Você procurou por: held lykke (Dinamarquês - Latim)

lykke
senectute

hvor er da vel mit håb, og hvo kan øjne min lykke?
ubi est ergo nunc praestolatio mea et patientiam meam quis considera

dens veje er liflige veje, og alle dens stier er lykke;
viae eius viae pulchrae et omnes semitae illius pacifica

om nogen attrår liv og ønsker sig dage for at skue lykke,
ego autem cum mihi molesti essent induebar cilicio humiliabam in ieiunio animam meam et oratio mea in sinum meum convertetu

de lever deres dage i lykke og synker med fred i dødsriget,
ducunt in bonis dies suos et in puncto ad inferna descendun

bliv ven med ham og hold fred. derved vil der times dig lykke;
adquiesce igitur ei et habeto pacem et per haec habebis fructus optimo

din fordums lykke vil synes ringe, såre stor skal din fremtid blive.
in tantum ut priora tua fuerint parva et novissima tua multiplicentur nimi

retfærdig er den, som lydefrit vandrer, hans sønner får lykke efter ham.
iustus qui ambulat in simplicitate sua beatos post se filios derelinque

kom i hu, at mit liv er et pust, ej mer får mit Øje lykke at skue!
memento quia ventus est vita mea et non revertetur oculus meus ut videat bon

jeg biede på lykke, men ulykke kom, jeg håbed på lys, men mørke kom;
expectabam bona et venerunt mihi mala praestolabar lucem et eruperunt tenebra

og hvor kan marots indbyggere håbe på lykke? thi ulykke kom ned fra herren til jerusalems porte.
quia infirmata est in bonum quae habitat in amaritudinibus quia descendit malum a domino in portam hierusale

den, der vinder vid, han elsker sin sjæl, og den, der vogter på indsigt, får lykke.
qui autem possessor est mentis diligit animam suam et custos prudentiae inveniet bon

at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!
esurientes et sitientes anima eorum in ipsis defeci

idet jeg bestandig i mine bønner beder om, at jeg dog endelig engang måtte få lykke til ved guds villie at komme til eder.
semper in orationibus meis obsecrans si quo modo tandem aliquando prosperum iter habeam in voluntate dei veniendi ad vo

han bliver som Ødemarkens ene og får ej lykke at se; han bor i glødende Ørk, i saltland, hvor ingen fæster bo.
erit enim quasi myrice in deserto et non videbit cum venerit bonum sed habitabit in siccitate in deserto in terra salsuginis et inhabitabil

vandrer de som fanger for deres fjender, jeg byder sværdet dræbe dem der. jeg fæster mit Øje på dem til ulykke, ikke til lykke.
et si abierint in captivitatem coram inimicis suis ibi mandabo gladio et occidet eos et ponam oculos meos super eos in malum et non in bonu

held den mand, som revses at gud; ringeagt ej den almægtiges tugt!
beatus homo qui corripitur a domino increpationem ergo domini ne reprobe

at dølge sin synd fører ikke til held, men bekendes og slippes den, finder man nåde.
qui abscondit scelera sua non dirigetur qui confessus fuerit et reliquerit ea misericordiam consequetu

og han blev ved med at søge gud, så længe zekarja, der havde undervist ham i gudsfrygt, levede. og så længe han søgte herren, gav gud ham lykke.
et exquisivit deum in diebus zacchariae intellegentis et videntis deum cumque requireret dominum direxit eum in omnibu

vær stille for herren og bi på ham, græm dig ej over den, der har held, over den, der farer med rænker.
miser factus sum et curvatus sum usque ad finem tota die contristatus ingredieba