Sie suchten nach: mortuus et anima mea (Latein - Dänisch)

et ait maria magnificat anima mea dominu
og maria sagde: "min sjæl ophøjer herren;

speravit anima mea in domin
alle, som hader zion, skal vige med skam,

vav et repulsa est anima mea oblitus sum bonoru
han skilte min sjæl fra freden, jeg glemte lykken

et anima mea turbata est valde et tu domine usquequ
såre skælver min sjæl; o herre, hvor længe endnu?

pigredo inmittit soporem et anima dissoluta esurie
dovenskab sænker i dvale, den lade sjæl må sulte.

nescivi anima mea conturbavit me propter quadrigas aminada
jeg gik ned i nøddehaven for at se, hvor det grønnes i dale for at se, om vintræet skød, om granattræet nu stod i blomst.

in domino laudabitur anima mea audiant mansueti et laetentu
en ny sang synge i ham, leg lifligt på strenge til jubelråb!

concupiscit et defecit anima mea in atria domini cor meum et caro mea exultavit in deum vivu
thi se, dine fjender larmer, dine avindsmænd løfter hovedet,

benedic anima mea domino et noli oblivisci omnes retributiones eiu
herre, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,

deleth adhesit pavimento anima mea vivifica me secundum verbum tuu
ak, herre, frels dog, ak, herre; lad det dog lykkes!

quamdiu ponam consilia in anima mea dolorem in corde meo per die
herre, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er troskab blandt menneskens børn;

in quacumque die invocavero te exaudi me multiplicabis me in anima mea virtut
thi de, der havde bortført os, bad os synge, vore bødler bad os være glade: "syng os af zions sange!"

surgam et circuibo civitatem per vicos et plateas quaeram quem diligit anima mea quaesivi illum et non inven
"så står jeg op og går om i byen, om på dens gader og torve og søger ham, som min sjæl har kær. "jeg søgte, men fandt ham ikke.

attamen caro eius dum vivet dolebit et anima illius super semet ipso lugebi
ikkun hans eget kød volder smerte, ikkun hans egen sjæl volder sorg.

et angelo zmyrnae ecclesiae scribe haec dicit primus et novissimus qui fuit mortuus et vivi
og skriv til menighedens engel i smyrna: dette siger den første og den sidste, han, som var død og blev levende:

et sicuti magnificata est anima tua hodie in oculis meis sic magnificetur anima mea in oculis domini et liberet me de omni angusti
men som dit liv i dag var agtet højt i mine Øjne, måtte således mit liv være agtet højt i herrens Øjne, så at han frier mig fra al nød!"

de civitatibus fecerunt viros gemere et anima vulneratorum clamavit et deus inultum abire non patitu
de drives fra by og hus, og børnenes hunger skriger. men gud, han ænser ej vrangt.

qui pro anima mea suas cervices subposuerunt quibus non solus ego gratias ago sed et cunctae ecclesiae gentiu
som jo for mit liv have sat deres egen hals i vove, hvem ikke alene jeg takker, men også alle hedningernes menigheder;

lauda anima mea dominum laudabo dominum in vita mea psallam deo meo quamdiu fuero nolite confidere in principibu
jeg vil love dig dag efter dag, evigt og altid prise dit navn.

ecce servus meus suscipiam eum electus meus conplacuit sibi in illo anima mea dedi spiritum meum super eum iudicium gentibus profere
se min tjener, ved hvem jeg min udvalgte, hvem jeg har kær! på ham har jeg lagt min Ånd, han skal udbrede ret til folkene.