Results for zeenat ke arth kiya hota hai translation from Hindi to Danish

-2 squared 4 hota hai.
minus 2 kvadreret er 4

paridhi sare paksho ka jod hota hai.
så er omkredsen af en vilkårlig figur blot summen af sider.

-2 aur -2, -4 hota hai.
minus 2 og minus 2 er minus 4

dhal y ka badlav bate x ka badlav hota hai.
hældningen er ændringen i y over ændringen i x.

-2 times -1, positive 2 hota hai.
minus 2 gange minus 1 er plus 2.

jab x shunya hota hai, tab y -1 hota hai.
når x er lig med 0, er y lig med minus 1.

to y ka badlav ek hota hai jab x ka badlav do hota hai.
forandringen i y er altså 1, når forandringen i x er 2.

hume x chaudah jod panch, jo unnis hota hai, se bada hai.
vi får "x er større end 14 plus 5", som er 19.

joh ham ek taraf karte hain, veh dosri taraf bhi karna hota hai.
hvad vi gør til den ene side, er vi nødt til at gøre til den anden side.

toh hume 4a squared milta hai. , 12 divided by 4, 3 hota hai.
så vi får 4a kvadreret. . 12 divideret med 4 er 3.

4a squared times 3a, 12a cubed(12a^3) hota hai.
4a kvadreret gange 4a er 12a i 3. potens.

pehle dono( numerator, denominator) ko bat kar dekhte hain ki kya hota hai.
så lad os prøve at faktorisere tingene i toppen og bunden og se hvad der sker.

jab x do hota hai, aur tum use sameekaran mein rakho toh tumhe y shunya ke barabar milta hai aur yeh ank hai rekha par.
når x er lig med 2, og vi indsætter det i ligningen, får vi, at y er lig med 0, og det er det her punkt.

6 nama hai 54 aur 1 nama hai 9 5 jodhne sey, 9 aur 5 hota hai 14. ye to hogaya 140! joki 138 is jada hai
6 gange 9 er 54, 1 gange 9 er 9 plus 5 er 14. det giver 144, som er større end 138.

16 divided by 8, 2 hota hai. a squared(a^2) divided a, a hota hai.
16 divideret med 8 er 2. a kvadreret divideret med a er a.

-20 -- mein plus minus20 bhi keh sakta hoon -- par tumhe ye samajh mein ata hai 20 divided by 4, 5 hota hai.
minus 20 - jeg kunne sige plus minus 20-- men du forstår ideen. 20 divideret med 4 er 5.

lakin charge jaida aakarshit karta hai kyuki jab b amber aur apne balo ko lagre ge to hum pahle to charge ka pata nahi chale ga par jab katak kar ke aawaj aaye ge jaise bijli ka current to pata chale ga ki ye har kan ki property hoti hai charge to parkar ka hota hai positive aur negative aur ek jaise charge dekhlte hai aur alag alag tarha kai khinchte hai charge attract sahi hai kya hum isse kya kar sakte hai agar hamare pass ye property ho to, ye faide mand hai isse hum is property ko naap kakte hai isse hum iski unit tak pahunch jaye ge iski unit hai coulomb ye ek vigayanak kai naam par hai jo 1700 sadi mai charge vishe par bahut karye kiya aap wikipedia mai iske baare mai aur parh sakte hai
ladning er lidt mere abstrakt fordi, inden vi begyndte at gnubbe rav i vort hår, så oplevede vi ikke meget ladning med mindre vi blev ramt af lynet. så ladning er en egenskab som partikler eller objekter har, og vi ved at der er to slags ladning, hvilket vi har navngivet lidt tilfældigt positiv og negativ. og vi ved at ens ladninge frastøder og modsatte ladninge tiltrækkes, eller ulige ladninge tiltrækkes, ik'?

lakin agar kisi kan par positive carge hota hai aur kisi par b positive charge ho to wo ek dusre ko dekhlte hai agar unke charge alag ho to negative charge wale kan ko negatve kehte hai jo ek arbitrary viran hai hun inhe neel aur lal charge b kah sakte hai hum jaante hai ki agar kisi aur kan par koi aue charge ho jaise ki negative, to wo positive charge ko apni taraf kinche ga to aap charge kai baare mai kya jante hai chare ek property hai jo kano mai hoti hai aur agar hum kano ko ek saath rakhe to ye sambhawna hai ki baki kano mai b wahi property aa jaye to ye sirf ek property hai isliye mai yahe kahu ga ki mai b iske vishe mai kuch aadik nahi kahu ga aur sahi sahi kahu koi b vayakti ye nahi jaanta ki ye hai kya sahi mai to koi b fundamentally kuch nahi jaanta bus yahi jaante hai ki ye ek property hai jis tarha mass agar aap soche to wo b sirf ek property hai par kuch hadh tak ye kuch jaiha sapasth concept
men hvis noget har en positiv ladning og når noget andet har en positiv ladning, så frastødes de. vi ved også, at hvis jeg havde noget andet, en anden partikel som tilfældigvis er en negativ ladning, og igen ordet "negativ" som bruges, er aldeles tilfældig. de kunne have kaldet den blå ladning og rød ladning, men alt vi ved er, at når et andet objekt har den modsatte ladning - i dette tilfælde kalder vi det negativ - så bliver den tiltrukket til en positiv ladning.

1750 ? haan , kyuki 1500 minus 750, 750 hai 1750 maine bas 750 dono taraf se ghataya mein isse likhta hu maine kaha minus 750 , plus vo and tab minus 750 minus 750 , plus 750 , kat gaye , bacha 0 isliye yahan kuch nhi hai aur dahine aur 2500 minus 750 hai 1750 thik hai , chalo dono taraf 750 se bhag dete hain hume asamaanta ke chinh ka kuch nhi karna hai kyuki 250 ek dhanatmak sankhya hai ghante bhi, adhiktam ghanto ki sankhya ko 1750 bhagit 250 se kam hona hai jo ki hai , 1750 bhagit 250 jaise 175 bhagit 25 25 ka bhag gaya 175 mein , kya aaya ? mein bota hu 7 baar 7 guna 5 hai 35 7 guna 2 plus 3 hai 17 so h ko 7 ya usse kam hona chahiye aur ye hai vikalp c phir milte hain agle video me 7 guna 2, 14 ke barabar hota hai, 14 mein 3 milao to 17 toh h, ya to 7 ke barabar hoga ya usse kam jo ki jawab c hai. agle video mein milte hain.
1750? ja, fordi 1500 minus 750 er lig med 750. 1750.