Usted buscó: oblitus (Latín - Danés)

vav et repulsa est anima mea oblitus sum bonoru
han skilte min sjæl fra freden, jeg glemte lykken

si oblitus fuero tui hierusalem oblivioni detur dextera me
som skabte himlen med indsigt; thi hans miskundhed varer evindelig!

et dixit sion dereliquit me dominus et dominus oblitus est me
dog siger zion: "herren har svigtet mig, herren har glemt mig!"

consideravit enim se et abiit et statim oblitus est qualis fueri
thi han betragter sig selv og går bort og glemmer straks, hvor dan han var.

quoniam requirens sanguinem eorum recordatus est non est oblitus clamorem pauperu
thi han, der hævner blodskyld, kom dem i hu, han glemte ikke de armes råb:

percussum est ut faenum et aruit cor meum quia oblitus sum comedere panem meu
den, der sværter sin næste, udrydder jeg; den opblæste og den hovmodige tåler jeg ikke.

dividit torrens a populo peregrinante eos quos oblitus est pes egentis hominum et invio
man bryder en skakt under foden, og glemte, foruden fodfæste, hænger de svævende fjernt fra mennesker.

dicam deo susceptor meus es quare oblitus es mei quare contristatus incedo dum adfligit me inimicu
endog min ven, som jeg stolede på, som spiste mit brød, har løftet hælen imod mig.

numquid obliviscitur virgo ornamenti sui sponsa fasciae pectoralis suae populus vero meus oblitus est mei diebus innumeri
glemmer en jomfru sit smykke, en brud sit bælte? og mig har mit folk dog glemt i talløse dage.

quia oblitus est mei populus meus frustra libantes et inpingentes in viis suis in semitis saeculi ut ambularent per eas in itinere non trit
siden mit folk har glemt mig og ofrer til løgn? de snubler på deres veje, de ældgamle spor, og vandrer ad stier, en vej, der ikke er højnet,

et oblitus est israhel factoris sui et aedificavit delubra et iudas multiplicavit urbes munitas et mittam ignem in civitates eius et devorabit aedes illiu
israel glemte sin skaber og byggede helligdomme, og juda byggede mange faste stæder; derfor sender jeg ild imod hans byer, og den skal fortære hans borge.

loquerisque in conspectu domini dei tui abstuli quod sanctificatum est de domo mea et dedi illud levitae et advenae pupillo et viduae sicut iussisti mihi non praeterivi mandata tua nec sum oblitus imperi
da skal du sige for herren din guds Åsyn: "jeg har leveret det hellige ud fra mit hus, jeg har også givet leviten, den fremmede, den faderløse og enken det efter alt dit bud, som du har givet os; jeg har ikke overtrådt noget af dine bud og intet glemt.

quando messueris segetem in agro tuo et oblitus manipulum reliqueris non reverteris ut tollas eum sed advenam et pupillum et viduam auferre patieris ut benedicat tibi dominus deus tuus in omni opere manuum tuaru
når du bjærger din høst på din mark og glemmer et neg på marken, må du ikke vende tilbage for at hente det; det skal tilfalde den fremmede, den faderløse og enken, for at herren din gud kan velsigne dig i alt, hvad du tager dig for.

et votum vovit dicens domine exercituum si respiciens videris adflictionem famulae tuae et recordatus mei fueris nec oblitus ancillae tuae dederisque servae tuae sexum virilem dabo eum domino omnes dies vitae eius et novacula non ascendet super caput eiu
og aflagde det løfte: "hærskarers herre! hvis du vil se til din tjenerindes nød og komme mig i hu og ikke glemme din tjenerinde, men give din tjenerinde en søn, så vil jeg give ham til herren alle hans levedage, og ingen ragekniv skal komme på hans hoved!"