You searched for: werkgeverspremies (Holländska - Danska)

□ werkgeverspremies
g arbejdsgiverbidrag

d werkgeverspremies
d arbejdsgiverbidrag

werkgeverspremies voor de sociale zekerheid
sociale bidrag betalt af arbejdsgiveren

denemarken, waar de werkgeverspremies het laagst zijn,
(de to elementer behandles her stort set ens, fordi de i vid udstræk­ning vil blive opfattet på samme måde af den pågældende person:

ting in combinatie met een verlagingvan de werkgeverspremies.
konkurrenceevne med hensyn til produktionen af de varer og tjene steydelser, som vil få fordel af miljøforanstaltningerne.

de werkgeverspremies zijn in het algemeen 14,1%.
generelt er arbejdsgiverens bidrag på 14,1 %.

d werkgeverspremies owerknemerspremies + loonbelasting ■ andere belastingen
g employers' contributions d arbejdstagerbidrag + indkomstskat

daarnaast betaalt de werkloosheidsverzekering de werkgeverspremies voor de ziekenfondsverzekering.
derudover overtages arbejdsgiverens sygeplejebidrag af arbejdslùshedsforsikringen.

ook in het vk werden de werkgeverspremies in 1995 verder teruggebracht.
i storbritannien er arbejdsgiverbidragene for nylig ble vet reduceret og moms lagt på brændstof, og der er givet meddelelse om en ny lossepladsafgift.

d werkgeverspremies □ werknemerspremies + loonbelasting ■ nettoloon/besteedbaar inkomen
d arbejdsgiverbidrag □ arbejdstagerbidrag + indkomstskat ■ nettoian / disponibel indkomst

werkgeverspremies (4,11 % industrie, 1,61% handel); staats­subsidies
ydelsens betegnel-"unemployment benefit" (ub) og "pay rela ted benefit" (prb)

- afschaffing, vermindering of herverdeling van de werkgeverspremies voor de sociale zekerheid,'
­ ophævelse, nedsættelse eller omlægning af arbejdsgiverbidragene til de sociale sikringsordninger,

griekenland is het enige land in de unie waar gezinsomstandigheden verandering brengen in de hoogte van de werkgeverspremies.
tager man f.eks. en arbejdstager med en ægtefælle uden egen ind komst, vil skattelettelserne gene relt være højere i de mere udviklede og velstående eu-lande end andre steder, hvilket er med til at ind snævre forskellene i den samlede skatte- og bidragsbyrde — og i net tolønnen efter skat — i eu.

d andere inkomsten d centrale overheid ■ premies afgedragen door beschermde personen ■ werkgeverspremies
g Øvrige bidrag □ det offentlige ■ den sikredes bidrag ■ arbejdsgiverbidrag

het aandeel van de werkgeverspremies schommelt tussen 57 en 67% van het totaal in 9 van de 12 lid­staten.
i gennemsnit for hele fællesskabet var nedgangen på 4 procentpoints (45% til 41%). faldet blev udlignet ved en stigning i andelen af bidrag enten fra ansatte og andre beskyttede personer (tysk­land, frankrig, irland) eller fra staten (grækenland, spanien, italien, lu­xembourg) eller fra begge (nederlan­dene, portugal).

- en s02 deze belastingen weer ten goede aan de industrie in de vorm van een algemene verlaging van de werkgeverspremies.
- og s02 fra disse afgifter flyde tilbage til industrien i form af en generel nedsættelse af det arbejdsmarkedsbidrag, som industrien skal betale.

de werknemers- en werkgeverspremies worden door de werkgever binnen de wettelijke termijn aan het ika-etam betaald.
når apd-oplysninger-ne er behandlet elektronisk, ajourføres dit individuelle kontoudtog, og arbejdsgiveren modtager to gange om året en ny udgave, som han giver til arbejdstageren.

als component van de brutoloonsom gingen de werkgeverspremies voor de sociale verzekeringen in de gehele beschouwde periode gemiddeld met ongeveer een half procent per jaar omhoog.
i efterkrigstiden har der overalt i ef­landene været en vedvarende tendens i retning af at forsøge at subsidiere nye kapitalinvesteringer på den ene side og, på den anden side, pålægge skatter på arbejdskraften.

de andere trend is een keuze voor meer selectieve in plaats van algemene verlagingen van werkgeverspremies. dit is met name het geval geweest bij de laagbetaalde werk nemers.
i mange dele af unionen har man navnlig for søgt at lette byrden på arbejdsgiver ne, som gennem deres bidrag til især forsikringsbaserede systemer traditionelt har leveret en betydelig del af det nødvendige provenu.

in de vs bedroegen de wet telijke werkgeverspremies in 1993 bij voorbeeld minder dan 10% van de kosten van de arbeid van een persoon met een gemiddeld looninkomen.
i usa udgjorde de lovpligtige bidrag f.eks. under 10% af omkostningerne ved at beskæftige en person på en gen nemsnitsløn i 1993.