Você procurou por: morgenrøden (Dinamarquês - Sérvio)

"han skulle i morgenrøden lave"
"da će mu divno purpurno jutro...

harpe og citer, vågn op, jeg vil vække morgenrøden.
slaviæu tebe, gospode, po narodima, pojaæu tebi po plemenima.

har du nogen sinde kaldt morgenen frem, ladet morgenrøden vide sit sted,
jesi li svog veka zapovedio jutru, pokazao zori mesto njeno,

vågn op, min Ære! harpe og citer vågn op, jeg vil vække morgenrøden.
hvaliæu gospoda po narodima, pevaæu ti po plemenima.

han stråler som morgenrøden, som den skyfri morgensol, der fremlokker urter af jorden efter regn."
i biæe kao svetlost jutarnja, kad sunce izlazi jutrom bez oblaka, i kao trava koja raste iz zemlje od svetlosti iza dažda.

hvo er hun, der titter frem som morgenrøden, fager som månen, skær som solen, frygtelig som hære under banner?
sidjoh u orašje da vidim voæe u dolu, da vidim cvate li vinova loza, pupe li šipci.

så lad os da kende, jage efter at kende herren! som morgenrøden er hans opgang vis. da kommer han til os som regn, som vårregn, der væder jorden."
tada æemo poznati gospoda i sve æemo ga više poznavati; jer mu je izlazak uredjen kao zora, i doæi æe nam kao dažd, kao pozni dažd koji natapa zemlju.

dens morgenstjerner formørkes, den bie forgæves på lys, den skue ej morgenrødens Øjenlåg,
potamnele zvezde u sumraèje njeno, èekala videlo i ne doèekala ga, i ne videla zori trepavica;