Sie suchten nach: mauiui (Maori - Dänisch)

he aha te pai ki te kaimahi i tana mea i mauiui ai ia
hvad løn for sin flid har da den, der arbejder?

he aha te pai ki te tangata o tona mauiui katoa e mauiui ai ia i raro i te ra
hvad vinding har mennesket af al den flid, han gør sig under solen?

kei makona nga tangata ke i tou kaha, kei riro ou mauiui ki te whare o te tangata ke
at ikke dit gods skal mætte fremmede, din vinding ende i andenmands hus,

a ka mea, katae toku kino ki te ako; katae te mauiui o toku ngakau ki te tohutohu
og du siger: "ak, at jeg hadede tugt, at mit hjerte lod hånt om revselse,

na ka anga ahau, ka mea kia whakaparahako toku ngakau ki te mauiui katoa i mauiui ai ahau i raro i te ra
og jeg var ved at fortvivle over al den flid, jeg har gjort mig under solen;

kei runga kei o matou kaki o matou kaiwhai: e mauiui ana matou, kahore he tanga manawa mo matou
Åget trykker vor nakke, vi trættes og finder ej hvile.

i kino ano hoki ahau ki toku mauiui i mauiui ai ahau i raro i te ra: ina hoki me waiho iho e ahau ma te tangata i muri i ahau
og jeg blev led ved al den flid, jeg, har gjort mig under solen, fordi jeg må efterlade mit værk til den, som kommer efter mig.

totoro tonu atu oku ringa ki a koe: e hiainu ana toku wairua ki a koe, ano he whenua mauiui. (hera
jeg udbreder hænderne mod dig, som et tørstigt land så længes min sjæl efter dig. - sela.

mauiui iho ahau i toku auetanga; e manu ana toku moenga i ahau a pau noa te po; e whakamakukuria ana e ahau toku takotoranga ki oku roimata
thi i døden kommes du ikke i hu, i dødsriget hvo vil takke dig der?

e kore ratou e mauiui noa, e kore e whanau hei mate; no te mea he uri ratou no a ihowa i manaaki ai, ratou tahi ano ko ta ratou whanau
de skal ikke have møje forgæves, ej avle børn til brat død; thi de er herrens velsignede Æt og har deres afkom hos sig.

he maumau to koutou ara wawe, to koutou noho roa i te po, ta koutou kai i te taro o te mauiui: ko tana moe tena ka homai nei ki tana e aroha ai
det er forgæves, i står årle op og går sent til ro, ædende sliddets brød; alt sligt vil han give sin ven i søvne.

mauiui ana koe i te roa o tou ara; otiia kahore koe i mea, kahore he manakohanga, kua kitea e koe e nui haere ana tou kaha; koia koe te ruha ai
du blev træt af den lange vej, men opgav ej Ævred; du samlede atter din kraft og gav ikke op.

kua pau hoki i te mea whakama te mauiui o o tatou matua, no to tatou tamarikitanga ake ano; a ratou hipi, a ratou kau, a ratou tama, me a ratou tamahine
skændselen åd fra vor ungdom vore fædres gods, deres småkvæg og hornkvæg, sønner og døtre.

ko ahau ia i mea, maumau mauiui noa ahau, he kore noa iho, he tekateka noa i whakapaua ai e ahau toku kaha; raia, kei a ihowa he whakawa moku, kei toku atua hoki he wahi maku
jeg sagde: "min møje er spildt, på tomhed og vind sled jeg mig op dog er min ret hos herren, min løn er hos min gud."

ko wai hoki e mohio ana hei tangata whakaaro nui ranei ia, hei wairangi ranei? otiia hei a ia te tikanga mo oku mauiui katoa i mauiui ai ahau, i nui ai ano hoki oku whakaaro i raro i te ra. he horihori ano hoki tenei
hvo ved, om det bliver en vismand eller en tåbe? og dog skal han råde over alt, hvad jeg med flid og visdom vandt under solen. også det er tomhed.

ko nga ra o o matou tau e whitu tekau tau; a ki te whai kaha, ka waru tekau tau; heoi he mahi mauiui, he pouri to ratou kaha; ka hohoro hoki te hatepea atu, a ka rere atu matou
vore livsdage er halvfjerdsindstyve År, og kommer det højt, da firsindstyve. deres herlighed er møje og slid, thi hastigt går det, vi flyver af sted.