Sie suchten nach: jäteveden (Finnisch - Dänisch)

j teveden sanitoinnille m r tyt la ki s teiset v himm is laatunormit riippuvat laitosten koosta.
de lovfæstede minimumsstandarder for spildevandsrensningen afhænger af rensningsanlæggenes størrelse.

lis ksi virralla, tuulella ja vuorovedell sek meren valtavalla vesimassalla on t rke osuus k sitellyn tai k sittelem tt m nj teveden laimentamisessa.
der til kommer, at vandstrømme, vind og tidevand samt havets enorme vandmasser spiller en vigtig rolle for fortyndingen af renset eller urenset spildevand.

j tevedenk sittely l ait teita jouduttaneen parantamaan 40 prosentissa niist maaseudun kotitalouksista, joita ei ole t ll h etk e ll liitetty julkiseen j teveden pu hdi st us v er kk o on.
det forventes, at spildevandsrensningen forbedres i 40% af husholdningerne i som endnu ikke er tilsluttet den offentlige spildevandsrensning.

julkisissa j teveden pu hdi stamo issa k sitell n vuosittain yhteen s 9,6 miljardia k uu ti om et ri j tevett (luvut vuodelta 1998).
spildevandsrensning renses i alt 9,6 x 109 m3 spildevand i de offentlige spildevandsrensningsanlæg (1998-tal). af denne mængde renses 0,07 x 109 m3

teollisuuslaitokset on suurelta osin liitetty julkisiin j l kik sittelyn suorittaviin j teveden pu hdi stamo ihin ,ja vain harvat laskevat jt eve te ns suoraan vesist ihin .n ill v hi sill suorilla k sitellyn j teveden pst ill ei ole vaikutusta uimaveden laatuun.
industrien er for hovedpartens vedkommende tilsluttet de offentlige, tertiære spildevandsrensningsanlæg, og kun et mindre antal virksomheder foretager direkte udledning i vandmiljøet. de direkte udledninger af renset industrispildevand har ingen indflydelse badevandskvaliteten.

biologisessa k sittelyss j tevesi johdetaan sellaisten si li iden l pi, joissa bakteerit ”s yv t” ep puhtaudet (jotka ovat p - asiassa orgaanisia aineita) ja muuttavat j teveden j tevesilietteeksi.
sekundær rensning er en biologisk behandling: spildevandet ledes gennem bassiner, hvor bakterier æder forurenende stoffer (primært organisk materiale), der omdannes til spildevandsslam. hvis slammet ikke indeholder mange tungmetaller eller andre farlige stoffer, kan det genanvendes som gødning.