Usted buscó: bremsekraft (Danés - Esloveno)

bremsekraft
zavorna sila

- der er ingen bremsekraft.
zavore ne delajo!

model for diagram over bremsekraft
vzorec diagrama zavorne sile

105 kn for bremsesystemer med bremsekraft på under 2/3 af fuld driftsbremsning,
105 kn pri zaviranju s silo, manjšo od 2/3 polnega delovnega zaviranja;

fuld driftsbremsning defineres som bremsning som følge af maksimal bremsekraft inden for driftsbremsens område før nødbremsning.
polno delovno zaviranje je opredeljeno kot zaviranje, pri katerem se uporabi največja zavorna sila znotraj območja delovnega zaviranja pred zaviranjem v sili.

de foreskrevne ydelsesniveauer, som definerer den minimale bremsekraft, er angivet i tabel 6 og 7.
predpisane ravni delovanja, ki opredeljujejo minimalno zavorno moč, so navedene v preglednicah 6 in 7.

bremsesystemer, som spreder kinetisk energi gennem opvarmning af skinnen, må ikke generere bremsekraft på over:
zavorni sistemi, ki disipirajo kinetično energijo v obliki ogrevanja tirnice, ne smejo ustvarjati zavornih sil, večjih od spodaj navedenih:

den maksimalt tilladte gennemsnitlige bremsekraft (for kørehastighed på 120 km/h) er 18 0,8816 kn/aksel.
največja dopustna srednja zaviralna sila (za vozno hitrost 120 km/h) je 18 0,8816 kn/os.

enhver begrænsning for den maksimale bremsekraft i længderetningen, der finder anvendelse for sporet, skal tage højde for lokale klimatiske forhold og det forventede antal opbremsninger.disse forhold skal offentliggøres i infrastrukturregistret.
katera koli omejitev največje vzdolžne zavorne sile, ki deluje na tir, upošteva lokalne vremenske razmere in pričakovano število ponavljajočih zaviranj.ti pogoji morajo biti objavljeni v registru infrastrukture.

eksempel 2: i andre bremsesituationer såsom bremsning under normal drift for at sænke hastigheden eller ikke-gentagen bremsning til standsning eller gentagen bremsning som hastighedskontrol skal anvendelsen af bremsen og den maksimale bremsekraft bestemmes af infrastrukturforvalteren for hver af de berørte strækninger.
primer 2: za druge primere zaviranja, kot je zaviranje pri normalnem obratovanju zaradi zmanjšanja hitrosti, enkratno zaviranje zaradi ustavljanja ali večkratno zaviranje zaradi nadzorovanja hitrosti, uporabo zavor in največjo dovoljeno zavorno silo za vsako zadevno progo določi upravljavec infrastrukture.

ud fra foelgende betragtninger:talrige ulykker er indtraadt paa grund af en blokning af baghjulene paa en ubelaesset lastvogn eller saettevognstraktor eller ved blokning af ubelaessede paahaengskoeretoejers hjul ved bremsning paa vejbaner med daarlig friktion; en fordeling af bremsekraften, som er udmaerket naar koeretoejet er belaesset, er under disse forhold paa ingen maade tilpasset forholdene i ubelaesset tilstand og kan medfoere en blokning af motorkoeretoejernes baghjul eller paahaengskoeretoejets hjul, selv ved relativt svage retardationer; koeretoejet eller vogntoget skrider derfor ud eller sakser;
ker se veliko nesreč zgodi zaradi blokiranja koles zadnje osi praznega tovornjaka in vlačilcev polpriklopnikov ali zaradi blokiranja koles priklopnika ali polpriklopnika pri zaviranju na cesti z nizko oprijemljivostjo; ker je bilo ugotovljeno, da je v takih razmerah porazdelitev zaviranja, ki je pri obremenjenih vozilih sicer odlična, popolnoma neprimerna za delovne pogoje praznega vozila, kar povzroči blokiranje koles zadnje osi motornih vozil ali osi koles priklopnika celo pri razmeroma nizkih pojemkih; ker vozilo ali skupina vozil lahko zdrsne ali se prelomi;