검색어: paenitet amica (라틴어 - 덴마크어)

amica mea
min kærlighed

equitatui meo in curribus pharaonis adsimilavi te amica me
såfremt du ikke ved det, du fagreste blandt kvinder, følg da kun hjordens spor og vogt dine geder ved hyrdernes boliger.

sicut lilium inter spinas sic amica mea inter filia
som en lilje midt iblandt torne er min veninde blandt piger.

ecce tu pulchra es amica mea ecce tu pulchra oculi tui columbaru
min ven er mig en koferklase fra en-gedis vingårde.

et dilectus meus loquitur mihi surge propera amica mea formonsa mea et ven
min ven stemmer i og siger så til mig: stå op, min veninde, du fagre, kom!

pulchra es amica mea suavis et decora sicut hierusalem terribilis ut castrorum acies ordinat
jeg er min vens, og min ven er min, han, som vogter blandt liljer.

et si septies in die peccaverit in te et septies in die conversus fuerit ad te dicens paenitet me dimitte ill
og dersom han syv gange om dagen synder imod dig og syv gange vender tilbage til dig og siger: jeg angrer det, da skal du tilgive ham."

quoniam et si contristavi vos in epistula non me paenitet et si paeniteret videns quod epistula illa et si ad horam vos contristavi
thi om jeg end har bedrøvet eder ved brevet, fortryder jeg det ikke. om jeg også har fortrudt det, - jeg ser jo, at hint brev, ihvorvel kun til en tid, har bedrøvet eder, -

paenitet me quod constituerim saul regem quia dereliquit me et verba mea opere non implevit contristatusque est samuhel et clamavit ad dominum tota noct
"jeg angrer, at jeg gjorde saul til konge; thi han har vendt sig fra mig og ikke holdt mine befalinger!" da vrededes samuel og råbte til herren hele natten.

delebo inquit hominem quem creavi a facie terrae ab homine usque ad animantia a reptili usque ad volucres caeli paenitet enim me fecisse eo
og herren sagde: "jeg vil udslette menneskene, som jeg har skabt, af jordens flade, både mennesker, kvæg, kryb og himmelens, fugle, thi jeg angrer, at jeg gjorde dem!"

ego dormio et cor meum vigilat vox dilecti mei pulsantis aperi mihi soror mea amica mea columba mea inmaculata mea quia caput meum plenum est rore et cincinni mei guttis noctiu
jeg sov, men mit hjerte våged; tys, da banked min ven: "luk op for mig, o søster, min veninde, min due, min rene, thi mit hoved er fuldt af dug, mine lokker af nattens dråber."