您搜索了: jo hota hai bhagwaan ki marzi se hota hai (印地语 - 丹麦语)

hume x chaudah jod panch, jo unnis hota hai, se bada hai.
vi får "x er større end 14 plus 5", som er 19.

jab x shunya hota hai, tab y -1 hota hai.
når x er lig med 0, er y lig med minus 1.

to y ka badlav ek hota hai jab x ka badlav do hota hai.
forandringen i y er altså 1, når forandringen i x er 2.

-2 squared 4 hota hai.
minus 2 kvadreret er 4

paridhi sare paksho ka jod hota hai.
så er omkredsen af en vilkårlig figur blot summen af sider.

16 divided by 8, 2 hota hai. a squared(a^2) divided a, a hota hai.
16 divideret med 8 er 2. a kvadreret divideret med a er a.

-2 aur -2, -4 hota hai.
minus 2 og minus 2 er minus 4

toh 12a cubed divided by 3a squared, 3a hota hai.
så 12a i 3. potens divideret med 4a kvadreret er 3 a.

-2 times -1, positive 2 hota hai.
minus 2 gange minus 1 er plus 2.

jab x do hota hai, aur tum use sameekaran mein rakho toh tumhe y shunya ke barabar milta hai aur yeh ank hai rekha par.
når x er lig med 2, og vi indsætter det i ligningen, får vi, at y er lig med 0, og det er det her punkt.

6 nama hai 54 aur 1 nama hai 9 5 jodhne sey, 9 aur 5 hota hai 14. ye to hogaya 140! joki 138 is jada hai
6 gange 9 er 54, 1 gange 9 er 9 plus 5 er 14. det giver 144, som er større end 138.

7 me jodia 4 to hota hai 11. ye bana 112 112 bhi jyada hai. ab dekhte hain 6 bar. alag dekhte hain yahan dekhyia.
6 gange 7 er 42, 1 gange 7 er 7, plus 4 er 11. vi får altså 112. 112 er stadig for stort, så 16 må gå op i 108 seks gange.

4a squared times 3a, 12a cubed(12a^3) hota hai.
4a kvadreret gange 4a er 12a i 3. potens.

pehle dono( numerator, denominator) ko bat kar dekhte hain ki kya hota hai.
så lad os prøve at faktorisere tingene i toppen og bunden og se hvad der sker.

agar hum ise slope y intercept me likhen, to yeh y mx jod b ke barabar hota hai. की वास्तव में, किसी भी रेखा y mx प्लस बी करने के लिए बराबर है। isme m dhal hota hai aur b y avrodhan hota hai.
hvis vi skriver det i hældning-og-skæringspunktform, er enhver linje y lig med mx plus b. m er hældningen, og b er skæringspunktet.

lekin ek hi baar mein itna saara nahi karna chahta tha to 8 = 3+29x aur ab hum dono aur se 3 ghatate hain 8 minus 3 , hota hai 5 yahan se 3 udda , aur bachta hai 29x aur ye hai vikalp c.
vi burde have reduceret dette 6 - 3, men vi ville ikke gøre for meget ved hvert trin. så 8 = 3 + 29x og hvis vi så trækker 3 fra på begge sider får vi 8 - 3, som giver 5. 3 tallet går væk og vi står tilbage med 29x og det er svar mulighed c. 29x = 5.

-20 -- mein plus minus20 bhi keh sakta hoon -- par tumhe ye samajh mein ata hai 20 divided by 4, 5 hota hai.
minus 20 - jeg kunne sige plus minus 20-- men du forstår ideen. 20 divideret med 4 er 5.

lakin agar kisi kan par positive carge hota hai aur kisi par b positive charge ho to wo ek dusre ko dekhlte hai agar unke charge alag ho to negative charge wale kan ko negatve kehte hai jo ek arbitrary viran hai hun inhe neel aur lal charge b kah sakte hai hum jaante hai ki agar kisi aur kan par koi aue charge ho jaise ki negative, to wo positive charge ko apni taraf kinche ga to aap charge kai baare mai kya jante hai chare ek property hai jo kano mai hoti hai aur agar hum kano ko ek saath rakhe to ye sambhawna hai ki baki kano mai b wahi property aa jaye to ye sirf ek property hai isliye mai yahe kahu ga ki mai b iske vishe mai kuch aadik nahi kahu ga aur sahi sahi kahu koi b vayakti ye nahi jaanta ki ye hai kya sahi mai to koi b fundamentally kuch nahi jaanta bus yahi jaante hai ki ye ek property hai jis tarha mass agar aap soche to wo b sirf ek property hai par kuch hadh tak ye kuch jaiha sapasth concept
men hvis noget har en positiv ladning og når noget andet har en positiv ladning, så frastødes de. vi ved også, at hvis jeg havde noget andet, en anden partikel som tilfældigvis er en negativ ladning, og igen ordet "negativ" som bruges, er aldeles tilfældig. de kunne have kaldet den blå ladning og rød ladning, men alt vi ved er, at når et andet objekt har den modsatte ladning - i dette tilfælde kalder vi det negativ - så bliver den tiltrukket til en positiv ladning.

aur "a" squared divided by "a" squared, keval "a" hota hai.
og a kvadreret divideret med a kvadreret er bare a.

1750 ? haan , kyuki 1500 minus 750, 750 hai 1750 maine bas 750 dono taraf se ghataya mein isse likhta hu maine kaha minus 750 , plus vo and tab minus 750 minus 750 , plus 750 , kat gaye , bacha 0 isliye yahan kuch nhi hai aur dahine aur 2500 minus 750 hai 1750 thik hai , chalo dono taraf 750 se bhag dete hain hume asamaanta ke chinh ka kuch nhi karna hai kyuki 250 ek dhanatmak sankhya hai ghante bhi, adhiktam ghanto ki sankhya ko 1750 bhagit 250 se kam hona hai jo ki hai , 1750 bhagit 250 jaise 175 bhagit 25 25 ka bhag gaya 175 mein , kya aaya ? mein bota hu 7 baar 7 guna 5 hai 35 7 guna 2 plus 3 hai 17 so h ko 7 ya usse kam hona chahiye aur ye hai vikalp c phir milte hain agle video me 7 guna 2, 14 ke barabar hota hai, 14 mein 3 milao to 17 toh h, ya to 7 ke barabar hoga ya usse kam jo ki jawab c hai. agle video mein milte hain.
1750? ja, fordi 1500 minus 750 er lig med 750. 1750.