Usted buscó: terminus (Latín - Danés)

terminus
grænsesten

fuitque terminus eorum alchath et oali et beten et axa
deres landemærke var: helkat, hali, beten, aksjaf,

fuit autem terminus amorrei ab ascensu scorpionis petra et superiora loc
edomiternes landemærke strakte sig fra akrabbimpasset til sela og højere op.

et fuit terminus possessionis eius saraa et esthaol et ahirsemes id est civitas soli
deres arvelods landemærke var: zor'a, esjtaol, ir-sjemesj,

hic est autem terminus terrae ad plagam septentrionalem a mari magno via bethalon venientibus sadad
således skal landets nordgrænse være: fra det store hav i retning af hetlon til det sted, hvor vejen går til zedad,

ibitque per gyrum terminus ab asemona usque ad torrentem aegypti et maris magni litore finietu
fra azmon skal grænsen dreje hen til Ægyptens bæk og ende ved havet.

cecidit quoque sors tertia filiorum zabulon per cognationes suas et factus est terminus possessionis eorum usque sarit
det tredje lod faldt for zebuloniterne efter deres slægter. deres arvelods landemærke når til sarid:

et factus est terminus filiorum ephraim per cognationes suas et possessio eorum contra orientem atharothaddar usque bethoron superiore
efraimiternes landemærke efter deres slægter var følgende: grænsen for deres arvelod er mod Øst atarot addar og går til Øvre bet horon;

et erit terminus a mari usque ad atrium aenon terminus damasci et ab aquilone ad aquilonem et terminus emath plaga autem septentrionali
grænsen går fra det store hav til hazar-enon, således at damaskuss område ligger norden for ved siden af hamat. det er nordgrænsen.

quem relinquentes castrametati sunt contra arnon quae est in deserto et prominet in finibus amorrei siquidem arnon terminus est moab dividens moabitas et amorreo
derfra brød de op og slog lejr i Ørkenen hinsides arnon, som udspringer på amoriternes område, thi arnon var moabs grænse mod amoriterne.

fuitque terminus eorum contra aquilonem ab iordane pergens iuxta latus hiericho septentrionalis plagae et inde contra occidentem ad montana conscendens et perveniens in solitudinem bethave
deres nordgrænse begynder ved jordan, og grænsen strækker sig op til bjergryggen norden for jeriko og mod vest op i bjerglandet, så den ender i bet-avens Ørken;

revertiturque terminus contra occidentem in aznoththabor atque inde egreditur in ucoca et pertransit in zabulon contra meridiem et in aser contra occidentem et in iuda ad iordanem contra ortum soli
så drejer grænsen vestpå til aznot-tabor, fortsætter derfra til hukkok, berører zebulon mod syd, aser mod vest og jordan mod Øst.

seon rex amorreorum qui habitavit in esebon dominatus est ab aroer quae sita est super ripam torrentis arnon et mediae partis in valle dimidiique galaad usque ad torrentem iaboc qui est terminus filiorum ammo
amoriterkongen sibon, som boede i hesjbon og herskede fra aroer ved arnonflodens bred og fra midten af floddalen over halvdelen af gilead indtil jabbokfloden, der er ammoniternes grænse,