Sie suchten nach: deus misereatur animam meam (Latein - Dänisch)

usquequo adfligitis animam meam et adteritis me sermonibu
"hvor længe vil i krænke min sjæl og slå mig sønder med ord?

ego dixi domine miserere mei sana animam meam quoniam peccavi tib
salig den mand, der sætter sin lid til herren, ej vender sig til hovmodige eller dem, der hælder til løgn.

ipsi vero in vanum quaesierunt animam meam introibunt in inferiora terra
kun tomhed er mennesker, mænd en løgn, på vægtskålen vipper de op, de er tomhed til hobe.

ain oculus meus depraedatus est animam meam in cunctis filiabus urbis mea
synet af byens døtre piner min sjæl.

animam meam convertit deduxit me super semitas iustitiae propter nomen suu
min gud, jeg råber om dagen, du svarer ikke, om natten, men finder ej hvile.

dicit ei petrus quare non possum sequi te modo animam meam pro te pona
peter siger til ham: "herre! hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? jeg vil sætte mit liv til for dig?

et nunc domine tolle quaeso animam meam a me quia melior est mihi mors quam vit
så tag nu, herre, mit liv; thi jeg vil hellere dø end leve."

ego autem testem deum invoco in animam meam quod parcens vobis non veni ultra corinthu
men jeg kalder gud til vidne over min sjæl på, at det var for at skåne eder, at jeg ikke igen kom til korinth.

taedet animam meam vitae meae dimittam adversum me eloquium meum loquar in amaritudine animae mea
min sjæl er led ved mit liv, frit løb vil jeg give min klage over ham, i min bitre sjælenød vil jeg tale,

deus misereatur nostri et benedicat nobis inluminet vultum suum super nos et misereatur nostri diapsalm
lovsyng hans navns Ære, syng ham en herlig lovsang,

laqueum paraverunt pedibus meis et incurvaverunt animam meam foderunt ante faciem meam foveam et inciderunt in eam diapsalm
de flokker sig sammen, ligger på lur, jeg har dem lige i hælene, de står mig jo efter livet.

quia persecutus est inimicus animam meam humiliavit in terra vitam meam conlocavit me in obscuris sicut mortuos saecul
udøser min klage for ham, udtaler min nød for ham.

ego autem cum mihi molesti essent induebar cilicio humiliabam in ieiunio animam meam et oratio mea in sinum meum convertetu
om nogen attrår liv og ønsker sig dage for at skue lykke,

ad quem illa respondit si inveni gratiam in oculis tuis o rex et si tibi placet dona mihi animam meam pro qua rogo et populum meum pro quo obsecr
dronning ester svarede: "hvis jeg har fundet nåde for dine Øjne, konge, og hvis kongen synes, giv mig så mit liv på min bøn og giv mig mit folk på mit Ønske;

haec recordatus sum et effudi in me animam meam quoniam transibo in loco tabernaculi admirabilis usque ad domum dei in voce exultationis et confessionis sonus epulanti
så siger jeg da: vær mig nådig, herre, helbred min sjæl, jeg har syndet mod dig!

ain idcirco ego plorans et oculus meus deducens aquam quia longe factus est a me consolator convertens animam meam facti sunt filii mei perditi quoniam invaluit inimicu
derover græder mit Øje, det strømmer med tårer, thi langt har jeg til en trøster, som kvæger min sjæl; mine børn er fortabt, thi fjenden er blevet for stærk.

quia invenit servus tuus gratiam coram te et magnificasti misericordiam tuam quam fecisti mecum ut salvares animam meam nec possum in monte salvari ne forte adprehendat me malum et moria
din træl har jo fundet nåde for dine Øjne, og du har vist mig stor godhed og frelst mit liv; men jeg kan ikke nå op i bjergene og undfly ulykken; den indhenter mig så jeg mister livet.

et perrexit in desertum via unius diei cumque venisset et sederet subter unam iuniperum petivit animae suae ut moreretur et ait sufficit mihi domine tolle animam meam neque enim melior sum quam patres me
og vandrede selv en dagsrejse ud i Ørkenen og satte sig under en gyvelbusk og ønskede sig døden, idet han sagde: "nu er det nok, herre; tag mit liv, thi jeg er ikke bedre end mine fædre!"

unus est et secundum non habet non filium non fratrem et tamen laborare non cessat nec satiantur oculi eius divitiis nec recogitat dicens cui laboro et fraudo animam meam bonis in hoc quoque vanitas est et adflictio pessim
mangen står alene og har ikke nogen ved sin side, hverken søn eller broder, og dog er der ingen ende på al hans flid og hans Øje bliver ikke mæt af rigdom. men, for hvis skyld gør jeg mig flid og nægter mig enhver nydelse? også det, er tomhed og ondt slid.