Şunu aradınız:: fa (Wolof - Norveççe)

fa médd nekk, fa la tan yiy dajee.
hvor åtselet er, der skal ørnene samles.

ndaxte ñépp a yem fa kanam yàlla.
for gud gjør ikke forskjell på folk:

mbooloo mu bare topp ko, mu faj leen fa.
og meget folk fulgte ham, og han helbredet dem der.

foofa ñu di fa xamle xebaar bu baax bi.
og forkynte evangeliet der.

ndaxte fu sa alal nekk, fa la sa xol nekk itam.
for hvor din skatt er, der vil også ditt hjerte være.

wutleen a juboo ak ñépp, ba fa seen kàttan yem.
såfremt det er mulig, da hold i på eders side fred med alle mennesker!

li am daal, fa seen ngëm tolloo, na fa seen jëf àgg.
bare at vi, så langt som vi er kommet, holder frem i samme spor!

Ñu ñaan ko, mu des fa lu gën a yàgg, waaye nanguwul.
da de bad ham bli der lenger, samtykte han ikke,

waaye ñiy bàkkaar, yedd leen fa kanam ñépp, ngir artu ñi ci des.
dem som synder, skal du refse så alle hører på det, forat også de andre må ha frykt.

waaye yàlla dafa riime céri yaram wi, def bu ci nekk fa mu ko soobe.
men nu satte gud lemmene, hvert især av dem, på legemet, således som han vilde.

Ña fa dëkk xàmmi yeesu, yónnee nag ca diiwaan bépp, indil ko ñu wopp ñépp.
og da folket på dette sted kjente ham igjen, sendte de bud i hele landet deromkring, og de førte til ham alle dem som hadde ondt,

ca njël laata bët di set, yeesu jóg dem ca bérab bu wéet, di fa ñaan yàlla.
og tidlig om morgenen, mens det ennu var aldeles mørkt, stod han op og gikk ut og drog bort til et øde sted og bad der.

noonu ñu dëj leen fa mbaxanay menne naan: «yawut yii lëjal nañu sunu dëkk,
og de førte dem frem for styresmennene og sa: disse mennesker forstyrrer rent vår by; de er jøder,

yàlla ne:«foofa seeni maam diiŋat nañu ma fa,di ma fexee fiir,te gis nañu samay jëf
hvor eders fedre fristet mig ved å sette mig på prøve, enda de så mine gjerninger i firti år;

mu ne leen: «kër gu ngeen dugg, dal-leen fa, ba kera ngeen jóge dëkk ba.
og han sa til dem: hvor i kommer inn i et hus, der skal i bli til i drar videre fra det sted.

mi yéeg asamaan, toog fa ndeyjooru yàlla, mu tiim malaaka yi, boroom sañ-sañ yi ak boroom doole yépp.
han som er faret op til himmelen og er ved guds høire hånd, hvor engler og makter og krefter er ham underlagt.

te:«fa ñu leen waxe woon:“dungeen sama xeet,”dees na leen fa wooye“doomi yàlla boroom dund.”»
og det skal skje: på det sted hvor det blev sagt til dem: i er ikke mitt folk, der skal de kalles den levende guds barn.