Sie suchten nach: haljine (Kroatisch - Dänisch)

uzmi malo i zaveži u skute haljine.
derefter skal du tage lidt deraf og svøbe det ind i din kappeflig;

skupocjene haljine i plašteve, prijevjese i torbice,
festklæder, underdragter, sjaler, tasker,

goli noæe, nemaju haljine, ni pokrivaèa protiv studeni.
om natten ligger de nøgne, uden klæder, uden tæppe i hulden.

bogatstvo vam istrunu, haljine vaše postadoše hrana moljcima,
eders rigdom er rådnet, og eders klæder er mølædte;

i kuda bi on prolazio, prostirali bi po putu svoje haljine.
og da han drog frem, bredte de deres klæder under ham på vejen.

usta od veèere, odloži haljine, uze ubrus i opasa se.
så rejser han sig fra måltidet og lægger sine klæder fra sig, og han tog et linklæde og bandt det om sig.

haljine moje dijele meðu sobom i kocku bacaju za odjeæu moju.
mine klæder deler de mellem sig, om kjortelen kaster de lod.

i zderat æe s tebe tvoje haljine i oteti sve tvoje nakite.
de skal rive klæderne af dig og tage alle dine smykker;

a pošto ga razapeše, razdijeliše meðu se haljine njegove bacivši kocku.
men da de havde korsfæstet ham, delte de hans klæder imellem sig ved lodkastning, for at det skulde opfyldes, som er sagt af profeten: "de delte mine klæder imellem sig og kastede lod om mit klædebon."

a jošua bijaše obuèen u prljave haljine dok stajaše pred anðelom jahvinim.
josua havde snavsede klæder på og stod foran engelen;

i dovedoše ga isusu i staviše svoje haljine na magare te posjednuše isusa.
og de førte det til jesus, og de lagde deres klæder på føllet og lod jesus sætte sig derpå.

mnogi prostriješe svoje haljine po putu, a drugi narezaše zelenih grana po poljima.
og mange bredte deres klæder på vejen, andre kviste, som de afskare på markerne.

i dovedu magare isusu, prebace preko njega svoje haljine i on zajaha na nj.
og de føre føllet til jesus og lægge deres klæder på det, og han satte sig på det.

izbaciše ga iz grada pa ga kamenovahu. svjedoci odložiše haljine do nogu mladiæa koji se zvao savao.
og de stødte ham ud uden for staden og stenede ham. og vidnerne lagde deres klæder af ved en ung mands fødder, som hed saulus.

i razdere jakov svoje haljine, stavi pokornièku kostrijet oko bokova i dugo vremena oplakivaše svoga sina.
så sønderrev jakob sine klæder og bandt sæk om sine lænder, og han sørgede over sin søn i mange dage.

a ehud naèini sebi bodež sa dvije oštrice, lakat dug, i pripasa ga pod haljine uz desno bedro.
lavede han sig et tveægget sværd, en gomed langt, og bandt det til sin højre hofte under kappen.

i haljine mu postadoše sjajne, bijele veoma - nijedan ih bjelilac na zemlji ne bi mogao tako izbijeliti.
og hans klæder bleve skinnende, meget hvide, så at ingen blegemand på jorden kan gøre klæder så hvide.

blago onima koji peru svoje haljine: imat æe pravo na stablo života i na vrata æe smjeti u grad!
salige ere de, som tvætte deres klædebon, for at de kunne få adgang til livets træ og gå ind igennem portene i staden.

i jedan me od starješina upita: "ovi odjeveni u bijele haljine, tko su i odakle doðoše?"
og en af de Ældste tog til orde og sagde til mig: disse, som ere iførte de lange, hvide klæder, hvem ere de? og hvorfra ere de komne?

i dok se prolijevala krv stjepana, svjedoka tvoga, i ja sam ondje stajao i odobravao te èuvao haljine onih koji ga ubijahu.'
og da dit vidne stefanus's blod blev udgydt, stod også jeg hos og havde behag deri og vogtede på deres klæder, som sloge ham ihjel.