Вы искали: tervishoiusüsteem (Эстонский - Датский)

tervishoiusüsteem
sundhedsordning

tervishoiusüsteem sisseränne
pris stigning er/in flati o terrorisme

füüsilise ja vaimse puudega inimeste tervishoiusüsteem
sundhedssystemet for handicappede og psykisk syge

tervishoiuteenused ja ravimid puudega inimestele katab riiklik tervishoiusüsteem.
efter særordningen for søfarende gælder der særlige bestemmelser for sygdom og ulykkestilfælde, der indtræffer om bord på skibe eller i udenlandske havne.

riiklik tervishoiusüsteem hõlmab kodust ning ravikeskustes või haiglates antavat ravi.
efter den almindelige ordning ydes der lægebehandling både i hjemmet og på et sundhedscenter eller en klinik.

tervishoiusüsteem peab suutma vastata elanikkonna vajadustele ja tagada tervishoiuteenuse võimalikult suur ohutus.
sundhedssystemet skal være i stand til at imødekomme befolkningens behov og levere sundhedsydelser på de bedst mulige vilkår.

tervishoiusüsteem ja teised üldhuviteenused peavad olema sisserändajale ligipääsetavad samadel tingimustel kui kohalikule elanikkonnale.
sundhedsydelser og andre samfundstjenester skal være tilgængelige for indvandrerne på samme betingelser, som gælder for den øvrige befolkning.

riiklik tervishoiusüsteem katab ka vältimatu arstiabi esmaabikeskuses (koos haiglaraviga või ilma selleta).
den sociale sikring dækker ligeledes sygehusbehandling og behandling på skadestue i akutte tilfælde (med eller uden hospitalsindlæggelse).

hinnatõus/inflatsioon tööpuudus kuritegevus majanduslik olukord tervishoiusüsteem pensionid sisseränne maksustamine eluase haridussüsteem terrorism
stigende priser/inflation arbejdsløshed kriminalitet Økonomi sundhedsvæsenet pensioner indvandring skatter boligforhold uddannelsessystemet terrorisme

nagu haridus, nii on ka tõhus tervishoiusüsteem euroopa liidu arvates oluline tingimus vaesuse vähendamiseks ja arengu tagamiseks.
ligesom inden for uddannelsesvæsenet er et effektivt fungerende sundhedsvæsen en af de vigtigste forudsætninger for mindskelse affattigdommen og fremme af udviklingen.

tingituna ülemäärasest tsentraliseeritusest, tervishoidu paigutatava raha nappusest, kehvasttööst ja alarahastamisest tuli nende riikide poliitikutel vananenud tervishoiusüsteem ümber
mens garantiordninger for mindsteindkomst har bidraget effektivt til at reducere risikoen for fattigdom i eu, er de i stigende grad blevet genstand for nøjere granskning for at sikre, at de fremmer snarere end hindrer effektiv integration på arbejdsmarkedet, og at de forvaltes effektivt.

see, kuidas tervishoiusüsteem tulevikus hooldusteenust pakub, sealhulgas uute tehnoloogiate tõhusa kasutamise kaudu, avaldab olulist mõju tööhõivele.
den måde, systemerne styrer den fremtidige pleje på, herunder en effektiv anvendelse af ny teknologi, vil få store virkninger for beskæftigelsen.

kuna tervishoiusüsteem seisab vastamisi kallite ravimeetoditega ning on vastuolus kuluka palliatiivse hooldamise toetamise eetikaga, on tungiv vajadus varajast diagnoosi võimaldavate vahendite arendamiseks.
samtidig med at sundhedssystemer står med byrden af dyre behandlinger og jonglerer med etikken ved at støtte dyre smertestillende behandlinger, bliver det endnu mere nødvendigt med at udvikle redskaber der kan hjælpe med en tidlig diagnose.

serbias: kujundada ümber tervishoiusüsteem, eelkõige tervisekindlustusfond, eesmärgiga tagada selle rahanduslik jätkusuutlikkus ning parandada tervisekaitset ja rahvastiku tervist.
i serbien: reformere sundhedssystemet, særlig sygekassen, for at gøre det finansielt bæredygtigt og for at forbedre sundhedsbeskyttelsen og folkesundhedstilstanden.

emade suremus on kiiresti kasvanud 230 surmalt 100 000 elussünni kohta 1999. aastal kuni 370 surmani 2006. aastal, ning peamine põhjus ei ole hiv/aids, vaid ka puudulik tervishoiusüsteem.
mødredødeligheden er stegethurtigtfra230dødsfaldpr.100000levendefødsleri1999 til370i2006.Énafhovedårsagerneerhiv/aids, menenandener sundhedssystemets begrænsninger.

Üksikandmekogumite kasutamine võimaldab teadlastel läbi viia konkreetsete elanikkonna rühmade (nt vanad inimesed) uuringuid, et paremini hinnata nende tervislikku seisundit ning seda, kuidas tervishoiusüsteem vastab nende vajadustele.
råder forskerne over individuelle datasæt, vil de kunne foretage undersøgelser af bestemte befolkningsgrupper (eksempelvis ældre mennesker) for bedre at kunne vurdere deres sundhedstilstand, og i hvilket omfang sundhedssystemerne opfylder deres behov.

8. nõustub, et liidu tervishoiusüsteem seisab silmitsi ühiste väljakutsetega, mis on seotud meditsiiniliste ja tehniliste edasiminekutega, samuti suuremate kuludega, demograafilise arenguga (eriti eakate vanemate inimeste arvu suurenemine, kes kannatavad samaaegselt mitme haiguse all, mida sageli raskendavad ebasoodsad sotsiaalsed olud), kasvava nõudlusega tervishoiuteenuste ja meditsiiniliste toodete järele ning ühenduse elanikkonna suurema liikumisega;
8. tilslutter sig den opfattelse, at sundhedssystemerne i eu står over for fælles udfordringer på grund af medicinske og tekniske fremskridt, samtidig med stigende udgifter, demografiske udviklinger, især det voksende antal svagelige ældre, der lider af adskillige sygdomme, som ofte forstærkes af ufordelagtige sociale omstændigheder, stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser og medicinske produkter samt den stadig mere mobile eu-befolkning;