Sie suchten nach: nekkee (Wolof - Dänisch)

bi ñu nekkee betleyem, waxtu wa mu waree mucc agsi.
men det skete, medens de vare der, blev tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.

xanaa fàttalikuwuleen ne, waxoon naa leen ko, ba ma nekkee ak yéen.
komme i ikke i hu, at jeg sagde eder dette, da jeg endnu var hos eder?

bi nu fa nekkee ay fan nag, yonent bu tudd agabus jóge yude, agsi.
men da vi bleve der flere dage, kom der en profet ned fra judæa ved navn agabus.

ndaxte keroog ba ngeen nekkee jaami bàkkaar, séquleen woon dara ak lu jub.
thi da i vare syndens tjenere, vare i frie over for retfærdigheden.

te nun dégg nanu baat boobu jóge asamaan, bi nu nekkee ak moom ca tund wu tedd wa.
og vi hørte denne røst lyde fra himmelen, da vi vare med ham på det hellige bjerg.

nekkatu fi; dekki na. fàttalikuleen la mu leen waxoon, ba mu nekkee galile.
han er ikke her, men han er opstanden; kommer i hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i galilæa, og sagde,

ba ma nekkee dëkku tesalonig sax, yónnee ngeen ay yooni yoon, ngir faj samay soxla.
thi endog i thessalonika sendte i mig både een og to gange, hvad jeg havde nødig.

ndaxte ba nu nekkee ca yéen, lii lanu tëraloon: «ku liggéeyul, du lekk.»
også da vi vare hos eder, bød vi eder jo dette, at dersom nogen ikke vil arbejde, så skal han heller ikke have føden!

bu fa nitu jàmm nekkee, seen yéene dina ko indil jàmm. lu ko moy, seen yéene dina dellusi ci yéen.
og er der sammesteds et fredens barn, skal eders fred hvile på ham; men hvis ikke, da skal den vende tilbage til eder igen.

bi yeesu ak ay taalibeem nekkee ci yoon wi, mu dugg ci benn dëkk, fekk fa jigéen ju tudd màrt, ganale ko.
men det skete, medens de vare på vandring, gik han ind i en landsby; og en kvinde ved navn martha modtog ham i sit hus.

bi yeesu nekkee di wax ak mbooloo ma, ndeyam ak ay rakkam daldi ñëw, taxaw ci biti, bëgg a wax ak moom.
medens han endnu talte til skarerne, se, da stode hans moder og hans brødre udenfor og begærede at tale med ham.

bi elisabet nekkee ci juróom-benni weeram, yàlla yónni na malaakaam jibril ca dëkku nasaret ca diiwaanu galile.
men i den sjette måned blev engelen gabriel sendt fra gud til en by i galilæa, som hedder nazareth,

gannaaw loolu ba yeesu nekkee fu wéet, fukki taalibe ak ñaar ña, ak ñeneen ñu daan ànd ak ñoom, laaj ko ci mbirum léeb yi.
og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om lignelserne.

ba nu nekkee ak yéen sax, waxoon nanu leen, waxati ko ne, fàww nu sonn; te noonu la ame, yéen xam ngeen ko.
thi også da vi vare hos eder, sagde vi eder det forud, at vi skulde komme til at lide trængsler, som det også er sket, og som i vide.

toog fa ñetti weer. waaye bi mu nekkee ci kaw tànki dugg gaal jëm diiwaanu siri, te yawut yi lalal ko pexe, mu fas yéenee dellu, jaare maseduwan.
der tilbragte han tre måneder, og da jøderne havde anslag for imod ham, just som han skulde til at sejle til syrien, blev han til sinds at vende tilbage igennem makedonien.

bi erodd nekkee ci tànki indilu ko, ca guddi googa yeewoon nañu piyeer ak ñaari càllala, muy nelaw diggante ñaari xarekat, te ay xarekat di wottu buntu kaso ba.
men da herodes vilde til at føre ham frem, sov peter den nat imellem to stridsmænd, bunden med to lænker, og vagter foran døren bevogtede fængselet.

te ba ma nekkee ci yéen te soxla dab ma, wéeruwuma ci kenn ci yéen, ndaxte bokk ya jóge maseduwan ñoo ma indil li ma soxla woon. ci lépp moytu naa nekk yen ci yéen, te dinaa ko gën a def.
thi min trang afhjalp brødrene, da de kom fra makedonien, og i alt har jeg holdt og vil jeg holde mig uden tynge for eder.

«lu ko wees ñeent-fukki at nag, bi mu nekkee ca màndiŋu tundu sinayi, malaaka feeñu ko ci takk-takku safara ci biir as ngarab.
og efter fyrretyve Års forløb viste en engel sig for ham i sinai bjergs Ørken i en tornebusk, der stod i lys lue.

te gannaaw ga, bi yosuwe nekkee kilifag sunuy maam, ñu jot tànt ba ñoom it, yóbbu ko ca réew, ma ñu nangu ca xeet ya yàlla dàq ci seen kanam. tànt ba nekk fa, ba ci jamonoy daawuda.
dette toge også vore fædre i arv og bragte det under josva ind i landet, som hedningerne besade, hvilke gud fordrev fra vore fædres Åsyn indtil davids dage,

nataneel ne ko: «noo ma xame?» yeesu tontu ko ne: «bi la filib di laata woo, gis naa la, bi nga nekkee ca ker garabu figg ga.»
nathanael siger til ham: "hvorfra kender du mig?" jesus svarede og sagde til ham: "førend filip kaldte dig, så jeg dig, medens du var under figentræet."