您搜索了: mehant ka fal mitha hota hai (印地语 - 丹麦语)

paridhi sare paksho ka jod hota hai.
så er omkredsen af en vilkårlig figur blot summen af sider.

dhal y ka badlav bate x ka badlav hota hai.
hældningen er ændringen i y over ændringen i x.

-2 squared 4 hota hai.
minus 2 kvadreret er 4

to y ka badlav ek hota hai jab x ka badlav do hota hai.
forandringen i y er altså 1, når forandringen i x er 2.

-2 aur -2, -4 hota hai.
minus 2 og minus 2 er minus 4

dhal y mein badlav bate x mein badlav hota hai.
hældningen er ændringen i y ved en given ændring i x.

-2 times -1, positive 2 hota hai.
minus 2 gange minus 1 er plus 2.

jab x shunya hota hai, tab y -1 hota hai.
når x er lig med 0, er y lig med minus 1.

tum keh sakte the ki y ka badlaav x ke badlaav 2 bate chaar hai, jo ek bate do bhi hota hai.
vi kan sige, at ændringen i y over ændringen i x er 2/4, der er det samme som 1/2.

hume x chaudah jod panch, jo unnis hota hai, se bada hai.
vi får "x er større end 14 plus 5", som er 19.

joh ham ek taraf karte hain, veh dosri taraf bhi karna hota hai.
hvad vi gør til den ene side, er vi nødt til at gøre til den anden side.

4a squared times 3a, 12a cubed(12a^3) hota hai.
4a kvadreret gange 4a er 12a i 3. potens.

pehle dono( numerator, denominator) ko bat kar dekhte hain ki kya hota hai.
så lad os prøve at faktorisere tingene i toppen og bunden og se hvad der sker.

jab x do hota hai, aur tum use sameekaran mein rakho toh tumhe y shunya ke barabar milta hai aur yeh ank hai rekha par.
når x er lig med 2, og vi indsætter det i ligningen, får vi, at y er lig med 0, og det er det her punkt.

6 nama hai 54 aur 1 nama hai 9 5 jodhne sey, 9 aur 5 hota hai 14. ye to hogaya 140! joki 138 is jada hai
6 gange 9 er 54, 1 gange 9 er 9 plus 5 er 14. det giver 144, som er større end 138.

7 me jodia 4 to hota hai 11. ye bana 112 112 bhi jyada hai. ab dekhte hain 6 bar. alag dekhte hain yahan dekhyia.
6 gange 7 er 42, 1 gange 7 er 7, plus 4 er 11. vi får altså 112. 112 er stadig for stort, så 16 må gå op i 108 seks gange.

16 divided by 8, 2 hota hai. a squared(a^2) divided a, a hota hai.
16 divideret med 8 er 2. a kvadreret divideret med a er a.

-20 -- mein plus minus20 bhi keh sakta hoon -- par tumhe ye samajh mein ata hai 20 divided by 4, 5 hota hai.
minus 20 - jeg kunne sige plus minus 20-- men du forstår ideen. 20 divideret med 4 er 5.

lakin charge jaida aakarshit karta hai kyuki jab b amber aur apne balo ko lagre ge to hum pahle to charge ka pata nahi chale ga par jab katak kar ke aawaj aaye ge jaise bijli ka current to pata chale ga ki ye har kan ki property hoti hai charge to parkar ka hota hai positive aur negative aur ek jaise charge dekhlte hai aur alag alag tarha kai khinchte hai charge attract sahi hai kya hum isse kya kar sakte hai agar hamare pass ye property ho to, ye faide mand hai isse hum is property ko naap kakte hai isse hum iski unit tak pahunch jaye ge iski unit hai coulomb ye ek vigayanak kai naam par hai jo 1700 sadi mai charge vishe par bahut karye kiya aap wikipedia mai iske baare mai aur parh sakte hai
ladning er lidt mere abstrakt fordi, inden vi begyndte at gnubbe rav i vort hår, så oplevede vi ikke meget ladning med mindre vi blev ramt af lynet. så ladning er en egenskab som partikler eller objekter har, og vi ved at der er to slags ladning, hvilket vi har navngivet lidt tilfældigt positiv og negativ. og vi ved at ens ladninge frastøder og modsatte ladninge tiltrækkes, eller ulige ladninge tiltrækkes, ik'?

agar hum ise slope y intercept me likhen, to yeh y mx jod b ke barabar hota hai. की वास्तव में, किसी भी रेखा y mx प्लस बी करने के लिए बराबर है। isme m dhal hota hai aur b y avrodhan hota hai.
hvis vi skriver det i hældning-og-skæringspunktform, er enhver linje y lig med mx plus b. m er hældningen, og b er skæringspunktet.