Sie suchten nach: kjortler (Norwegisch - Serbisch)

men ha sko på, og ikke to kjortler.
nego obuveni u opanke, i ne oblaèeæi dve haljine.

og gud herren gjorde kjortler av skinn til adam og hans hustru og klædde dem med.
i naèini gospod bog adamu i ženi njegovoj haljine od kože, i obuèe ih u njih.

og de trådte frem og bar dem i deres kjortler utenfor leiren, som moses hadde sagt.
i pristupiše i iznesoše ih u košuljama njihovim napolje iz logora, kao što reèe mojsije.

da blev disse menn med sine skjorter, kjortler og kapper og sine andre klær bundet og kastet i den brennende ildovn.
tada svezaše one ljude u plaštima njihovim i u obuæi i pod kapama i u svemu odelu njihovom, i baciše ih u peæ ognjenu užarenu.

han svarte dem: den som har to kjortler, skal dele med den som ingen har, og den som har mat, skal gjøre likeså!
on pak odgovarajuæi reèe im: koji ima dve haljine neka da jednu onome koji nema; i ko ima hrane neka èini tako.

og en av de eldste tok til orde og sa til mig: disse som er klædd i de lange hvite kjortler, hvem er de, og hvor er de kommet fra?
i odgovori jedan od starešina govoreæi mi: ovi obuèeni u bele haljine ko su, i otkuda dodjoše?

peter stod da op og gikk med dem, og da han kom dit, førte de ham op på salen, og alle enkene stod ved hans side og gråt, og viste ham de kjortler og klær som tabita hadde gjort den tid hun var hos dem.
a petar ustavši otide s njima, i kad dodje, izvedoše ga u gornju sobu i skupiše se oko njega sve udovice plaèuæi i pokazujuæi suknje i haljine što je radila srna dok je bila s njima.

derefter så jeg, og se, en stor skare, som ingen kunde telle, av alle ætter og stammer og folk og tunger, som stod for tronen og for lammet, klædd i lange hvite kjortler, og med palmegrener i sine hender;
po tom videh, i gle, narod mnogi, kog ne može niko izbrojati, od svakog jezika i kolena i naroda i plemena, stajaše pred prestolom i pred jagnjetom, obuèen u haljine bele, i palme u rukama njihovim.