Você procurou por: rannikualasid (Estoniano - Dinamarquês )

ei soovitata rannikualasid, kus esinevad tugevad ööpäevarütmiga kohaliku iseloomuga tuuletsüklid.
kystområder med stærke lokale døgnvariationer i vindforholdene anbefales ikke.

nimetatud kaardid hõlmavad mitte ainult jõgede vesikondi, vaid ka valglapiirkonda kuuluvaid rannikualasid.
kortene dækker udover vandopløbslande også kystområder, som hører under vanddistrikter.

riiklikud ja kohalikud ametiasutused vajavad neid selleks, et kaitsta oma rannikualasid või hinnata keskkonnanõuetele vastavust.
nationale og lokale myndigheder har brug for dem til at beskytte deres kystlinjer eller til at vurdere, om miljønormerne overholdes. forskere har brug for dem til at øge deres viden om cirkulation i verdenshavene og marine økosystemer.

kolmest balti riigist tabas torm kõige rängemini lätit, eriti sealseid rannikualasid, kus lisakahju tekitasid üleujutused.
letland er det af de baltiske lande, der blev hårdest ramt af stormen, især i kystområdet, hvor der var yderligere skader på grund af oversvømmelse.

eesmärk on, et turistid ei külastaks ainult rannikualasid, vaid jõuaksid ka kaugemale sisemaale ja saaksid osa kogu piirkonna looduslikust ilust.
målet er, at turister ikke kun besøger kystområderne, men også bevæger sig ind i landet for at opleve hele regionens naturlige skønhed.

survetegurite mõju mereveele on vähendatud, et saavutada merestrateegia raamdirektiivis nõutud hea keskkonnaseisund või seda säilitada, ning rannikualasid majandatakse säästvalt;
virkningen af belastningen på havområder er reduceret for at opnå eller opretholde en god miljøtilstand som krævet i havstrategirammedirektivet, og kystområderne forvaltes på bæredygtig vis

321 _bar_ jõed ja regionaalmered ei piirne geopoliitiliste piiridega, vaid enamik vesikondi ja rannikualasid paiknevad mitme riigi territooriumil.
321 _bar_ floder og regionale have er ikke afgrænset af eksisterende geopolitiske grænser, tværtimod deles de fleste vandløbsoplande og kystområder af flere lande.

nende püüdluste keskne siht on õppida paremini tundma metsi, muid maismaaökosüsteeme ja rannikualasid, et saaksime hinnata inimtegevuse mõju neile habrastele süsteemidele ja leida viise selle leevendamiseks.
bestræbelserne er fokuseret på at styrke vores forståelse af skove, af andre økosystemer på land og af kystområder på en måde, så vi kan registrere, hvordan den menneskelige aktivitet indvirker på disse sårbare systemer, og hvordan vi kan afbøde disse konsekvenser.

lisaks sellele tappis tsunami , mis 26. detsembril laastas india ookeani rannikualasid, kuni 280 000 inimest, tehes sellest ühe inimkonna ajaloo hirmsamaid katastroofe.
tsunamibølgen , som ramte kystområderne i det indiske ocean den 26. december, og som dræbte omkring 280 000 mennesker, var en af de værste katastrofer, der nogensinde er blevet registreret.

rannikualasid varitsevad ka puhtalt inimtegevusest tulenevadohud, näiteks ebaseaduslik degaseerimine või turvalisusepuudumine, mis on seotud selliste rannikualadele iseloomulikeebaseaduslike tegevustega nagu salakaubandus, ebaseadusliksisseränne, piraatlus ja terrorism.
kystområderne er ligeledes udsat for rent menneskeskabtefarer, såsom forurening på grund af ulovlig gasudledning ellerusikkerhed i forbindelse med ulovlige aktiviteter i grænseegne,såsom smugleri, ulovlig immigration, sørøveri og terrorisme.

samuti arendatakse kiiresti põhja- ja lääne-euroopa rannikualasid, kus on oodata üleujutuste kasvu.kohanemise lõimimine tähtsamatesse eli poliitikatesse on olnud piiratud.
kystområderne i det nordlige og vestlige europa, hvor der forventes flere oversvømmelser, er også ved at blive bebygget i hastigt tempo. indarbejdelsen af tilpasningsforanstaltninger i de centrale eu-politikker har været begrænset.

euroopa ametiasutused on seda asjaolu mõistnud ja kulutavad igal aastal enam kui miljard eurot merekeskkonna kohta andmete kogumiseks eeskätt selleks, et tagada meresõidu ohutus, kaitsta rannikualasid, töötada välja uusi biomaterjale ja hinnata olemasolevate kalavarude suurust.
det har de offentlige organer i europa forstået og bruger til sammen over en milliard euro hvert år på at indsamle data om havmiljøet med henblik på f.eks. sikring af skibsfarten på verdenshavene og på at beskytte kysten, forske i nye biomaterialer og vurdere fiskebestandene.

euroopa põhiprobleem on, et liikmesriikide õigusalluvusest väljaspool asuvat ala läbivad transiidi korras kolmandate riikide lipu all sõitvad ohtlikud laevad: 200 miljonit tonni toornaftat ja naftatooteid6 läbivad igal aastal meie rannikualasid, ilma et neid oleks võimalik kontrollida mõnes liidu sadamas.
hovedproblemet for europa er, at risikobehæftede skibe under tredjelandes flag passerer i transit uden for medlemsstaternes jurisdiktion. omkring 200 millioner tons råolie og olieprodukter[6] transiterer hvert år gennem eu's farvande, uden at der er nogen mulighed for at kontrollere skibene i en havn i eu.

kõiki soome rannikualasid, välja arvatud vööndeid, kus rakendatakse kalahaiguste likvideerimise erimeetmeid, käsitati haigusvabadena ning need lisati komisjoni 22. aprilli 2002. aasta otsuse 2002/308/eÜ (millega kehtestatakse kalahaiguste viirusliku hemorraagilise septitseemia (vhs) ja/või nakkusliku vereloomenekroosi (ihn) suhtes heakskiidetud vööndite ja kalakasvanduste loetelud) [3] i lisasse, kus on esitatud vhsi suhtes heakskiidetud vööndite loetelu.
alle finlands kystzoner, undtagen zoner med særlige udryddelsesforanstaltninger, blev betragtet som sygdomsfri og opført på listen over godkendte zoner med hensyn til vhs i bilag i til kommissionens beslutning 2002/308/ef af 22. april 2002 om lister over zoner og akvakulturbrug, der er godkendt med hensyn til egtvedsyge (vhs) og/eller infektiøs hæmatopoietisk nekrose (ihn) [3].