Van professionele vertalers, bedrijven, webpagina's en gratis beschikbare vertaalbronnen.
da skal menneskets stolthed bøjes, mændenes hovmod ydmyges. og herren alene være høj på hin dag.
daß sich bücken muß alle höhe der menschen und sich demütigen müssen, die hohe männer sind, und der herr allein hoch sei zu der zeit.
over for den internationale' konkurrence må vi undgå ethvert tomt hovmod, men også enhver uberettiget resignation.
meines erachtens liegen wir in der tat auf der gleichen wellenlänge: konkret sein, heißt, die flut des protektionismus zu stoppen.
jeg skimter stærke symptomer på hykleri og det hovmod, som enhver bevæbnet vil lide af, når hans våben gør ham overlegen.
drei dinge: zum ersten die aktualisierung unserer Überlegungen bezüglich einer gemeinsamen außen- und sicherheitspolitik entsprechend den konsequenzen des golfkriegs.
jeg hjemsøger jorden for dens ondskab, de gudløse for deres brøde, gør ende på frækkes overmod, bøjer voldsmænds hovmod.
ich will den erdboden heimsuchen um seiner bosheit willen und will dem hochmut der stolzen ein ende machen und die hoffart der gewaltigen demütigen,
de er et udtryk for hovmod og ringeagt for de mest grundlæggende regler for social høring, der er et centralt element i den europæiske sociale model.
auf den ersten blick scheint der ort adäquat, begibt man sich doch ins kaffeehaus, wenn man allein sein will und trotzdem unter menschen.
men da ezekias ydmygede sig og vendte om fra sit hovmod sammen med jerusalems indbyggere, kom herrens vrede ikke over dem i ezekias's dage.
aber hiskia demütigte sich, daß sein herz sich überhoben hatte, samt denen zu jerusalem; darum kam der zorn des herrn nicht über sie, solange hiskia lebte.
"vi har hørt om moabs hovmod, det såre store, dets overmod, hovmod og frækhed, dets tomme snak."
wir hören aber von dem hochmut moabs, daß er gar groß ist, daß auch ihr hochmut, stolz und zorn größer ist denn ihre macht.
den herre herren svor ved sig selv: afsky har jeg for jakobs hovmod, hans borge vækker mit had; jeg prisgiver byen og dens fylde.
denn der herr herr hat geschworen bei seiner seele, spricht der herr, der gott zebaoth: mich verdrießt die hoffart jakobs, und ich bin ihren palästen gram; und ich will auch die stadt übergeben mit allem, was darin ist.
giv dem hen, o herre, i mundens synd, i læbernes ord, og lad dem hildes i deres hovmod for de eder og løgne, de siger;
vertilge sie ohne alle gnade; vertilge sie, daß sie nichts seien und innewerden, daß gott herrscher sei in jakob, in aller welt. (sela.)