Sie suchten nach: sapientes (Latein - Dänisch)

sapientes confitentur et non abscondunt patres suo
hvad vise mænd har forkyndt, deres fædre ikke dulgt,

dicentes enim se esse sapientes stulti facti sun
idet de påstode at være vise, bleve de dårer

non sunt longevi sapientes nec senes intellegunt iudiciu
de gamle er ikke altid de kloge, oldinge ved ej altid, hvad ret er;

homines pestilentes dissipant civitatem sapientes avertunt furore
spottere ophidser byen, men vismænd, de stiller vrede.

audite disciplinam et estote sapientes et nolite abicere ea
hør på tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!

sapientes abscondunt scientiam os autem stulti confusioni proximum es
de vise gemmer den indsigt, de har, dårens mund er truende våde.

qui adprehendit sapientes in astutia eorum et consilium pravorum dissipa
som fanger de vise i deres kløgt, så de listiges råd er forhastet;

vae qui sapientes estis in oculis vestris et coram vobismet ipsis prudente
ve dem, der tykkes sig vise og er kloge i egne tanker!

habitatores sidonis et aradii fuerunt remiges tui sapientes tui tyre facti sunt gubernatores tu
zidons og arvads folk var rorkarle for dig, om bord var de kyndigste i zarepta, de var dine styrmænd,

gladius ad chaldeos ait dominus et ad habitatores babylonis et ad principes et ad sapientes eiu
sværd over kaldæerne, lyder det fra herren, og over babels indbyggere, over dets fyrster og vismænd!

sapientia enim huius mundi stultitia est apud deum scriptum est enim conprehendam sapientes in astutia eoru
thi denne verdens visdom er dårskab for gud; thi der er skrevet: "han er den, som griber de vise i deres træskhed;"

confusi sunt sapientes perterriti et capti sunt verbum enim domini proiecerunt et sapientia nulla est in ei
de vise skal blive til skamme, ræddes og fanges. se, herrens ord har de vraget, hvad visdom har de?

et respondens danihel coram rege ait mysterium quod rex interrogat sapientes magi et arioli et aruspices non queunt indicare reg
daniel svarede kongen: "den hemmelighed, kongen ønsker at vide, kan vismænd, manere, drømmetydere og stjernetydere ikke sige kongen;

interrogavit sapientes qui ex more regio semper ei aderant et illorum faciebat cuncta consilio scientium leges ac iura maioru
og kongen spurgte de vise, som kendte til tidernes tydning - thi kongens ord blev efter skik og brug forelagt alle de lov- og retskyndige,

quis non timebit te o rex gentium tuum est enim decus inter cunctos sapientes gentium et in universis regnis eorum nullus est similis tu
hvo skulde ikke frygte dig, du folkenes konge! thi sådant tilkommer dig; thi blandt alle folks vismænd og i alle deres riger findes ikke din lige.

tulique de tribubus vestris viros sapientes et nobiles et constitui eos principes tribunos et centuriones et quinquagenarios ac decanos qui docerent vos singul
derfor tog jeg overhovederne for eders stammer, kloge og erfarne mænd, og satte dem i spidsen for eder som Øverste over tusinde, hundrede, halvtredsindstyve eller ti og som tilsynsmænd over eders stammer.

ideo ecce ego mitto ad vos prophetas et sapientes et scribas ex illis occidetis et crucifigetis et ex eis flagellabitis in synagogis vestris et persequemini de civitate in civitate
derfor se, jeg sender til eder profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem skulle i slå ihjel og korsfæste, og nogle af dem skulle i hudstryge i, eders synagoger og forfølge fra stad til stad,

post haec danihel ingressus ad arioch quem constituerat rex ut perderet sapientes babylonis sic ei locutus est sapientes babylonis ne perdas introduc me in conspectu regis et solutionem regi enarrab
derfor gik daniel til arjok, hvem kongen havdepålagt at henrette babels vismænd, og sagde til ham: "henret ikke babels vismænd, men før mig frem for kongen, så vil jeg tyde ham drømmen!"

narravitque zares uxori suae et amicis omnia quae evenissent sibi cui responderunt sapientes quos habebat in consilio et uxor eius si de semine iudaeorum est mardocheus ante quem cadere coepisti non poteris ei resistere sed cades in conspectu eiu
og haman fortalte sin hustru zeresj og alle sine venner alt, hvad der var hændet ham. da sagde hans venner og hans hustru zeresj til ham: hvis mordokaj, over for hvem du nu for første gang er kommet til kort, er af jødisk Æt, så kan du intet udrette imod ham, men det bliver dit fald til sidst!