Sie suchten nach: us que dum vivam et ultra (Latein - Dänisch)

perrexitque abram vadens et ultra progrediens ad meridie
derpå drog abram fra plads til plads og nåede sydlandet.

sexagenarius et ultra masculus dabit quindecim siclos femina dece
fra det tresindstyvende År og opefter skal vurderingssummen være femten sekel, hvis det er en mand, men ti, hvis det er en kvinde.

et ultra non eis apparuit angelus domini statimque intellexit manue angelum esse domin
og herrens engel viste sig ikke mere for manoa og hans hustru. så forstod manoa, at det var herrens engel.

et reddens odientibus se statim ita ut disperdat eos et ultra non differat protinus eis restituens quod merentu
men bringer gengældelse over den, der hader ham, så han udrydder ham, og ikke tøver over for den, der hader ham, men bringer gengældelse over ham.

et dedi locum populo meo israhel plantabitur et habitabit in eo et ultra non commovebitur nec filii iniquitatis adterent eos sicut a principi
og skaffe mit folk israel en hjemstavn og plante det, så det kan blive boende på sit sted uden mere at skulle forstyrres i sin ro, og uden at voldsmænd mere skal ødelægge det som tidligere,

adpositaque est eis ciborum magna praeparatio et comederunt et biberunt et dimisit eos abieruntque ad dominum suum et ultra non venerunt latrones syriae in terram israhe
så gav han dem et godt måltid, og da de havde spist og drukket, lod han dem gå, og de drog tilbage til deres herre. men fra den tid af kom der ikke flere aramaiske strejfskarer i israels land.

audierunt ergo omnes principes et universus populus qui inierant pactum ut dimitteret unusquisque servum suum et unusquisque ancillam suam liberos et ultra non dominarentur in eis audierunt igitur et dimiserun
og alle fyrsterne og alt folket, som havde indgået pagten om, at enhver skulde lade sin træl og trælkvinde gå bort i frihed og ikke mere lade dem trælle, adlød; de adlød og lod dem gå.

et venient et laudabunt in monte sion et confluent ad bona domini super frumento et vino et oleo et fetu pecorum et armentorum eritque anima eorum quasi hortus inriguus et ultra non esurien
de kommer til zions bjerg og jubler over herrens fylde, over kom og most og olie og over lam og kalve. deres sjæl er som en vandrig have, de skal aldrig vansmægte mer.