Você procurou por: timebo mala (Latim - Dinamarquês )

ab altitudine diei timebo ego vero in te sperab
jeg stønner ved fjendernes råb og de gudløses skrig; thi ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;

cur timebo in die malo iniquitas calcanei mei circumdabit m
de så og tav på stedet, flyed i angst,

loquar et non timebo eum neque enim possum metuens responder
da talte jeg uden at frygte ham,, thi min dom om mig selv er en anden!

ab omni specie mala abstinete vo
holder eder fra det onde under alle skikkelser!

non timebo milia populi circumdantis me exsurge domine salvum me fac deus meu
jeg frygter ikke titusinder af folk, som trindt om lejrer sig mod mig.

nam et si ambulavero in medio umbrae mortis non timebo mala quoniam tu mecum es virga tua et baculus tuus ipsa me consolata sun
og dog er du den hellige, som troner på israels lovsange.

in deo laudabo verbum in domino laudabo sermonem in deo speravi non timebo quid faciat mihi hom
de går rundgang dag og nat på dens mure;

david priusquam liniretur dominus inluminatio mea et salus mea quem timebo dominus protector vitae meae a quo trepidab
skaf mig ret o herre, thi jeg vandrer i uskyld, stoler på herren uden at vakle.

ut eruaris de via mala ab homine qui perversa loquitu
idet den frier dig fra den ondes vej, fra folk, hvis ord kun er vrange, -

ut custodiant te a muliere mala et a blanda lingua extranea
for at vogte dig for andenmands hustru, for fremmed kvindes sleske tunge!

et posuerunt adversus me mala pro bonis et odium pro dilectione me
thi din miskundhed når til himlen, din sandhed til skyerne.

quia non conclusit ostia ventris qui portavit me nec abstulit mala ab oculis mei
fordi den ej lukked mig moderlivets døre og skjulte kvide for mit blik!

deorsum autem ad pedes mala punica ex hyacintho purpura vermiculo ac bysso retort
derpå tilvirkede de kåben, som hører til efoden, i vævet arbejde, helt og holdent af violet purpur.

et obiurgavi optimates iuda et dixi eis quae est res haec mala quam vos facitis et profanatis diem sabbat
jeg gik derfor i rette med de store i juda og sagde til dem: hvor kan l handle så ilde og vanhellige sabbatsdagen?

et idcirco taeduit me vitae meae videntem mala esse universa sub sole et cuncta vanitatem atque adflictionem spiritu
da blev jeg led ved livet, thi ilde tyktes mig det, som sker under solen; thi det er alt sammen tomhed og jag efter vind.

idcirco via eorum erit quasi lubricum in tenebris inpellentur enim et corruent in ea adferam enim super eos mala annum visitationis eorum ait dominu
derfor bliver deres vej det, som slibrige stier, i mørke stødes de ud og snubler deri. thi ulykke sender jeg over dem, hjemsøgelsens År, så lyder det fra herren.

faciem ergo caeli diiudicare nostis signa autem temporum non potestis generatio mala et adultera signum quaerit et signum non dabitur ei nisi signum ionae et relictis illis abii
en ond og utro slægt forlanger tegn; men der skal intet tegn gives den uden jonas's tegn." og han forlod dem og gik bort.

avertantur retrorsum et erubescant qui volunt mihi mala avertantur statim erubescentes qui dicunt %mihi; euge eug
træt har jeg skreget mig, struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min gud;

ne simul tradas me cum peccatoribus et cum operantibus iniquitatem %ne perdideris me; qui loquuntur pacem cum proximo suo mala autem sunt in cordibus eoru
om en hær end lejrer sig mod mig, er mit hjerte uden frygt; om krig bryder løs imod mig, dog er jeg tryg.