Usted buscó: tu sol et luna tua (Latín - Danés)

sol et luna obtenebricata sunt et stellae retraxerunt splendorem suu
smed eders plovjern om til sværd, eders vingårdsknive til spyd! svæklingen skal sige: "jeg er en helt!"

laudate eum sol et luna laudate eum omnes stellae et lume
pris ham, sol og måne, pris ham, hver lysende stjerne,

sol et luna steterunt in habitaculo suo in luce sagittarum tuarum ibunt in splendore fulgurantis hastae tua
solen glemmer at stå op, månen bliver i sit bo; de flygter for skinnet af dine pile, for glansen af dit lynende spyd.

non occidet ultra sol tuus et luna tua non minuetur quia dominus erit in lucem sempiternam et conplebuntur dies luctus tu
din sol skal ej mer gå ned, din måne skal ej tage af; thi herren skal være dit lys for evigt, dine sørgedage har ende.

antequam tenebrescat sol et lumen et luna et stellae et revertantur nubes post pluvia
før sol og lys og måne og stjerner hylles i mørke og der atter kommer skyer efter regn,

sed in illis diebus post tribulationem illam sol contenebrabitur et luna non dabit splendorem suu
men i de dage, efter den trængsel, skal solen formørkes, og månen ikke give sit skin,

sol convertetur in tenebras et luna in sanguinem antequam veniat dies domini magnus et manifestu
solen skal forvandles til mørke og månen til blod, førend herrens store og herlige dag kommer.

ortus est sol et congregati sunt et in cubilibus suis conlocabuntu
lov herren, alt, hvad han skabte, på hvert eneste sted i hans rige! min sjæl, lov herren!

a facie eius contremuit terra moti sunt caeli sol et luna obtenebrati sunt et stellae retraxerunt splendorem suu
foran dem skælver jorden, himlen bæver; sol og måne sortner, stjernerne mister deres glans.

oritur sol et occidit et ad locum suum revertitur ibique renascen
sol står op, og sol går ned og haster igen til sin opgangs sted.

humectus videtur antequam veniat sol et in horto suo germen eius egreditu
i solskinnet vokser han frodigt, hans ranker breder sig haven over,

quoniam stellae caeli et splendor earum non expandent lumen suum obtenebratus est sol in ortu suo et luna non splendebit in lumine su
thi himlens stjerner og billeder udsfråler ej deres lys, mørk rinder solen op, og månen skinner ikke.

statim autem post tribulationem dierum illorum sol obscurabitur et luna non dabit lumen suum et stellae cadent de caelo et virtutes caelorum commovebuntu
men straks efter de dages trængsel skal solen formørkes og månen ikke give sit skin og stjernerne falde ned fra himmelen, og himmelens kræfter skulle rystes.

tunc locutus est iosue domino in die qua tradidit amorreum in conspectu filiorum israhel dixitque coram eis sol contra gabaon ne movearis et luna contra vallem ahialo
ved den lejlighed, den dag herren gav amoriterne i israeliternes magt, talte josua til herren og sagde i israels nærværelse: "sol, stat stille i gibeon, og måne i ajjalons dal!"

steteruntque sol et luna donec ulcisceretur se gens de inimicis suis nonne scriptum est hoc in libro iustorum stetit itaque sol in medio caeli et non festinavit occumbere spatio unius die
og solen stod stille, og månen standsed, til folket fik hævn over fjenden. således står der jo skrevet i de oprigtiges bog. og solen blev stående midt på himmelen og tøvede næsten en hel dag med at gå ned.

et erunt signa in sole et luna et stellis et in terris pressura gentium prae confusione sonitus maris et fluctuu
og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skulle folkene ængstes i fortvivlelse over havets og bølgernes brusen,

et vidi alium angelum fortem descendentem de caelo amictum nube et iris in capite eius et facies eius erat ut sol et pedes eius tamquam columna igni
og jeg så en anden vældige engel komme ned fra himmelen, svøbt i en sky, og regnbuen var på hans hoved, og hans ansigt var som solen og hans fødder som ildsøjler,