Sie suchten nach: et ultra (Latein - Dänisch)

in adversa ultra adversa
in more adverse adverse

perrexitque abram vadens et ultra progrediens ad meridie
derpå drog abram fra plads til plads og nåede sydlandet.

sexagenarius et ultra masculus dabit quindecim siclos femina dece
fra det tresindstyvende År og opefter skal vurderingssummen være femten sekel, hvis det er en mand, men ti, hvis det er en kvinde.

unum locutus sum quod utinam non dixissem et alterum quibus ultra non adda
vil den trættekære tvistes med den almægtige? han, som revser gud, han svare herpå!

huic extemplo veniet perditio sua et subito conteretur nec habebit ultra medicina
derfor kommer hans undergang brat, han knuses på stedet, kan ikke læges.

extimuerunt non responderunt ultra abstuleruntque a se eloqui
de blev bange, svarer ej mer, for dem slap ordene op.

et nuntiatum est saul quod fugisset david in geth et non addidit ultra ut quaereret eu
da saul fik at vide, at david var flygtet til gaf, holdt han op at søge efter ham.

et tamen reliquistis me et coluistis deos alienos idcirco non addam ut ultra vos libere
men i forlod mig og dyrkede andre guder! derfor vil jeg ikke mere frelse eder!

et multiplicabo fructum ligni et genimina agri ut non portetis ultra obprobrium famis in gentibu
jeg mangfoldiggør træernes frugter og markens afgrøde, for at i ikke mere skal tage en hungersnøds skændsel på eder blandt folkene.

in nihilum redigam te et non eris et requisita non invenieris ultra in sempiternum dicit dominus deu
jeg giver dig hen til brat undergang, og det skal være ude med dig; selv om der søges efter dig, skal du aldrig i evighed findes, lyder det fra den herre herren.

et reddens odientibus se statim ita ut disperdat eos et ultra non differat protinus eis restituens quod merentu
men bringer gengældelse over den, der hader ham, så han udrydder ham, og ikke tøver over for den, der hader ham, men bringer gengældelse over ham.

cur ergo morimur et devorabit nos ignis hic maximus si enim audierimus ultra vocem domini dei nostri moriemu
men hvorfor skal vi dø? thi denne vældige ild vil fortære os; hvis vi skal blive ved at høre på herren vor guds røst, må vi dø!

mortuo homine impio nulla erit ultra spes et expectatio sollicitorum peribi
ved døden brister den gudløses håb, dårers forventning brister.

quid ultra addere potest david cum ita glorificaveris servum tuum et cognoveris eu
hvad mere har david at sige dig? du kender jo dog din tjener,

dicens non vocaberis ultra iacob sed israhel erit nomen tuum et appellavit eum israhe
og gud sagde til ham: "dit navn er jakob; men herefter skal du ikke mere hedde jakob; israel skal være dit navn!" og han gav ham navnet israel.

et nox ultra non erit et non egebunt lumine lucernae neque lumine solis quoniam dominus deus inluminat illos et regnabunt in saecula saeculoru
og nat skal der ikke være mere, og de trænge ikke til lys af lampe eller lys af sol, fordi gud herren skal lyse over dem; og de skulle, være konger i evighedernes evigheder.

dixi non videbo dominum dominum in terra viventium non aspiciam hominem ultra et habitatorem quievi
jeg tænkte: ej skuer jeg herren i de levendes land, ser ingen mennesker mer blandt skyggerigets folk;

ephraim quid mihi ultra idola ego exaudiam et dirigam eum ego ut abietem virentem ex me fructus tuus inventus es
hvad skal efraim mere med afguder? jeg hører ham, ser ned til ham. jeg er som en grøn cypres, du får din frugt fra mig.

audierunt ergo omnes principes et universus populus qui inierant pactum ut dimitteret unusquisque servum suum et unusquisque ancillam suam liberos et ultra non dominarentur in eis audierunt igitur et dimiserun
og alle fyrsterne og alt folket, som havde indgået pagten om, at enhver skulde lade sin træl og trælkvinde gå bort i frihed og ikke mere lade dem trælle, adlød; de adlød og lod dem gå.

et venient et laudabunt in monte sion et confluent ad bona domini super frumento et vino et oleo et fetu pecorum et armentorum eritque anima eorum quasi hortus inriguus et ultra non esurien
de kommer til zions bjerg og jubler over herrens fylde, over kom og most og olie og over lam og kalve. deres sjæl er som en vandrig have, de skal aldrig vansmægte mer.