Sie suchten nach: nihil enim sunt dies mei (Latein - Dänisch)

desperavi nequaquam ultra iam vivam parce mihi nihil enim sunt dies me
nu nok! jeg lever ej evigt, slip mig, mit liv er et pust!

nihil enim intulimus in mundum haut dubium quia nec auferre quid possumu
thi vi have intet bragt ind i verden, det er da åbenbart, at vi ej heller kunne bringe noget ud derfra.

ne ergo timueritis eos nihil enim opertum quod non revelabitur et occultum quod non scietu
frygter altså ikke for dem; thi intet er skjult, som jo skal åbenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.

nihil enim mihi conscius sum sed non in hoc iustificatus sum qui autem iudicat me dominus es
thi vel ved jeg intet med mig selv, dog er jeg ikke dermed retfærdiggjort; men den, som bedømmer mig, er herren.

dies mei transierunt cogitationes meae dissipatae sunt torquentes cor meu
mine dage stunder mod døden, brudt er mit hjertes Ønsker;

dies mei velociores fuerunt cursore fugerunt et non viderunt bonu
raskere end løberen fløj mine dage, de svandt og så ikke lykke,

factus sum insipiens vos me coegistis ego enim debui a vobis commendari nihil enim minus fui ab his qui sunt supra modum apostoli tametsi nihil su
jeg er bleven en dåre. i tvang mig dertil. jeg burde jo anbefales af eder; thi jeg har ikke stået tilbage i noget for de såre store apostle, om jeg end, intet er.

et factum est ut impleti sunt dies officii eius abiit in domum sua
og det skete, da hans tjenestes dage vare fuldendte, gik han hjem til sit hus.

et facti sunt dies thare ducentorum quinque annorum et mortuus est in hara
taras levetid var 205 År; og tara døde i karan.

dies mei velocius transierunt quam a texente tela succiditur et consumpti sunt absque ulla sp
raskere end skyttelen flyver mine dage, de svinder bort uden håb.

et ait berzellai ad regem quot sunt dies annorum vitae meae ut ascendam cum rege hierusale
men barzillaj svarede kongen: "hvor lang tid har jeg endnu tilbage, at jeg skulde følge med kongen op til jerusalem?

fleveruntque eum filii israhel in campestribus moab triginta diebus et conpleti sunt dies planctus lugentium mose
og israelitterne græd over moses i tredive dage på moabs sletter, indtil tiden for dødeklagen over moses var til ende.

ecce omnes participes eius confundentur fabri enim sunt ex hominibus convenient omnes stabunt et pavebunt et confundentur simu
se, alle dets tilbedere bliver til skamme; mestrene er jo kun mennesker lad dem samles til hobe og træde frem, de skal alle som een forfærdes og blive til skamme.

cras descendetis contra eos ascensuri enim sunt per clivum nomine sis et invenietis illos in summitate torrentis qui est contra solitudinem hieruhe
drag i morgen ned imod dem; se, de er ved at stige op ad vejen ved hazziz, og l vil træffe dem ved enden af dalen østen for jeruels Ørken.

et factum est ex qua die mansit arca in cariathiarim multiplicati sunt dies erat quippe iam annus vicesimus et requievit omnis domus israhel post dominu
fra den dag arken fik sin plads i kirjat jerim gik der lang tid; der gik tyve År, og hele israels hus sukkede efter herren.

suscitat de pulvere egenum et de stercore elevat pauperem ut sedeat cum principibus et solium gloriae teneat domini enim sunt cardines terrae et posuit super eos orbe
han rejser ringe af støvet, af skarnet løfter han fattige for at bænke og give dem Ærespladsen. thi herrens er jordens søjler, jorderig bygged han på dem

isti sunt dies quos nulla umquam delebit oblivio et per singulas generationes cunctae in toto orbe provinciae celebrabunt nec est ulla civitas in qua dies phurim id est sortium non observentur a iudaeis et ab eorum progenie quae his caerimoniis obligata es
og at de dage skulde ihukommes og fejres i alle tidsaldre og slægter, i hvert laod og hver by, så at disse purimsdage aldrig skulde gå af brug hos jøderne og deres ihukommelse aldrig ophøre blandt deres efterkommere.