検索ワード: omstruktureringsfasen (デンマーク語 - スロベニア語)

omstruktureringsfasen slutter den 31. december 2017.
faza prestrukturiranja se bo končala 31. decembra 2017.

forpligtelsen gælder indtil udgangen af omstruktureringsfasen.
obveznost velja do konca faze prestrukturiranja.

de følgende tilsagn finder anvendelse i omstruktureringsfasen, medmindre andet er angivet.
naslednje zaveze veljajo med fazo prestrukturiranja, razen če ni določeno drugače.

(73) udviklingen inden for segmentet tjenesteudbyder så i omstruktureringsfasen således ud [14]:
(73) segmenta ponujanja storitev se je med fazo prestrukturiranja razvijal kot sledi [14]:

(65) målafkastet før skat på henholdsvis 6-7% (ifølge den oprindelige anmeldelse) og [...]*% (ifølge den reviderede mellemfristede plan af 24. juni 2003) for bgb i 2006 er tilstrækkeligt. satserne inden skat bevægede sig i tyskland i perioden 1995-2000 med hensyn til henholdsvis landesbanken/sparekasser og alle banker (top 100) inden for et interval på henholdsvis 12,6%-17,6% og 13,0%-16,5%. i tidens løb har der imidlertid været tale om en reduktion af egenkapitalforrentningerne før skat. navnlig i sektoren landesbanken/sparekasser var denne faldet fra 17,6% i 1995 til 12,6% i 2000. på grund af den senere forværring af konjunktursituationen og den tøvende konsolideringsproces i tyskland var tallene i de følgende år vedvarende lavere og vil i perioden 2001-2006 med hensyn til landesbanken/sparekasser ligge på mellem 7,0% (2001) og 8,5% (2006) samt i den samlede sektor på mellem 9,9% (2001) og 12,0% (2006). med hensyn til landesbanken/sparekasser vil stigningspotentialet blive stærkt begrænset som følge af bortfaldet af anstaltslast (forpligtelse til at sikre institutionens økonomiske grundlag og funktion) og gewährträgerhaftung (forpligtelse til at hæfte for bankens gældsforpligtelser) samt basel ii. målafkastet før skat på henholdsvis 6-7% (ifølge den oprindelige anmeldelse) og [...]*% (ifølge den reviderede mellemfristede plan af 24. juni 2003) kan ikke umiddelbart sammenlignes med konkurrerende institutters afkast, da bgb's kernekapitalprocent til sikring af refinansieringen på kapitalmarkedet i omstruktureringsfasen indeholder en "sikkerhedsbuffer", som har til formål til dels at kompensere for den fuldstændige mangel på skjulte reserver. den kernekapitalprocent på [...]*%, der fremover er fastsat, må derfor nødvendigvis ligge langt over landesbanken/sparekassers gennemsnitlige kernekapitalprocent på 6,1% i perioden 1995-2000. som følge af sikkerhedsbufferen på ca. [...]*% reduceres — ved uændret overskud før skat — egenkapitalforrentningen med ligeledes ca. [...]*% i forhold til konkurrerende kreditinstitutter, da de opnåede overskud før skat vil blive sat i forhold til en større egenkapital.
(65) ciljni donos pred davki na področju 6-7% (v skladu s prvotno priglasitvijo) oz. [...]*% (v skladu s preoblikovanim srednjeročnim načrtovanjem z dne 24. junija 2003) naj bi za bgb zadoščal za leto 2006. stopnja donosa pred davki se je v nemčiji v obdobju od 1995 do 2000 pri deželnih bankah/hranilnicah oz. pri vseh bankah (top 100), gibala med 12,6% -17,6% oz. 13,0% -16,5%. vendar pa je mogoče v toku časa opaziti krčenje dobička na lastniški kapital pred davki. Še zlasti v sektorju deželnih bank/hranilnic se je skrčila iz 17,6% v letu 1995 na 12,6% v letu 2000. zaradi sledečega poslabšanja konjunkturnega položaja in zatikajočega se postopka uskupinjevanja v nemčiji so se številke v naslednjih letih trajno nižale, zato naj bi se v letih od 2001 do 2006 pri deželnih bankah/hranilnicah gibale med 7,0% (2000) in 8,5% (2006) in v skupnih sektorjih med 9,9% (2001) in 12,0% (2006). pri deželnih bankah/hranilnicah bo potencial za izboljšanje močno omejen z odpadom obveznosti za ohranjanje javnega podjetja in jamstva garanta ter z basel ii. ciljni donos pred davki na področju 6-7% (v skladu z začetno priglasitvijo) oz. [...]*% (v skladu s preoblikovanim srednjeročnim načrtom z dne 24. junija 2003), ni neposredno primerljiv z donosi konkurenčnih institutov, ker je stopnja temeljnega kapitala bgb med fazo prestrukturiranja za zagotovitev refinanciranja na trgu kapitala vključevala "varnostne rezerve", namenjene delni kompenzaciji tihih rezerv, ki so v celoti manjkale. zaradi tega bi morala v prihodnje predvidena stopnja temeljnega kapitala [...]* ležati občutno nad povprečno stopnjo temeljnega kapitala 6,1% deželnih bank/hranilnic v obdobju od 1995 do 2000. kot posledica varnostnih rezerv v višini približno [...]*% se bo pri enakem dobičku pred davkom donos na lastniški kapital v primerjavi s konkurenčnimi kreditnimi instituti zmanjšal za približno [...]*%, saj je prigospodarjen dobiček pred davkom postavljen v razmerje z večjim lastniškim kapitalom.