您搜索了: mesec (塞尔维亚语 - 挪威语)

mesec
måned

danju te neæe sunce ubiti ni mesec noæu.
solen skal ikke stikke dig om dagen, ei heller månen om natten.

stvorio se mesec da pokazuje vremena, sunce poznaje zapad svoj.
han gjorde månen til å fastsette tidene; solen kjenner sin nedgangstid.

gle, ni mesec ne bi sjao, ni zvezde ne bi bile èiste pred njim,
selv månen skinner ikke klart, og stjernene er ikke rene i hans øine,

a u šesti mesec posla bog andjela gavrila u grad galilejski po imenu nazaret
men i den sjette måned blev engelen gabriel sendt fra gud til en by i galilea som heter nasaret,

mesec i zvezde, da upravljaju noæu; jer je doveka milost njegova;
månen og stjernene til å råde om natten, for hans miskunnhet varer evindelig;

sunce æe se pretvoriti u tamu i mesec u krv pre nego dodje veliki i slavni dan gospodnji.
solen skal bli til mørke og månen til blod, før herrens dag kommer, den store og herlige.

pre nego pomrkne sunce i videlo i mesec i zvezde, i opet dodju oblaci iza dažda,
før solen og lyset og månen og stjernene formørkes, og skyene kommer igjen efter regnet -

ali u te dane, posle te nevolje, sunce æe pomrèati, i mesec svoju svetlost izgubiti.
men i de dager, efter den trengsel, skal solen bli formørket og månen ikke gi sitt skinn,

izneveriše gospoda, jer izrodiše tudje sinove; zato æe ih proždreti mesec dana s dostojanjem njihovim.
mot herren har de båret sig troløst at, for de har født uekte barn; nu skal nymånen* fortære både dem og alt det de eier. / {* som de feiret på hedensk vis.}

drži mesec aviv, te slavi pashu gospodu bogu svom, jer meseca aviva izveo te je gospod bog tvoj iz misira noæu.
akt vel på måneden abib, så du holder påske for herren din gud! for i måneden abib førte herren din gud dig ut av egypten ved nattetid.

salum, sin javisov, zacari se trideset devete godine carovanja ozijinog nad judom, i carova mesec dana u samariji.
sallum, sønn av jabes, blev konge i judas konge ussias'* ni og trettiende år og regjerte en måneds tid i samaria. / {* 2kg 14, 21.}

pred njima æe se zemlja tresti, nebesa æe se pokolebati, sunce æe i mesec pomrknuti i zvezde æe ustegnuti svetlost svoju.
foran dem skjelver jorden og ryster himmelen; sol og måne sortner, og stjernene holder op å lyse.

neæe ti više biti sunce videlo danju, niti æe ti sjajni mesec svetliti; nego æe ti gospod biti videlo veèno i bog tvoj biæe ti slava.
solen skal ikke mere være ditt lys om dagen, og månen skal ikke skinne og lyse for dig; men herren skal være et evig lys for dig, og din gud skal være din herlighet.

i kad te ugasim, zastreæu nebo, i zvezde na njemu pomraèiti, sunce æu zakloniti oblakom, i mesec neæe svetliti svetlošæu svojom.
og når jeg utslukker dig, vil jeg tildekke himmelen og klæ dens stjerner i sort; solen vil jeg tildekke med skyer, og månen skal ikke la sitt lys skinne.

dvadeset èetvrtog dana jedanaestog meseca, a to je mesec savat, druge godine darijeve, dodje reè gospodnja proroku zahariji sinu varahije sina idovog govoreæi:
på den fire og tyvende dag i den ellevte måned, det er måneden sebat, i darius' annet år, kom herrens ord til profeten sakarias, sønn av berekias, sønn av iddo, og det lød så:

i videh kad otvori šesti peèat, i gle, zatrese se zemlja vrlo, i sunce posta crno kao vreæa od kostreti, i mesec posta kao krv;
og jeg så da det åpnet det sjette segl, og se, det blev et stort jordskjelv, og solen blev sort som en hårsekk, og hele månen blev som blod,

nego ceo mesec dana, dokle vam na nos ne udari i ne ogadi vam se, zato što odbaciste gospoda koji je medju vama i plakaste pred njim govoreæi: zašto izidjosmo iz misira?
men en hel måned, til i ikke lenger tåler lukten av det, og det byr eder imot, fordi i foraktet herren, som er midt iblandt eder, og gråt for hans åsyn og sa: hvorfor drog vi da ut av egypten?

i neka skine sa sebe haljine svoje u kojima je zarobljena i neka sedi u kuæi tvojoj, i žali za ocem svojim i za materom svojom ceo mesec dana; potom lezi s njom, i budi joj muž i ona nek ti bude žena.
og hun skal legge av de klær som hun hadde på da hun blev tatt til fange, og så skal hun bli i ditt hus og sørge over sin far og mor en måneds tid; siden kan du gå inn til henne og ekte henne, så hun blir din hustru.

i da ne bi podigavši oèi svoje k nebu i videvši sunce i mesec i zvezde, svu vojsku nebesku, prevario se i klanjao im se i služio im; jer ih gospod bog tvoj dade svim narodima pod celim nebom;
og at du ikke, når du løfter dine øine op til himmelen og ser solen og månen og stjernene, hele himmelens hær, lar dig føre vill, så du tilbeder dem og dyrker dem, de som herren din gud har tildelt alle folkene under hele himmelen.