Sie suchten nach: achhi baat h jaante ho to (Hindi - Dänisch)

lakin jab hum charge kai baare mai soche to ye ek property hai aur hum jaante hai ki agar kisi vastu mai positive charge ho to use positive kahte hai jo ek arbitrary baat hai ye proton ki tarha nahi hai jis pai plus ka neeshan hota hai hum ise negative b keh sakte hai
men når du tænker efter, så er alt hvad ladning betyder, at der er denne egenskab kaldet ladning, og vi ved at hvis noget indeholder en positiv ladning - og at kalde den positiv er lidt tilfældigt - det er jo ikke sådan, at protonen har et lille "plus" skrevet på sig. vi kunne kaldt dem negativ.

iska batwara ho sakte hain. dono numbers ka sign same hona chahiye kyunki tab tum enhe numberon ko multiply karte ho to tumhe positive milta hai
dette ser faktoriserbart ud. de er begge nød til, at være det samme tegn, for når du ganger dem får du et positivt tal.

lakin agar kisi kan par positive carge hota hai aur kisi par b positive charge ho to wo ek dusre ko dekhlte hai agar unke charge alag ho to negative charge wale kan ko negatve kehte hai jo ek arbitrary viran hai hun inhe neel aur lal charge b kah sakte hai hum jaante hai ki agar kisi aur kan par koi aue charge ho jaise ki negative, to wo positive charge ko apni taraf kinche ga to aap charge kai baare mai kya jante hai chare ek property hai jo kano mai hoti hai aur agar hum kano ko ek saath rakhe to ye sambhawna hai ki baki kano mai b wahi property aa jaye to ye sirf ek property hai isliye mai yahe kahu ga ki mai b iske vishe mai kuch aadik nahi kahu ga aur sahi sahi kahu koi b vayakti ye nahi jaanta ki ye hai kya sahi mai to koi b fundamentally kuch nahi jaanta bus yahi jaante hai ki ye ek property hai jis tarha mass agar aap soche to wo b sirf ek property hai par kuch hadh tak ye kuch jaiha sapasth concept
men hvis noget har en positiv ladning og når noget andet har en positiv ladning, så frastødes de. vi ved også, at hvis jeg havde noget andet, en anden partikel som tilfældigvis er en negativ ladning, og igen ordet "negativ" som bruges, er aldeles tilfældig. de kunne have kaldet den blå ladning og rød ladning, men alt vi ved er, at når et andet objekt har den modsatte ladning - i dette tilfælde kalder vi det negativ - så bliver den tiltrukket til en positiv ladning.

lakin charge jaida aakarshit karta hai kyuki jab b amber aur apne balo ko lagre ge to hum pahle to charge ka pata nahi chale ga par jab katak kar ke aawaj aaye ge jaise bijli ka current to pata chale ga ki ye har kan ki property hoti hai charge to parkar ka hota hai positive aur negative aur ek jaise charge dekhlte hai aur alag alag tarha kai khinchte hai charge attract sahi hai kya hum isse kya kar sakte hai agar hamare pass ye property ho to, ye faide mand hai isse hum is property ko naap kakte hai isse hum iski unit tak pahunch jaye ge iski unit hai coulomb ye ek vigayanak kai naam par hai jo 1700 sadi mai charge vishe par bahut karye kiya aap wikipedia mai iske baare mai aur parh sakte hai
ladning er lidt mere abstrakt fordi, inden vi begyndte at gnubbe rav i vort hår, så oplevede vi ikke meget ladning med mindre vi blev ramt af lynet. så ladning er en egenskab som partikler eller objekter har, og vi ved at der er to slags ladning, hvilket vi har navngivet lidt tilfældigt positiv og negativ. og vi ved at ens ladninge frastøder og modsatte ladninge tiltrækkes, eller ulige ladninge tiltrækkes, ik'?

problem 70 vo chahte hain ham practise kartein rahein to vo liktein hai x^2+8x+16,over x+3 divided by 2x plus 8, over x squared minus 9 to jab tum ek fraction se divide karte hai to tum us fraction ke inverse se multiply kar dete ho to ye barabar hai x squared plus 8x plus + sixteen (x^2+8x+16) over x plus three (x+3) time eska ulta(inverse), x squared minus nine (x^2-9) over 2x plus eight (2x+8) . chalo ab ese ham simplify kartein hain . to ye ,4 plus 4 is 8 hai, or ye 4 times 4 is 16 hai. to ham ese ase likh saktein hai x plus 4 times x plus 4.....(x+4)(x+4) to ham ese ase likh saktein hai x plus 4 times x plus 4.....(x+4)(x+4) x squared minus 9... a squared minus b squared.. (a^2-b^2) ke form mein hai to ye hua (x+3)(x-3)...x plus 3 times x minus 3 . ham edhar 2 bahar nikal saktein hai. to ye ban jayega 2(x+4) .. 2 times x plus 4 hamare par edhar x+3 hai or han jab ham fractions multiply kartein hain ham bhas sare numerators ko multiply kar dete hain over sare denominators ko multiply kar dete hai to tum edhar ek line bana dete ho to numerator (x+4)(x+4)(x+3)(x-3)...x plus 4 times x plus 4 times x plus 3 times x minus 3 hua to numerator (x+4)(x+4)(x+3)(x-3)...x plus 4 times x plus 4 times x plus 3 times x minus 3 hua ye sab divided by (x+3)(2x+4)..x plus 3 times 2 times x plus 4 to ab thodi cancellation kartein hain ye hi to maze vali bat hai to hamarein pas (x+4) or (x+4) hai, enhe cancel kardo to hamarein pas (x+4) or (x+4) hai, enhe cancel kardo hamarein pas (x+3) or (x+3) hai, enhe bhi cancel kar do hamarein pas (x+3) or (x+3) hai, enhe bhi cancel kar do or ab hamarein pas kya bachta hai hamarein pas bachta hai (x+4)(x-3) ye sab divided by 2 or choice c vala hai ab mein apkon next video mein milta hoon ab mein apkon next video mein milta hoon
problem 70. de vil have os til at fortsætte dette. det er god øvelse.