendt som ”svig i forbindelse med forsvundne forhandlere” (”missing trader intra-community fraud” (mtic)), som er et meget sofistikeret og velorganiseret angreb på momssystemet, og som ofte begås af den organiserede forbryderverden. fremgangsmåden består i at udnytte en mulighed i momsovergangsordningen, hvorefter leverancer fra en leverandør i en medlemsstat til en kunde i en anden er fritaget for moms i afsendelsesmedlemsstaten. i stedet afregner kunden momsen i ankomstmedlemsstaten (en ”reverse charge” af den type, der allerede er beskrevet, men begrænset til den enkelte leverance). når kunden forsvinder uden at afregne moms for leverancen af dyre produkter som dem, der er genstand for denne anmodning, kan indtægtstabet være betydeligt. personer, der begår sådanne former for svig, organiserer desuden ofte en række leverancer, hvor de samme varer kan cirkulere flere gange mellem medlemsstaterne (svig efter karruselmodellen). på denne måde kan det beløb, som statskassen mister, blive mange gange større end afgiftsbeløbet på den enkelte leverance af varer. denne type svig anslås at have kostet det forenede kongerige mellem 6,75 mia. gbp og 11 mia. gbp siden 2001. i de seneste år har det forenede kongerige oplevet, at de forskellige former for svig er blevet mere og mere sofistikeret og indviklet som reaktion på de forskellige indgreb. ifølge de senest offentliggjorte skøn udgjorde mtic-svig mellem 1,12 mia. gbp og 1,9 mia. gbp i 2004/05. de nyeste operationelle indikatorer i det forenede kongerige tyder imidlertid på, at der er en stigende svigagtig aktivitet på trods af en øget indsats for at bekæmpe denne type svig og gøre brug af alle de instrumenter, som medlemsstaterne råder over i fællesskabslovgivningen. for at bekæmpe denne kriminelle aktivitet ønsker det forenede kongerige at anvende en ”reverse charge”-procedure. efter dets opfattelse vil en sådan procedure eliminere den ovenfor beskrevne form for svig derved, at muligheden for fortjeneste fjernes. hvis der ikke pålægges moms, er der ikke noget motiv for den potentielle ”forsvundne” forhandler til at stikke af uden at afregne momselementet i den pris, som han har modtaget fra sin kunde. proceduren skulle kun omfatte den vifte af varer, der erfaringsmæssigt er mest udsat for mtic-svig, og forventes at bevirke, at yderligere betydelige indtægtstab forhindres. da det foreslåede system begrænses til at omfatte en mindre gruppe af varer, får det ikke karakter af en generaliseret ”reverse charge”-mekanisme, hvilket heller ikke er formålet. systemet vil således ikke medføre nogen fundamental ændring af det nuværende momssystem, der er baseret på betaling af afgiften i flere led. samtidig vil det forenede kongerige også indføre kontrol-og rapporteringsforpligtelser for at sikre, at der indsamles oplysninger, der kan give de relevante myndigheder sikkerhed for, at foranstaltningen fungerer effektivt. de kunne svare til de nuværende rapporteringskrav i forbindelse med leverancer af varer inden for fællesskabet. af forenklingshensyn ønsker det forenede kongerige at fastsætte en tærskel på 1000 gbp (omkring 1480 eur), sådan at leverancer under dette beløb ikke omfattes af ”reverse charge”-mekanismen. dette vil reducere eventuelle vanskeligheder for kunder, som er detailhandlere eller små virksomheder. samtidig bør tærsklen være lav nok til at undgå desaggregering af salgstransaktionerne med henblik på at undgå ”reverse charge”. kommissionens holdning til anmodningen når kommissionen modtager anmodninger i henhold til artikel 27, undersøger den disse anmodninger for at forvisse sig om, at de grundlæggende betingelser for at imødekomme dem er opfyldt, dvs. at den foreslåede særlige foranstaltning forenkler procedurerne for momspligtige personer eller skatteadministrationen, eller at forslaget forhindrer bestemte typer afgiftsunddragelse eller -svig. i den sammenhæng vælger kommissionen en forsigtig approach for at sikre, at fritagelserne ikke undergraver det generelle momssystems funktionsmåde. det var på denne baggrund, at den i 2005 fremsatte et ændringsforslag[1] til direktiv 77/388/eØf med hensyn til visse foranstaltninger, der skal forenkle momsopkrævningen og hjælpe med til at bekæmpe svig og unddragelse, og om ophævelse af visse beslutninger om at tillade fravigelser, som skulle gøre det muligt for alle medlemsstaterne at anvende fritagelser, der havde vist sig nyttige og effektive. kommissionen er normalt meget tøvende med at godkende en anmodning om at anvende en ”reverse charge”, da en sådan foranstaltning fjerner et centralt træk ved momssystemet, nemlig betaling i flere led. særordningen for guld, der er omhandlet i artikel 26b i sjette momsdirektiv, kan ganske vist beskrives som en etableret ”reverse charge”. anvendelsen af disse bestemmelser har imidlertid et anvendelsesområde og et omfang, der er omhyggeligt målrettet og begrænset. konklusion anmodningen fra det forenede kongerige går ud på at anvende artikel 27 med det formål at foretage en grundlæggende omlægning af momssystemet i retning af en generaliseret ”reverse charge”, selv om den kun vedrører en bestemt gruppe af varer. efterkommes anmodningen, vil det indebære, at de momspligtige personer i de pågældende sektorer rent faktisk skal håndtere tre forskellige momsordninger: det "klassiske" momssystem ”reverse charge”-systemet for b2b-leverancer, hvor visse kriterier er opfyldt systemet for handel mellem medlemsstaterne. derved lægges der et yderligere lag vanskeligheder oven i de regnskabsmæssige byrder, som i forvejen pålægges erhvervslivet. ligeledes pålægges der alle virksomheder, herunder ærlige forhandlere, som arbejder på de pågældende områder, yderligere byrder for at sikre overholdelsen af bestemmelserne (efterprøvning af kundernes momsmæssige status og indberetning af transaktioner). ”reverse charge”-mekanismen kan endvidere skabe nye muligheder for svig, specielt i det endelige forbrugsled, og det vil derfor betyde, at den skal suppleres med passende kontrolforanstaltninger for at garantere, at det endelige forbrug ikke undslipper beskatning i fraværet af et velfungerende system med betaling i flere led. kommissionen erkender disse ulemper, men tror ikke desto mindre, at anmodningen kan anses for at opfylde testen i artikel 27. foranstaltningen vil faktisk sandsynligvis eliminere situationerne med mtic-svig og dermed tackle en særlig type svig. der rejser sig imidlertid det spørgsmål, om foranstaltningen står i et rimeligt forhold til, hvor stor den svigagtige aktivitet er i forhold til den ikke-svigagtige aktivitet i den pågældende sektor. foranstaltningens anvendelsesområde er relativt bredt, da den dækker en stor del af den elektroniske sektor, men ifølge oplysningerne fra det forenede kongerige er antallet af skatteydere, der er berørt af foranstaltningen, og den økonomiske betydning af deres aktiviteter begrænset (ca. 22 500 afgiftspligtige ud af i alt 1 900 000 momsregistrerede virksomheder). i betragtning af de enorme momsindtægter, der er på spil, og den relativt begrænsede forøgelse af den administrative byrde på den lovlige handel, synes et bredt anvendelsesområde alligevel at ligge inden for rammerne af artikel 27. samtidig må det erkendes, at andre medlemsstater kender til lignende mønstre for svig (der involverer de samme kategorier eller andre typer varer), og at de antagelig vil søge om tilsvarende fravigelser af artikel 21 i sjette direktiv. det kunne resultere i mange forskellige forpligtelser for skatteyderne i de forskellige medlemsstater – en situation, der ikke harmonerer med ønsket om et velfungerende indre marked. forslaget om at godkende den fravigelse, der anmodes om, skal altså definere hovedelementerne i gennemførelsen af ”reverse charge”-mekanismen og begrænse dens varighed, sådan at der kan foretages en evaluering af dens effektivitet (både med hensyn til den konstaterede mtic-svig og med hensyn til at forhindre endeligt forbrug uden momsbetaling) og dens virkning på det indre markeds funktion. forslaget indebærer bemyndigelse til at anvende "reverse charge" indtil den 31. december 2009. -
120 -splošno ozadje kot splošno pravilo člen 21(1)(a) direktive 77/388/egs, v različici iz člena 28(g) navedene direktive, določa, da je v skladu z notranjim sistemom davčni zavezanec, ki dobavi blago, zavezan k plačilu davka na dodano vrednost (ddv) ministrstvu za finance. združeno kraljestvo bi rado uporabilo postopek obrnjene davčne obveznosti, pri katerem davčni zavezanec, kateremu se dobavi blago, postane oseba, ki je zavezana k plačilu ddv ministrstvu za finance, ob dobavi naslednjega blaga: mobilni telefoni; računalniški čipi/mikroprocesorji/centralne procesne enote; elektronski mediji za shranjevanje za uporabo z računalniki ali katero koli napravo mobilnega telefona ali z določenimi elektronskimi napravami; elektronske naprave za shranjevanje, obdelavo ali zapisovanje elektronskih podatkov, kot so: ročni digitalni fotoaparati in kamkorderji, ročni digitalni avdio predvajalniki, kot so mp3 predvajalniki, ročni digitalni video predvajalniki in prenosni dvd predvajalniki, brezžične naprave, ki omogočajo uporabo elektronske pošte, telefona, tekstovnih sporočil, brskanje po internetu in drug brezžični dostop do informacij, ročni računalniki, ročne ali prenosne naprave za določitev položaja pri satelitskih navigacijskih sistemih, igralne konzole z ekranom ali takšne, ki se uporabljajo s televizijo ali računalnikom. tak ukrep bi pomenil, da cena, ki jo kupec plača dobavitelju za take proizvode, ne bi vključevala zneska v zvezi z ddv. namesto tega bi kupec navedel ddv za dobavo v lastnem zahtevku za ddv. po običajnih pravilih bi ta ddv v istem zahtevku tudi odštel. za take dobave med polnimi davčnimi zavezanci tako davek ne bi bil plačan, zato bi zadnji člen v dobavni verigi, prodajalec na drobno, ministrstvu za finance plačal celoten znesek ddv. tako želi združeno kraljestvo odstopati od enega osnovnih načel ddv: sitem deljenega plačila, kjer vsak davčni zavezanec v dobavni verigi plača del končnega ddv, ki se zahteva za dobavo. problematika goljufij v združenem kraljestvu dobava proizvodov, omenjenih zgoraj, je povzročila veliko stopnjo davčnih utaj v združenem kraljestvu. najpogostejša oblika utaje vključuje izdajo računov za dobavo s strani dobavitelja, ki je zavezanec za ddv, vendar kasneje izgine, ne da bi plačal davek. s tem kupcu vendarle zagotovi veljavni račun z ddv, s katerim lahko ta zahteva povračilo vstopnega ddv. posledično ministrstvo za finance ne prejme ddv za dobavo, vendar mora naslednjemu trgovcu v verigi dati kredit za vstopni ddv, kot če bi bil ta plačan. to se je razvilo v utajo znotraj skupnosti z neobstoječim trgovcem (mtic), ki je izredno rafiniran in dobro organiziran napad na sistem ddv, ki ga pogosto izvajajo organizirani kriminalci. ta način izkorišča možnost, ki jo ponuja prehodna ureditev za ddv, po kateri se za dobave, ki jih izvede dobavitelj iz ene države članice kupcu v drugi državi članici, v odpremni državi ne plača ddv. namesto tega kupec prijavi ddv v državi dobave (že opisana obrnjena davčna obveznost, vendar omejena na eno dobavo). Če kupec izgine, ne da bi prijavil ddv za dobavo proizvodov velike vrednosti, kot so tisti iz pričujočega zahtevka, je lahko izguba prihodka zelo velika. nadalje osebe, ki organizirajo takšne utaje, pripravijo serijo dobav, v kateri lahko isto blago večkrat zakroži med državami članicami (tako imenovana utaja „vrtiljak“). tako lahko ministrstvo za finance izgubi večkratni znesek davka za eno dobavo blaga. ocenjeno je bilo, da je utaja take vrste združeno kraljestvo od leta 2001 stala med 6 750 in 11 000 milijonov gbp. v preteklih letih je bilo združeno kraljestvo priča znatnemu povečanju prefinjenosti in zapletenosti utaj zaradi različnih intervencij. zadnja objavljena ocena utaj mtic v letu 2004/2005 je med 1 120 milijonov in 1 900 milijonov gbp. vendar v zadnjem času operativni kazalniki v združenem kraljestvu kažejo, da se raven goljufivih dejavnosti povečuje, kljub povečanim prizadevanjem za obvladovanje te vrste utaje in kljub uporabi instrumentov, ki jih imajo vse države članice na voljo znotraj zakonodaje skupnosti. da bi se lahko spopadla s to kriminalno dejavnostjo, vlada združenega kraljestva prosi za uporabo postopka obrnjene davčne obveznosti. po njenem mnenju bi tak postopek izkoreninil zgoraj opisane goljufije, saj bi odstranil možnosti za dobiček. Če se ddv ne zaračuna, ni prostora za „neobstoječega“ trgovca, ki bi izginil, ne da bi ministrstvu za finance prijavil delež ddv v ceni, ki jo je dobil od kupca. postopek bi bil omejen na vrste blaga, za katero je bilo ugotovljeno, da je največkrat predmet goljufij mtic, in bi preprečil nadaljnje visoke izgube prihodka. ker je omejen le na določene vrste blaga, predlagani sistem ne bo imel značilnosti posplošenega mehanizma obrnjene davčne obveznosti niti slednje ni njegov namen. sistem tako trenutnega sistema ddv, ki temelji na deljenem plačilu davka, ne bo bistveno spremenil. istočasno bi združeno kraljestvo uvedlo tudi nadzor in obveznost poročanja za zagotovitev razpoložljivosti informacij, ki bodo davčnim organom zagotavljale, da ukrep učinkovito deluje. te so lahko podobne trenutnim zahtevam za poročanje pri dobavi blaga znotraj skupnosti. za namene poenostavitve bi združeno kraljestvo rado postavilo mejo 1 000 gbp (približno 1 480 eur), pod katero dobava ne spada med obrnjeno davčno obveznost. tako bi se izognili možnim težavam za trgovce na drobno in majhna podjetja. istočasno mora biti meja postavljena dovolj nizko, da se izgone razčlenitvi prodaje, ki bi preprečila obrnjeno davčno obveznost. mnenje komisije o zahtevku ko komisija prejme zahtevke v skladu s členom 27, jih preuči, da zagotovi, da so izpolnjeni osnovni pogoji za odobritev takega zahtevka, t.j. da predlagan posebni ukrep poenostavlja postopke za davčne zavezance ali za davčno upravo ali da predlog preprečuje nekatere oblike utaje davkov ali izogibanja davkom. v takem primeru komisija ravna previdno, da zagotovi, da odstopanja ne ogrozijo delovanja splošnega sistema ddv. v takem primeru je leta 2005 predložila predlog[1] za spremembo direktive 77/388/egs v zvezi z nekaterimi ukrepi za poenostavitev postopka za obračunavanje davka na dodano vrednost in za pomoč pri preprečevanju davčne utaje ali izogibanja davku ter o razveljavitvi nekaterih odločb o odobritvi odstopanj, ki bi vsem državam članicam odobrila uporabo odstopanj, ki so se izkazala za uporabna in učinkovita. Še zlasti je komisija običajno zadržana pri predlogih za odobritev zahtevka za uporabo obrnjene davčne obveznosti, saj tak ukrep izniči osrednjo značilnost sistema ddv, to je deljeno plačilo. res je, da se posebna shema za zlato iz člena 26(b) Šeste direktive o ddv lahko šteje kot uveljavljena obratna obveznost. vendar je uporaba teh določb skrbno usmerjena in omejena v obsegu in velikosti. sklep zahtevek združenega kraljestva cilja na uporabo člena 27 za namene temeljnega spreminjanja sistema ddv v smislu splošne obrnjene obveznosti, čeprav je omejen na določene skupine blaga. to bi pomenilo, da bi za davčne zavezance v zadevnem sektorju dejansko veljale tri različne vrste davčnih ureditev: klasični sistem ddv sistem obrnjene davčne obveznosti za dobavo med podjetji, če so izpolnjeni določeni pogoji sistem za dobave znotraj skupnosti. to bi računovodskemu bremenu, s katerim se podjetja že soočajo, dodalo dodatno stopnjo zahtevnosti. podobno bi se vsem podjetjem naložilo dodatno breme zagotavljanja skladnosti (preverjanje narave kupcev in poročanje o transakcijah), tudi tistim, ki v zadevnem sektorju poslujejo pošteno. nadalje bi uporaba obrnjene obveznosti omogočila nove priložnosti za goljufije, posebej na ravni končnega porabnika, in bi jo zato morali spremljati primerni nadzorni ukrepi, da bi se zagotovilo, da se končni uporabniki ne bi izognili obdavčenju v primeru neobstoja pravilno delujočega sistema deljenega plačila. medtem ko komisija priznava te pomanjkljivosti, pa vendarle meni, da se lahko za zahtevek šteje, da ustreza preizkusu iz člena 27. dejansko bo ukrep po vsej verjetnosti izničil priložnosti za trenutno obstoječe prevare mtic in se tako spopadel s posebno vrsto goljufije. postavlja pa se vprašanje, v koliki meri ukrep ostaja sorazmeren, kar zadeva razmerje med velikostjo goljufij in negoljufivih dejavnosti v zadevnem sektorju. obseg uporabe ukrepa je relativno širok in pokriva velik del elektronskega sektorja, vendar po informacijah, prejetih iz združenega kraljestva, število davčnih zavezancev, ki jih ukrep zadeva, ter ekonomska pomembnost njihovih dejavnosti ostaja omejena (približno 22 500 davčnih zavezancev od skupaj 1 900 000 registriranih podjetij za ddv). glede na veliko število zadevnih računov ddv in relativno omejeno povečanje bremena za legalno poslovanje, ostaja širok obseg uporabe še zmeraj znotraj obsega člena 27. istočasno je treba priznati, da se druge države članice soočajo s podobnimi vzorci goljufij (ki vključujejo iste kategorije ali druge vrste blaga) in da bodo morda prav tako zahtevale podobna odstopanja od člena 21 Šeste direktive. posledica tega bi lahko bila vrsta različnih obveznosti za davčne zavezance v različnih državah članicah, kar bi povzročilo položaj v nasprotju z zahtevami dobro delujočega notranjega trga. zato mora predlog za odobritev zahtevanega odstopanja prav tako podrobno določiti ključne elemente za izvajanje obrnjene davčne obveznosti in mora omejiti njegovo trajanje, da se zagotovi ocena njegove učinkovitosti (tako kar zadeva navedene goljufije mtic, kot tudi pri preprečevanju končne prodaje brez plačila ddv) ter njegov vpliv na delovanje notranjega trga. predlog dovoljuje odobritev obrnjene davčne obveznosti do 31. decembra 2009. -
Letzte Aktualisierung: 2008-03-04
Nutzungshäufigkeit: 5
Qualität:
Referenz:
Warnung: Enthält unsichtbare HTML-Formatierung