Usted buscó: energiahinna (Estonio - Danés)

lisaks mõjutasid teenustehinna kogukasvu veidi ka energiahinna tõusutõttu suurenenud transpordikulud.
energiprisernesopadrettede effekt på transportomkostningernebidrog også, men i mindre omfang, til den samlede stigning i priserne på tjenesteydelser.

oodata on, et inflatsioon jääb keskpikas perspektiivis mõõdukaks, kuna energiahinna šokk on vaibumas.
inflationen forventes at være moderat på mellemlang sigt, efterhånden som energipriserne stabiliseres.

täpne näitaja sõltub energiahinna edasisest arengust. tööjõukulude mõõdukas kasv euroalal peaks jätkuma ka 2007.
både i de kommende måneder og i 2007. det nøjagtige inflationsniveau kommer til at afhænge af den fremtidige udvikling i energipriserne.

täpne näitaja sõltub suurel määral energiahinna edasisest arengust, mis on viimasel ajal olnud suhteliselt muutlik.
det præcise niveau vil afhænge meget af den fremtidige energiprisudvikling, som i den senere tid har været forholdsvis ustabil.

kolmandaks võib inflatsioonitempo kiireneda energiahindade tõttu, sest üleilmse energiahinna hiljutine tõus ei ole veel täielikult tarbijahindadele üle kandunud.
for det tredje udgør energipriserne en opadrettet risiko for inflationen, idet den seneste stigning i de globale energipriser endnu ikke afspejles fuldt ud i forbrugerpriserne.

ehkki üksikasjalikud andmed ei ole veel kättesaadavad , on tõusu põhjuseks tõenäoliselt energiahinna areng . järgnevatel kuudel ja 2007 .
i marts . selv om der endnu ikke foreligger detaljerede oplysninger , kan det med rimelighed antages , at denne stigning skyldes udviklingen i energipriserne .

edaspidi kujundab aastaseid inflatsioonimäärasid lühema aja jooksul peamiselt energiahinna areng, sest eelmise aasta energiahindade kõikumine toob kaasa märkimisväärsed baasefektid.
rettes blikket fremad, bestemmes den kortsigtede udvikling i de årlige inflationsrater stadig fortrinsvis af udviklingen i energipriserne på grund af de betydelige basiseffekter, som sidste års volatilitet i energipriserne medfører.

edaspidi kujundavad aastaseid inflatsioonimäärasid lühema aja jooksul peamiselt praegune ja varasem energiahinna areng, sest eelmise aasta energiahindade kõikumine toob kaasa märkimisväärsed baasefektid.
rettes blikket fremad, fortsætter den kortsigtede udvikling i de årlige inflationsrater med primært at blive bestemt af den aktuelle og den hidtidige udvikling i energipriserne, da sidste års volatilitet i energipriserne medfører betydelige basiseffekter.

- inflatsioon aeglustus 2003. aasta lõpus seoses impordi vähenemise ja energiahinna alanemisega ning 2004. aastal oli inflatsioon valdavalt madal.
- inflationen aftog i slutningen af 2003 som følge af faldende import- og energipriser, og den årlige inflation var dæmpet i det meste af 2004.

aastaks mõneti kiiremat skt reaalkasvu. hindade arengu osas märgitakse, et peamiselt energiahinna hiljutine tõus on kergitanud inflatsioonimäära oluliselt üle 2% taseme.
hvad angår prisudviklingen, har de seneste stigninger-- primært i energipriserne-- presset den samlede inflation op på et niveau, der ligger betydeligt over 2 pct.

- rootsis on inflatsioon alates 2003. aasta algusest järkjärguliselt vähenenud. osaliselt on see tingitud varasemast energiahinna kasvust, mis ei mahu põhikontrollperioodi.
- inflationen i sverige er faldet gradvis siden begyndelsen af 2003, hvilket delvis skyldes, at de tidligere energiprisstigninger ikke fandt sted inden for basisreferenceperioden, og den ligger nu klart under riksbankens målniveau på 2 %.

2007. aasta jaanuarist kuni juulini vähendas naftahinna mõju Üthi-inflatsiooni energiahinna komponendile mitme kuu vältel soodne baasefekt, mis tulenes energiahindade suurest kasvust aasta varem.
perioden fra januar til juli 2007 blev olieprisstigningernes effekt på energikomponenten i hicp afbødet af gunstige basiseffekter fra den stærke stigning i energipriserne året før.

1el on oma eesmärgid määratlenud järgnevalt:– tarnekindluse suurendamine;– euroopa majanduse konkurentsivõime ja taskukohase energiahinna kättesaadavuse tagamine;– keskkonna-alase jätkusuutlikkuse edendamine ja kliimamuutuse vastu võitlemine;eesistujariigi järeldused, brüssel, märts 2007 (Ülemkogu dokument 7224/07).
– – – internationale aftaler støtte til forskning i og udvikling af effektiv energiudnyttelse og vedvarende energi lovgivning til fremme af effektiv energiudnyttelse (som f.eks. eu’s energimærke) fremme af demonstrationsprojekter tilskud overstrukturfondenetil energiprojekter handel med emissioner.