Você procurou por: mora biti ročno prenesena v račun za ... (Esloveno - Dinamarquês )

- detonirano mora biti ročno.
- den skal detoneres manuelt.

direktiva mora biti prenesena v nacionalne zakonodaje do oktobra 2007.
direktivet skal gennemføres i national lovgivning senest i oktober 2007.

nekdo mi jo je dal v račun za poročno torto.
jeg fik den i bytte for en bryllupskage.

nova direktiva o avdiovizualnih medijskih storitvah mora biti prenesena v nacionalno zakonodajo do konca leta 2009.
tv-kanalen bbc er forpligtet til at afspejle mangfoldigheden i det forenede kongerige og gøre sine ydelser tilgængelige for alle borgere.

570 -natančna obrazložitev predloga naslov i: sploŠne doloČbe novo besedilo vključuje opis nalog, ki opredeljuje vlogo in cilje carinskih uprav in določa, da pod carinsko zakonodajo spada tudi carinska tarifa, kar je bilo v prejšnjem zakoniku izpuščeno. uvede se načelo elektronske deklaracije in elektronske izmenjave podatkov med carinskimi upravami ob polnem upoštevanju določb o varstvu podatkov, skupaj s pravno podlago za prostovoljno izmenjavo dodatnih informacij med gospodarskimi subjekti ter carinskimi organi. pravila o zastopnikih so spremenjena in nekdanje omejitve so opuščene, saj niso skladne ne z elektronskim okoljem ne z načelom enotnega trga. ta revizija je v skladu tudi s splošnim pristopom, v okviru katerega se vsa pooblastila glede posebnih nacionalnih določb črtajo iz zakonika, razen kadar se uporabljajo za organizacijo carinskih kontrol. okvir za pooblaščenega gospodarskega subjekta, ki je bil v zakonik uveden z uredbo (egs) št. 648/2005, se razširi. določbe zakonika so v skladu z listino temeljnih pravic, iz katere izhaja pravica vsake osebe, da izrazi svoje mnenje, preden se sprejme katera koli odločba, ki bi bila zanjo negativna, vključno z odločbami o naknadni izterjavi po opravljenem carinjenju blaga in zavrnitvi zahtevkov za povračilo ter odpust. pojasnjeno je, da zahtevek za odločbo lahko vloži več oseb in se odločba tudi sprejme za več oseb ter da odločbe veljajo po vsej skupnosti, razen če ni določeno drugače, ter da se pravila o odločbah uporabijo tudi v primerih, kadar se s pritožbo ukvarjajo carinski organi. uvede se tudi načelo pravice, da se ima vsaka oseba pravico izjasniti, preden se sprejme kateri koli ukrep, ki bi ji škodoval. predlog predvideva, da država članica uvede učinkovite, sorazmerne in odvračilne kazni. za okrepitev usklajenosti celotnega notranjega trga se svetu in evropskemu parlamentu pozneje predloži predlog za vzpostavitev skupnega okvira za kazni v primeru kršitve carinskih predpisov skupnosti. ker so izvzetja od kontrol ali formalnosti vključena v tem poglavju, se lahko uredba sveta (egs) št. 3925/91 z dne 19. decembra 1991 razveljavi. vse primere, v katerih lahko carinske uprave zaračunajo pristojbine ali zahtevajo povračilo stroškov, namesto več členov ureja en sam člen. odpravijo se pristojbine za odloženo plačilo. določbe za pretvorbe valut so združene in usklajene z uredbo (egs, euratom) št. 1182/71; podrobna pravila je treba zdaj določiti v izvedbenih določbah carinskega zakonika (idcz). naslov ii: elementi, na podlagi katerih se uporabljajo uvozne ali izvozne dajatve ter drugi ukrepi v zvezi z blagovno menjavo nove določbe so v skladu s členom 3 marakeškega sporazuma iz leta 1994 o pravilih o poreklu. ko bo usklajevanje na mednarodni ravni zaključeno, bo mogoče v idcz vključiti nova pravila o poreklu. poleg tega je pojasnjeno, da so nepreferencialna pravila o poreklu pomembna tudi za uporabo ukrepov skupnosti, ki se ne nanašajo na carine ali trgovino. vsa avtonomna pravila o poreklu, ki se uporabljajo v preferencialnih režimih, vključno za ceuto in melillo, vendar ločeno od pravil, ki se uporabljajo za čezmorske države in ozemlja iz seznama priloge ii k pogodbi es, se tudi sprejmejo po postopku odbora. Členi, ki na splošno opredeljujejo vrednotenja, so uvrščeni skupaj, da bi zagotovili splošno pravno podlago za sprejetje izvedbenih pravil, zlasti kadar eu sprejme obveznosti v povezavi z uporabo sporazuma sto glede carinskega vrednotenja, vključno z odločbami odbora za carinsko vrednotenje pri sto. naslov iii: carinski dolg in zavarovanje posodobitev in poenostavitev pravil o carinskem dolgu zahteva korenite spremembe, saj mora biti nastanek carinskega dolga odvisen od objektivnih okoliščin in ne od stopnje malomarnosti zadevne osebe. to je v skladu s kjotsko konvencijo, ki določa vračilo dajatev v kraju, kjer je dolg nastal, kjer se ugotovi, da je bil previsok znesek obračunan kot posledica napake pri oceni stroškov (splošna priloga, poglavje 4, standard 18). upravne kazni so bolj primeren način odziva na kršitev carinskih pravil v primerih, ko so carinski organi v položaju, da določijo, da je carinski postopek končan v skladu s carinskimi predpisi. v smislu predlagane nove delitve pristojnosti med notranjimi in mejnimi carinskimi uradi se predlaga, da carinski dolg običajno nastane v kraju, kjer ima imetnik postopka ali pooblaščeni gospodarski subjekt sedež, razen kadar imetnik nima sedeža na carinskem območju skupnosti ali v primerih kršitev, ko se kot zdaj uporabijo preostala pravila. poglavje 4 splošne priloge h kjotski konvenciji prepušča določitev elementov, pogojev ter časa za določitev dajatev in davkov nacionalni zakonodaji ali zakonodaji skupnosti, tako ni nobenih zahtev, da se ohranijo sedanja zapletena pravila za določitev carinskega dolga v smislu odložnih postopkov, prostih con in prostega skladiščenja. določbe iz naslova iii, ki se nanašajo na „carinski dolg in zavarovanja“, ustvarjajo uravnoteženost med interesi trgovine, zlasti splošno možnost za zmanjšanje zneska zavarovanja v primeru morebitnih dolgov in razširitve primerov, v katerih lahko carinski dolg ugasne, ter zaščito finančnih interesov skupnosti in držav članic, ki se jo izboljšuje z razširitvijo kritja zavarovanja za carinski dolg. delovanje notranjega trga se bo izboljšalo z uskladitvijo ukrepov, kot so roki za obveščanje o znesku carinskega dolga, v primerih, ko carinski dolg izhaja iz dejanja, zaradi katerega se lahko začne kazenski postopek ter pravila o pobiranju zamudnih obresti na plačila v zaostanku. naslov iv: prihod blaga na carinsko obmoČje skupnosti ta naslov obsega in še poveže spremembe carinskega zakonika glede varnosti, uvedene z uredbo (es) št. 648/2005, ob upoštevanju splošne uvedbe elektronske deklaracije, elektronske izmenjave podatkov med carinskimi organi, zlasti sistema za kontrolo uvoza ter oblikovanja skupnih portalov in enega okenca. odpravljeno je določilo, da blago v prostih conah ni pod carinskim nadzorom, s tem pa tudi varnostna vrzel. proste cone postanejo carinski postopek in so predmet carinskih kontrol ob vstopu blaga in ob upoštevanju dokumentacije. pravila glede predložitve blaga so bila ponovno opredeljena z namenom pojasniti obveznosti oseb (-e), odgovorne (-ih) za obveščanje carine o prihodu blaga in za razpoložljivost blaga za kontrole. rok za predložitev blaga v carinski postopek se umakne, ker bo začasna hramba sama po sebi poseben postopek. naslov v: sploŠna pravila o carinskem statusu in carinskih postopkih glavne spremembe zadevajo elektronske deklaracije, ki so običajna oblika carinske deklaracije ter uskladitev nekdanjih različic poenostavljenih deklaracijskih postopkov, vključno s hišnim carinjenjem. temeljna načela za pridobitev in izgubo statusa skupnostnega blaga so bila iz idcz prenesena v zakonik. podrobna pravila bodo še naprej določena z idcz. z nekaterimi izjemami, npr. zvezek ata ali tir, za katere se zahteva carinska deklaracija, bo uporaba elektronske deklaracije postala pravilo. ker je bilo razjasnjeno, da bodo proste cone v prihodnje postale carinski postopek, se obstoječa opustitev obveznosti za predložitev carinske deklaracije obdrži. pri ustrezni odobritvi lahko dostop do deklarantovega elektronskega sistema nadomesti pošiljanje elektronske deklaracije. tudi spremne dokumente se lahko predloži v elektronski obliki; vendar ni potrebno, da so dokumenti priloženi deklaraciji, če so „na voljo carinskim organom“. v skladu z načeli kjotske konvencije novi zakonik, da se deklaracija blaga predloži, registrira in preveri pred prihodom blaga in da kraj predložitve deklaracije ni kraj, kjer se blago dejansko nahaja. obstaja tudi določba o prepustitvi blaga v kraju, ki ni kraj, kjer je bila carinska deklaracija sprejeta, kar skupaj z združitvijo nekdanje poenostavljene deklaracije in hišnega carinjena predstavlja uvedbo „centralnega carinjenja“. v okviru tega sistema lahko pooblaščeni gospodarski subjekt predloži skupno in/ali carinsko deklaracijo v elektronski obliki iz svojih prostorov, ne glede na to, v kateri državi članici blago vstopa ali izstopa iz skupnosti, kar omogoča podjetjem, da vse svoje formalnosti v eu opravijo na enem samem carinskem uradu. naslov vi: sprostitev blaga v prosti promet in oprostitev uvoznih dajatev ker je sprostitev blaga v prosti promet eden izmed najpomembnejših carinskih postopkov, se šteje za ustrezno, da se mu nameni ločeno poglavje, pa čeprav kratko. pod tem naslovom najdemo tudi blago, ki je sproščeno v prosti promet pod posebnimi okoliščinami, razen blaga, ki ga urejajo določbe o uporabi za posebne namene, zajete v naslovu vii (posebni postopki); vsebuje pravno podlago, da se določbe nekdanje uredbe sveta (egs) št. 918/83 o sistemu oprostitev carin v skupnosti določajo v idcz. to je bolj pregleden pristop kot določitev nekaterih določb v ločeni uredbi sveta/parlamenta. naslov vii: posebni postopki nekdanji odložni postopki se združijo in uskladijo z drugimi podobnimi carinskimi režimi in uporabami v okviru štirih posebnih postopkov: tranzita, (zunanjega, notranjega tranzita) hrambe (začasna hramba, carinsko skladiščenje, proste cone), posebne uporabe (začasni uvoz, posebna uporaba); predelave (aktivno in pasivno oplemenitenje). navedena uskladitev omogoča združiti sistem odloga pri aktivnem oplemenitenju z oplemenitenjem pod carinsko kontrolo in opustiti sistem povračil pri aktivnem oplemenitenju, glede na to, da namen ponovnega izvoza ni več potreben. skupna pravila bodo veljala za vse posebne postopke, npr. za zavarovanje, zahtevek in podelitev dovoljenja, uporabo enakovrednega blaga, posebna pravila za posamezni postopek pa se ohrani le, kadar za to obstajajo upravičeni ekonomski razlogi. dodana so pojasnila glede odloga plačila ddv pri uvozu in trošarin kakor je določeno v skladu s členoma 7 (3) in 10 (3) Šeste direktive o ddv in s členom 5 (2) direktive 92/12/egs. posebna pravila za kmetijske izdelke so določena v kmetijski zakonodaji in ne v idcz, sklic na ta posebna pravila pa ni več potreben, ker se neposredno uporabljajo. naslov viii: odhod blaga s carinskega obmoČja skupnosti ob upoštevanju splošne uvedbe elektronske deklaracije, elektronske izmenjave podatkov med carinskimi organi, zlasti sistema za kontrolo izvoza (ski) in prihodnjega oblikovanja skupnih portalov/enega okenca, se zahteve za predložitev predhodne deklaracije, uvedene z uredbo št. 648/2005, dodatno spremenijo. ponovni izvoz neskupnostnega blaga, ki zapušča skupnost, je izrecno naveden, kljub temu, da za navedeno blago veljajo enaka pravila kot za izvoz skupnostnega blaga, razen dejstva, da je namesto carinske deklaracije treba predložiti obvestilo o ponovnem izvozu blaga.skupno deklaracijo je treba predložiti le, kadar ni potrebna niti carinska deklaracija niti obvestilo o ponovnem izvozu, npr. pri pretovarjanju in ponovnem izvozu iz prostih con in iz začasnih skladišč v lukah/na letališčih itd. ta naslov vključuje tudi določbe za izvoz in oprostitev izvoznih dajatev zaradi posebnih okoliščin, ki jih je treba, tako kot pri uvoznih dajatvah, določiti v skladu s postopkom odbora in ne z avtonomno uredbo. določbe, ki se nanašajo na aktivno oplemenitenje, sedaj pokriva naslov vii. nov člen ureja nekatere primere začasnega izvoza (zlasti v okviru zvezka ata), ki jih urejajo idcz, vendar brez pravne podlage v sedanjem zakoniku. naslov ix: konČne doloČbe postopek odbora (posvetovalni odbor) se razširi na sprejetje pojasnil in smernic, zaradi česar nacionalna navodila za razumevanje carinskih predpisov skupnosti ne bodo več potrebna. da se zagotovi kar največja učinkovitost odbora za carinski zakonik pri sprejemanju izvedbenih določb, se ta regulativni odbor preoblikuje v upravljalni odbor, rok za sprejetje idcz s strani sveta pa se s treh mesecev zmanjša na en mesec. zgoraj omenjene razveljavljene uredbe so vključene v carinski zakonik. pri določitvi datuma začetka veljavnosti novega carinskega zakonika skupnosti je treba upoštevati potrebo po spremembi obstoječih idcz. to bo trajalo približno eno leto od trenutka, ko bo z gotovostjo možno določiti datum končne verzije novega zakonika. le takrat bo možno dokončno predvideti datum za začetek uporabe zakonika. -
570 -nærmere beskrivelse af forslaget afsnit i: almindelige bestemmelser den nye tekst har en beskrivelse af toldadministrationernes rolle og mål, og det er angivet, at toldforskrifterne også omfatter toldtariffen, hvilket mangler i den hidtil gældende kodeks og derfor skulle rettes. der bliver indført elektroniske angivelser og elektronisk dataudveksling mellem toldadministrationer, hvilket skal ske under iagttagelse af bestemmelserne om databeskyttelse, og et retsgrundlag for frivillig udveksling af yderligere oplysninger mellem økonomiske operatører og toldmyndigheder. reglerne om repræsentanter er blevet ændret, idet de hidtil gældende restriktioner er blevet fjernet, da de hverken er forenelige med et elektronisk system eller med principperne for det indre marked. denne ændring er også på linje med en almindelig tilgang, hvor alle beføjelser til særlige nationale bestemmelser er fjernet fra kodeksen, undtagen når de gælder tilrettelæggelse af toldkontrol. rammerne for programmet om autoriserede økonomiske operatører, der blev indført ved rådets forordning (ef) nr. 648/2005, er udvidet. kodeksens bestemmelser er i overensstemmelse med chartret om grundlæggende rettigheder, som kræver, at alle har ret til at blive hørt, inden der træffes en afgørelse, som vil kunne påvirke vedkommende negativt, herunder afgørelser om efterfølgende opkrævning og afslag på krav om godtgørelse eller fritagelse. det er tydeliggjort, at flere personer kan anmode om at blive omfattet af en afgørelse, og at afgørelser er gyldige i hele fællesskabet, medmindre andet er angivet, og at reglerne om afgørelser også gælder, når toldmyndighederne træffer afgørelse om en klage. der er også indført et princip om, at alle har ret til at blive hørt, før der indføres en individuel foranstaltning, som kan berøre vedkommende negativt. ifølge forslaget skal medlemsstaterne sørge for toldsanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. for at skabe en bedre sammenhæng i hele det indre marked vil rådet og europa-parlamentet på et senere tidspunkt få forelagt et forslag til en fælles ramme for sanktioner i tilfælde af overtrædelse af fællesskabstoldreglerne. ved at indføre undtagelser fra kontrol eller formaliteter i dette kapitel kan rådets forordning (eØf) nr. 3925/91 af 19. december 1991 ophæves. alle de situationer, hvor toldadministrationerne kan kræve dækning for omkostninger eller pålægge gebyrer er samlet under ét i en enkel artikel, i stedet for at være omfattet af flere. gebyrer for at få betalingshenstand er ophævet. bestemmelserne for valutaomregning er blevet konsolideret og rettet ind efter forordning (eØf, euratom) nr. 1182/71; de nærmere regler herfor skal nu fremgå af gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeksen (gb). afsnit ii: elementer, pÅ grundlag af hvilke import-eller eksportafgifterne samt andre foranstaltninger, der er fastsat som led i varehandelen, finder anvendelse de nye bestemmelser er rettet ind efter artikel 3 i marrakesh-aftalen fra 1994 om oprindelsesregler. når først det internationale harmoniseringsarbejde er afsluttet, vil de nye regler kunne indarbejdes i gb. desuden bliver det tydeliggjort, at regler om ikke-præferenceoprindelse også er relevante for anvendelse af fællesskabsforanstaltninger, der ikke har tilknytning til told eller handel. alle autonome oprindelsesregler, der gælder i præferenceordninger, herunder for ceuta og melilla, men ikke de regler, der gælder for oversøiske lande og territorier anført i bilag ii til ef-traktaten, skal også vedtages under udvalgsproceduren. de artikler, der generelt omhandler værdiansættelse, er samlet under ét, så der skabes et generelt retsgrundlag for vedtagelse af gennemførelsesregler, blandt andet når eu godkender tilsagn og forpligtelser i forbindelse med anvendelse af wto-aftalen om toldværdiansættelse, herunder afgørelser truffet af wto’s toldværdiudvalg. afsnit iii: toldskyld og sikkerhedsstillelse en modernisering og forenkling af reglerne om toldskyld kræver omfattende ændringer, da spørgsmålet om, hvorvidt der opstår en toldskyld eller ej, bør afhænge af objektive omstændigheder og ikke af graden af forsømmelighed fra den berørte persons side. dette er på linje med kyoto-konventionen, der siger, at afgifter skal godtgøres, når det kan fastslås, at der er betalt for meget som følge af en fejlvurdering (almindeligt bilag, kapitel 4, standard 18). det er mere hensigtsmæssigt med administrative sanktioner for overtrædelse af toldreglerne i de tilfælde, hvor toldmyndighederne kan fastslå, at en toldprocedure er bragt til ophør eller er afsluttet i overensstemmelse med toldreglerne. i forbindelse med den foreslåede nye ansvarsfordeling mellem grænsesteder og indlandske toldsteder, foreslås det, at toldskylden normalt opstår det sted, hvor brugeren af en procedure eller en bevillingshaver er etableret, undtagen hvis vedkommende ikke er etableret i fællesskabets toldområde eller i tilfælde af overtrædelse, hvor det i så fald er residualreglerne, der skal anvendes, som det er tilfældet nu. i henhold til kapitel 4 i det almindelige bilag til kyoto-konventionen overlades det til national lovgivning eller fællesskabslovgivning at fastlægge faktorer, betingelser og tidspunkter for fastsættelse af told og afgifter, så der er ikke noget krav om at opretholde de hidtil gældende komplicerede regler for fastsættelse af en toldskyld i forbindelse med suspensionsprocedurer, frizoner og frilagre. med bestemmelserne i afsnit iii om “toldskyld og sikkerhedsstillelse” opnås der en afbalancering mellem på den ene side handelens interesser, især den almindelige mulighed for at reducere det beløb, der skal stilles som sikkerhed i tilfælde af potentiel toldskyld, og et større antal tilfælde, hvor toldskylden kan ophæves, og på den anden side beskyttelsen af fællesskabets og medlemsstaternes finansielle interesser, som forbedres ved at udvide dækningen af den sikkerhed, der stilles for toldskyldsbeløbet. det indre marked vil kunne fungere bedre med en harmonisering af foranstaltninger, som for eksempel tidsfrister for meddelelse af toldskyldsbeløbet, når de handlinger, som førte til toldskyldens opståen, kan give anledning til strafferetlig forfølgning, og af reglerne om opkrævning af morarenter. afsnit iv: varers ankomst til fÆllesskabets toldomrÅde i dette afsnit er de sikkerhedsrelaterede ændringer til toldkodeksen, der blev indført ved forordning (ef) nr. 648/2005, indarbejdet, samlet yderligere og konsolideret, idet der er taget hensyn til den generelle indførelse af elektroniske angivelser, elektronisk udveksling af data mellem toldmyndigheder, især indførselskontrolsystemet ics (import control system), og oprettelsen af fælles portaler og et enkelt henvendelsessted (“single window”). ved at fritage frizoner for toldtilsyn er der blevet lukket et sikkerhedsmæssigt smuthul; frizoner bliver til en toldprocedure og bliver genstand for toldkontrol ved indpassage og hvad angår regnskaber. reglerne om frembydelse af varer er blevet omarbejdet for at skabe klarhed over, hvilke forpligtelser der er og hvem der er ansvarlig med hensyn til at underrette toldvæsenet om varernes ankomst og for at gøre dem tilgængelige for kontrol. fristerne for at angive varerne til en toldprocedure er fjernet, da midlertidig oplagring nu bliver en særlig procedure. afsnit v: almindelige regler for toldmÆssig status og toldprocedure de vigtigste ændringer er, at den elektroniske angivelse bliver den normale form for toldangivelse, og at de hidtil gældende varianter af forenklede angivelsesprocedurer, herunder lokal toldbehandling, bliver rettet ind efter hinanden. grundprincipperne for formodning om og tab af status som fællesskabsvare er blevet flyttet til kodeksen fra gb. de nærmere regler vil fortsat fremgå af gb. med visse undtagelser, f.eks. tir-eller ata-carneter, hvor der kræves en toldangivelse, bliver elektronisk angivelse reglen. det fremgår nu klart, at frizoner i fremtiden vil blive en toldprocedure, men den hidtil gældende fritagelse for forpligtelsen til at indgive en toldangivelse skal opretholdes. hvis der er tilladelse hertil, kan adgang til klarererens elektroniske system træde i stedet for fremsendelse af den elektroniske angivelse. også støttedokumenter kan indgives i elektronisk form; de skal ikke nødvendigvis vedlægges angivelsen, forudsat at de er “tilgængelige for toldmyndighederne”. helt på linje med principperne i kyoto-konventionen er det i den nye kodeks fastsat, at vareangivelsen skal indgives, registreres og kontrolleres inden varernes ankomst, og at det sted, hvor angivelsen indgives, ikke nødvendigvis skal være det samme som der, hvor varerne er anbragt rent fysisk. det er også fastsat, at varer kan frigives et andet sted end der, hvor toldangivelsen blev antaget, hvilket sammen med sammenlægningen af den hidtil gældende forenklede angivelse og den lokale toldbehandling indebærer gennemførelse af “centraliseret toldbehandling”. under dette system kan en autoriseret økonomisk operatør indgive en summarisk og/eller en toldangivelse i elektronisk form fra sin virksomhed, uanset i hvilken medlemsstat varerne bringes ind i eller ud af fællesskabet, således at selskaber kan afvikle alle deres eu-forretninger på et og samme toldsted. afsnit vi: overgang til fri omsÆtning og fritagelse for importafgifter da overgang til fri omsætning er en af de vigtigste toldprocedurer, er det vigtigt, at der er et særskilt kapitel for denne procedure, selv om det er ganske kort. dette afsnit omhandler også varer, der overgår til fri omsætning under særlige omstændigheder, dog ikke varer, der er henført under bestemmelserne for særligt anvendelsesformål, idet de er omfattet af afsnit vii (særlige procedurer), og indeholder også retsgrundlaget for, at bestemmelserne i rådets forordning (eØf) nr. 918/83 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import-og eksportafgifter skal indgå i gb. det er en mere gennemskuelig tilgang end, hvis nogle af bestemmelserne skulle indgå i en særskilt råds-/parlamentsforordning. afsnit vii: sÆrlige procedurer de hidtil gældende suspensionsprocedurer er blevet samlet under ét og rettet ind efter tilsvarende toldmæssige bestemmelser og anvendelser inden for fire særlige procedurer: forsendelse (ekstern forsendelse, intern forsendelse); oplagring (midlertidig opbevaring, toldoplag, frizoner); anvendelse (midlertidig indførsel, særligt anvendelsesformål); forædling (aktiv forædling og passiv forædling). med denne tilpasning har det været muligt at sammenlægge aktiv forædling under suspensionsordningen med forarbejdning under toldkontrol og at lade aktiv forædling under tilbagebetalingsordningen udgå, eftersom det ikke længere er nødvendigt at have til hensigt at foretage genudførsel. der vil være fælles regler for alle særlige procedurer, for eksempel reglerne for sikkerhedsstillelse, ansøgning og bevilling, anvendelse af ækvivalente varer, og der vil kun blive opretholdt særlige regler for den enkelte procedure, hvis det er berettiget af økonomiske årsager. af klarhedshensyn er der indføjet bestemmelser om suspension af moms ved indførsel og punktafgifter, som anført i artikel 7, stk. 3, og artikel 10, stk. 3, i sjette momsdirektiv og artikel 5, stk. 2, i direktiv 92/12/eØf. der er særlige regler for landbrugsprodukter i landbrugsforskrifter, ikke i gb, og det er ikke længere nødvendigt med en henvisning til de særlige regler, fordi de nu er umiddelbart gældende. afsnit viii: varers afgang fra fÆllesskabets toldomrÅde i betragtning af den generelle indførelse af elektroniske angivelser, elektronisk udveksling af data mellem toldmyndigheder, især udførselskontrolsystemet ecs (export control system), og den kommende oprettelse af fælles portaler og et enkelt henvendelsessted (“single window”) er der foretaget yderligere ændring i kravene om angivelse forud for afgang, som blev indført ved forordning nr. 648/2005. der er indført en særlig bestemmelse om genudførsel af ikke-fællesskabsvarer, der er bestemt til at skulle forlade fællesskabet, selv om de vil være genstand for de samme regler som fællesskabsvarer, der udføres, bortset fra at der skal foreligge en genudførselsmeddelelse i stedet for en toldangivelse. der vil kun skulle indgives summariske angivelser, når der hverken er krav om en toldangivelse eller en genudførselsmeddelelse, f.eks. for omladning og genudførsel fra frizoner og fra midlertidig opbevaring i havne/lufthavne osv. til dette afsnit hører også bestemmelser om udførsel og fritagelse for eksportafgifter i tilfælde af særlige omstændigheder, der som for importafgifters vedkommende bør fastlægges efter udvalgsproceduren snarere end ved en autonom forordning. bestemmelserne om passiv forædling findes nu i afsnit viii. der er en ny artikel, som dækker visse tilfælde af midlertidig udførsel (blandt andet under ata-carnetsystemet), som omhandles i gb, men som ikke har noget formelt grundlag i den nuværende kodeks. afsnit ix: afsluttende bestemmelser udvalgsproceduren (høringsudvalget) udvides til at omfatte vedtagelse af forklarende bemærkninger og retningslinjer, hvorved det bliver unødvendigt med nationale anvisninger om fortolkning af fællesskabstoldreglerne. for at toldkodeksudvalget kan arbejde så effektivt som muligt, når der skal vedtages gennemførelsesbestemmelser, ændres dette reguleringsudvalg til et forvaltningsudvalg, og fristen for rådets vedtagelse af gb reduceres fra tre måneder til én måned. bestemmelserne i ovennævnte ophævede forordninger indarbejdes i toldkodeksen. ved fastsættelse af datoen for anvendelse af den nye ef-toldkodeks skal der tages hensyn til behovet for at ændre de nuværende gb. det vil kræve en tilnærmelsesvis periode på et år fra det tidspunkt, hvor det med sikkerhed kan forudses, at den endelige udgave af den nye toldkodeks foreligger. først på det tidspunkt kan anvendelsesdatoen fastlægges endeligt. -