Usted buscó: solitudine (Latín - Danés)

ecce elongavi fugiens et mansi in solitudine diapsalm
da vil jeg frivilligt ofre til dig, prise dit navn, o herre, thi det er godt;

cum regibus et consulibus terrae qui aedificant sibi solitudine
blandt konger og jordens styrere, der bygged sig gravpaladser,

vobisque quae fecerit in solitudine donec veniretis ad hunc locu
og hvad han gjorde for eder i Ørkenen, lige til i kom til stedet her,

sed et de solitudine sinai egressi venerunt ad sepulchra concupiscentia
så brød de op fra sinaj Ørken og slog lejr i kibrot hatta'ava,

cumque duxisset eum super verticem montis phogor qui respicit solitudine
og balak førte bileam op på toppen af peor, der rager op over Ørkenen.

egestate et fame steriles qui rodebant in solitudine squalentes calamitate et miseri
tørrede hen af trang og sult. de afgnaver Ørk og Ødemark

et universos fines eius de arnon usque iaboc et de solitudine usque ad iordane
de underlagde sig hele amoriternes område fra arnon til jabbok og fra Ørkenen til jordan.

unde egressi fixere tentoria in hieabarim in solitudine quae respicit moab contra orientalem plaga
og de brød op fra obot og slog lejr i tjje håbarim i Ørkenen østen for moab.

qui si nolueritis sequi eum in solitudine populum derelinquet et vos causa eritis necis omniu
når i viger bort fra ham, vil han lade det blive endnu længer i Ørkenen, og i bringer fordærvelse over hele dette folk."

iterum levavi manum meam in eos in solitudine ut dispergerem illos in nationes et ventilarem in terra
jeg løftede min hånd for dem i Ørkenen og svor, at jeg vilde sprede dem blandt folkene og udstrø dem i landene,

cumque operuisset superficiem terrae apparuit in solitudine minutum et quasi pilo tunsum in similitudinem pruinae super terra
og da duggen svandt, var Ørkenen dækket med noget fint, skælagtigt noget, noget fint der lignede rim på jorden.

quoniam sicut locutus sum ita faciam omni multitudini huic pessimae quae consurrexit adversum me in solitudine hac deficiet et morietu
jeg herren har sagt det: sandelig, således vil jeg handle med hele denne onde menighed, der har rottet sig sammen imod mig; i Ørkenen her skal de gå til grunde, i den skal de dø!"

ecce dies domini venit crudelis et indignationis plenus et irae furorisque ad ponendam terram in solitudine et peccatores eius conterendos de e
se, herrens dag kommer, grum, med harme og brændende vrede; jorden gør den til Ørk og rydder dens synder bort.

[de tribu quoque ruben ciuitates confugii bosor in solitudine et cedson et misor et ocho ciuitates quattuor cum suburbanis suis
og hinsides jordan over for jeriko af rubens stamme bezer i Ørkenen på højsletten, en af tilflugtsbyerne for manddrabere, med omliggende græsmarker, jaza med omliggende græsmarker.

leva oculos tuos in directum et vide ubi non prostrata sis in viis sedebas expectans eos quasi latro in solitudine et polluisti terram in fornicationibus tuis et in malitiis tui
se til de nøgne høje: hvor mon du ej lod dig skænde? ved vejene vogted du på dem som araber i Ørk. du vanæred landet både ved din utugt og ondskab,

et a solitudine usque ad mare cheneroth contra orientem et usque ad mare deserti quod est mare salsissimum ad orientalem plagam per viam quae ducit bethesimoth et ab australi parte quae subiacent asedothphasg
og over arabalavningen indtil kionerotsøens Østside og arabahavets, salthavets, Østside hen imod bet-jesjimot og længere syd på hen imod egnen ved foden af pisgas skrænter;

clamaverunt autem ad dominum filii israhel qui posuit tenebras inter vos et aegyptios et adduxit super eos mare et operuit illos viderunt oculi vestri cuncta quae in aegypto fecerim et habitastis in solitudine multo tempor
da råbte de til herren, og han satte mørke mellem eder og Ægypterne og bragte havet over dem, så det dækkede dem; og i så med egne Øjne, hvad jeg gjorde ved Ægypterne. og da i havde opholdt eder en tid lang i Ørkenen,

utinam mortui essemus in aegypto et non in hac vasta solitudine utinam pereamus et non inducat nos dominus in terram istam ne cadamus gladio et uxores ac liberi nostri ducantur captivi nonne melius est reverti in aegyptu
hvorfor fører herren os til dette land, når vi skal falde for sværdet og vore kvinder og børn blive til bytte? var det dog ikke bedre for os at vende tilbage til Ægypten?"