Results for ansvarspådragende translation from Danish to Maltese

navnlig er nedenstående fejl ansvarspådragende:
uffiċjal tal-kontabilità jista’, b’mod partikolari, isir suġġett għal dan b’riżultat ta’ kwalunkwe waħda mill-forom li ġejjin ta’ kondotta ħażina minn naħa tiegħu:

navnlig er nedenstående fejl ansvarspådragende for en forskudsbestyrer:
b’mod partikolari, amministratur imprest jista’ jagħmel lilu nnifsu suġġett għal dan b’riżultat ta’ kwalunkwe waħda mill-forom li ġejjin ta’ kondotta ħażina minn naħa tiegħu:

a) betingelserne for samt omfanget af ansvaret, herunder bestemmelse af de personer, hvis handlinger er ansvarspådragende
a) il-kundizzjonijiet u l-firxa tar-responsabbiltà, inkluża d-deċiżjoni dwar il-persuni li jistgħu jkunu responsabbli għall-atti li kkommettew;

c) de har under udøvelsen af deres erhverv begået en ansvarspådragende handling, som de ordregivende myndigheder kan bevise.
(ċ) li jkunu nstabu ħatja ta'ksur gravi fil-kondotta professjonali tagħhom, li jista'jiġi ppruvat bi kwalunkwe mezz li l-awtorità kontraenti tista'tiġġustifika;

bl.a. nedenstående ansvarspådragende handlinger kan medføre, at der over for en forskudsbestyrer træffes disciplinære foranstaltninger eller rejses erstatningskrav efter de regler, der er fastsat i vedtægten:
amministratur tal-flus akkont jista'jkun suġġett għal azzjoni dixxiplinarja u ħlas ta'kumpens, skond ir-regolamenti tal-persunal, b'mod partikolari meta:

i den henseende har dommerkollegierne i®visse sager kunnet have fornemmelsen af, at institutionerne kun har været indstillet på mindelig bilæggelse af tvisterne, hvis de har været overbevist om, at de har optrådt ansvarspådragende.
f’dan ir-rigward, il-kulleġġi ġudikanti kellhom l-impressjoni li f’ċerti każijiet l-istituzzjonijiet kienu disposti li jikkonkludu ftehim bonarju biss jekk kienu konvinti li wettqu żball.

120 -generel baggrund der er vedtaget en række internationale konventioner på området for rederes erstatningsansvar. der er visse grænser for alle disse konventioner, bl.a. det forhold, at de fleste af dem ikke er trådt i kraft, og at de, der er trådt i kraft, kun er det i nogle lande og ikke i andre. men det er især med hensyn til substansen, at de regler, der er indført ved disse konventioner, ikke er tilfredsstillende, fordi de rent faktisk hverken bidrager til at forebygge skader eller til at sikre erstatning derfor. forebyggelse af skader de internationale ordninger har meget begrænsede virkninger, når det drejer sig om forebyggelse og afskrækkelse. disse konventioner rummer nemlig et traditionelt princip inden for havretten: en så godt som absolut begrænsning af operatørernes ansvar. i henhold til alle disse konventioner har rederen ret til at begrænse sit ansvar. han mister kun denne ret, hvis det er fundet godtgjort, at skaden ”skyldes vedkommendes egen handling eller undladelse, begået forsætligt eller groft uagtsomt og med forståelsen af, at sådant tab sandsynligvis ville blive forårsaget”. i erika ii-meddelelsen analyserede kommissionen omfanget af disse ”handlinger, der udelukker begrænsning”, og foreslog ændringer deraf i forbindelse med revisionen af en af disse internationale konventioner. efter kommissionens opfattelse ”opfylder uagtsomhed eller endog grov uagtsomhed fra ejerens side ikke [dette kriterium], og det er klart, at i de fleste tilfælde vil det være meget vanskeligt at anfægte denne grænse. (…) skibsejerens ret til at begrænse sit erstatningsansvar er praktisk taget umulig at anfægte. (…) i det mindste bør bevis for grov uagtsomhed fra skibsejerens side medføre ubegrænset ansvar. en sådan foranstaltning ville skabe en tættere sammenhæng mellem ansvarspådragelse og skibsejerens handlinger og ville således både have en præventiv og afstraffende virkning”. legitimiteten af princippet om begrænsning af ansvaret bestrides i stadig højere grad. et eksempel herpå blev givet uden for sektoren for søtransport ved vedtagelsen i foråret 2004 af direktivet om miljøansvar, som rummer princippet om operatørernes ubegrænsede ansvar (direktiv 2004/35/ef, eut l 143 af 30.4.2004, s. 56). erstatning for skader i enhver situation med en lovgivning, hvorved der indføres en ansvarsordning, kunne visse redere fristes til at organisere deres insolvens. for øvrigt findes der generelt ikke nogen forsikringsforpligtelse på søtransportområdet. af hensyn til de skadelidtes interesser bør det navnlig gøres obligatorisk at tegne en forsikring eller i det mindste kræves af rederen, at han stiller en finansiel garanti. denne forpligtelse ville for øvrigt bidrage til at højne handelsflådens kvalitet (idet forsikringsgiverne principielt selv ville blive foranlediget til at sondre mellem substandard-skibe og andre skibe) og genskabe konkurrencen mellem operatørerne (den del af samtlige skibe, som ikke er dækket af en forsikringspolice, er anslået til 5%). det er disse betragtninger, der er årsagen til, at nogle internationale konventioner, der gælder for visse forureningstyper, kræver, at rederne stiller en finansiel garanti (konventionen af 1992 om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening, konventionen af 1996 om ansvar og erstatning for skader forvoldt i forbindelse med søtransport af skadelige og farlige stoffer (endnu ikke trådt i kraft) og konventionen af 2001 om det privatretlige ansvar for skader ved bunkerolieforurening (endnu ikke trådt i kraft)). ud over de områder, der er dækket af disse konventioner, findes der ikke nogen bindende internationale bestemmelser på området. det skal dog bemærkes, at imo i 1999 fastsatte retningslinjer, som henstillede, at rederne tegnede en ansvarsforsikring. endelig skal det understreges, at en række tredjelande har indført tvungne forsikringsordninger. den finansielle garanti udstedes indtil visse niveauer, over hvilke det alene påhviler rederen at yde de skadelidte erstatning. udsigten til, at loftet over ansvaret ophæves, udgør et virkeligt incitament til at tage hensyn til de risici, der knytter sig til rederibranchen, og bidrager under denne synsvinkel til at gøre operatørerne mere ansvarsbevidste. i forbindelse med moderniseringen af disse konventioner foretages der en revision af dem. der er indledt en revision af konventionerne af 1992 om det privatretlige ansvar og erstatning for skader ved olieforurening. kommissionen har til hensigt at arbejde for, at der foretages forbedringer af denne konvention, f.eks. på området ophævelse af begrænsningen af erstatningsansvaret. de øvrige relevante internationale konventioner vil næppe blive moderniseret i nær fremtid. kommissionen foreslår derfor, at der følges en pragmatisk approach i to etaper. i første etape foreslås det, at samtlige medlemsstater bliver kontraherende parter i den horisontale konvention om privatretligt ansvar for søtransport, som konventionen af 1996 om begrænsning af ansvaret for søretlige krav udgør. direktivet bør også tage sigte på, at denne konvention indføres i fællesskabsretten for at sikre en effektiv og ensartet gennemførelse deraf på fællesskabsplan. med dette forslag tilstræber kommissionen også, at der gøres brug af en mulighed i konventionen af 1996 for, at tredjelande kan anspores til også at blive kontraherende parter. det skal bemærkes, at medlemsstaterne sideløbende med dette direktiv forbereder sig på at blive parter i ovennævnte konventioner om farlige stoffer og bunkerolie. i anden etape vil kommissionen anmode om et mandat til i imo's regi at føre forhandlinger om en revision af konventionen af 1996 for at revidere det niveau, på hvilket rederen mister retten til at begrænse sit ansvar. dette fremtidige supplerende initiativ fra kommissionens side vil blive baseret på en høring af interesserede kredse og en tilbundsgående økonomisk analyse af spørgsmålet under skyldig hensyntagen til udviklingen i sektoren for internationale transporter. -
120 -kuntest ġenerali Ġew adottati għadd ta'konvenzjonijiet fil-qasam tar-responsabilità ċivili tas-sidien tal-bastimenti. dawn il-konvenzjonijiet għandhom għadd ta'limitazzjonijiet, inkluż il-fatt illi l-biċċa l-kbira minnhom għadhom ma daħlux fis-seħħ, waqt li oħrajn daħlu fis-seħħ biss f'ċerti pajjiżi u mhux f'oħrajn. iżda fuq kollox, ir-regoli mdaħħla minn dawn il-konvenzjonijiet m'humiex sodisfaċenti billi fir-realtà ma jgħinux biex jiġu evitati d-danni jew biex jiġi garantit l-għoti ta'kumpens. dwar il-pjan għall-prevenzjoni tad-danni is-sistemi internazzjonali għandhom effetti limitati ferm fuq il-pjan ta'prevenzjoni u ta'disważjoni. dawn il-konvenzjonijiet fil-fatt jikkristallizzaw il-prinċipju tradizzjonali tad-dritt marittimu: il-limitazzjoni kważi assoluta tar-responsabilità ta'l-operaturi. bis-saħħa ta'dawn il-konvenzjonijiet, is-sid ta'bastiment igawdi d-dritt li jillimita r-responsabilità tiegħu. jitlef dan id-dritt biss jekk jiġi ppruvat illi l-ħsara "tirriżulta minn att jew nuqqas personali, mwettaq bl-intenzjoni li tinħoloq din il-ħsara, jew imwettaq bi traskuraġni u bl-għarfien illi probabbilment ser tinħoloq din il-ħsara". permezz tal-komunikazzjoni erika ii, il-kummissjoni kienet analizzat l-implikazzjonijiet ta'din "l-imġiba li tneħħi l-limitazzjoni" u pproponiet li tiġi modifikata fil-kuntest tar-reviżjoni ta'waħda mill-konvenzjonijiet internazzjonali. f'għajnejn il-kummissjoni, "att ta'negliġenza, jew anki negliġenza gravi, min-naħa tal-proprjetarju ma tissodisfax dan [il-kriterju]. għaldaqstant huwa evidenti illi, fil-biċċa l-kbira tal-każijiet, ikun diffiċli ħafna li jintlaħaq dan il-kriterju. (…) għaldaqstant, id-dritt tas-sidien tal-bastimenti li jillimitaw ir-responsabilità tagħhom huwa kważi impenetrabbli. (…) ir-responsabilità illimitata għandha ta'mill-inqas tidħol f'każijiet ta'negliġenza gravi ppruvata min-naħa tal-proprjetarju. l-introduzzjoni ta'miżura bħal din tiggarantixxi relazzjoni aħjar bejn ir-responsabilità li jassumi s-sid u l-imġiba tiegħu u tagħti effetti kemm preventivi kif ukoll ripressivi". il-leġittimità tal-prinċipju tal-limitazzjoni tar-responsabilità qiegħda tiġi dejjem aktar ikkontestata. f'dan ir-rigward wieħed jista'jirreferi għal eżempju barra mis-settur tat-trasport marittimu, bl-adozzjoni, fil-ħarifa ta'l-2004, tad-direttiva dwar ir-responsabilità ambjentali li tistabbilixxi l-prinċipju tar-responsabilità mingħajr limitu ta'l-operaturi (direttiva 2004/35/ke, Ġu l 143, 30.4.2004, p. 56).. dwar il-pjan għall-kumpens għad-danni fid-dawl tar-regolamenti kollha li jistabbilixxu sistema ta'responsabilità, ċerti sidien ta'bastimenti jista'jkollhom it-tentazzjoni li jorganizzaw l-insolvibbiltà tagħhom. min-naħa l-oħra, m'hemm ebda obbligu ta'assigurazzjoni ġenerali fil-qasam marittimu. sabiex jiġu mħarsa l-interessi tal-vittmi, huwa partikolarment importanti li din l-assigurazzjoni ssir obbligatorja, jew li ta l-inqas ikun hemm l-obbligu li s-sid ta'bastiment jagħti garanzija finanzjarja. dan l-obbligu għandu jikkontribwixxi, inter alia, biex isaħħaħ il-kwalità tal-flotta marittima merkantili (il-kumpaniji ta'l-assigurazzjoni fil-prinċipju jkunu jistgħu jagħżlu bejn il-bastimenti li jaqgħu taħt l-istandards stabbiliti u oħrajn), u għandu jerġa'jdaħħal kompetizzjoni bejn l-operaturi (huwa stmat illi 5% tal-bastimenti m'humiex koperti minn polza ta'l-assigurazzjoni). dawn huma l-konsiderazzjonijiet li wasslu biex ċerti konvenzjonijiet internazzjonali applikabbli għal ċertu tip ta'tniġġis jesiġu illi s-sidien tal-bastimenti jagħtu garanziji finanzjarji (il-konvenzjoni ta'l-1992 dwar ir-responsabilità ċivili għad-danni kkawżati minħabba tniġġis b'idrokarburi, il-konvenzjoni ta'l-1996 dwar ir-responsabilità u l-kumpens għal danni marbuta mat-trasport bil-baħar ta'sustanzi tossiċi u potenzjalment perikolużi li għadha ma daħlitx fis-seħħ u l-konvenzjoni ta'l-2001 dwar ir-responsabilità ċivili għad-danni kkawżati minħabba tniġġis b'idrokarburi tal-kombustibbli li għadha ma daħlitx fis-seħħ). minbarra s-suġġetti koperti mill-konvenzjonijiet, m'hemm ebda dispożizzjoni mandatorja oħra fuq livell internazzjonali f'dan il-qasam. madanakollu, ta'min wieħed josserva illi fl-1999 l-imo adottat linji ta'gwida li rrakkomandaw lis-sidien tal-bastimenti li jagħmlu assigurazzjoni ta'responsabilità ċivili. għandu jiġi sottolineat ukoll illi għadd ta'pajjiżi terzi introduċew sistemi ta'assigurazzjoni obbligatorja. il-garanziji finanzjarji jaslu sa ċertu limiti, u lil hinn minn hemm il-kumpens għall-vittmi jrid jingħata mis-sid tal-bastiment. il-perspettivi tar-responsabilità ċivili jgħinu biex jittieħed rendikont tar-riskji inerenti fil-professjoni ta'sid ta'bastiment u jikkontribwixxu minn dan il-lat biex l-operaturi jeżerċitaw ir-responsabilità tagħhom b'mod aħjar. l-immodernizzar tal-konvenzjonijiet internazzjonali ssir permezz tar-reviżjoni tagħhom. għandu jsir proċess ta'reviżjoni fir-rigward tal-konvenzjonijiet ta'l-1992 dwar ir-responsabilità ċivili u l-kumpens għal danni kkawżati minn tniġġis mill-idrokarburi. il-kummissjoni trid taħdem sabiex din il-konvenzjoni jiġu mtejba permezz tat-tneħħija tal-limitu fuq ir-responsabilità ċivili. il-konvenzjonijiet internazzjonali l-oħrajn ma jistgħux jiġu modernizzati fil-futur qrib. huwa għalhekk illi l-kummissjoni tipproponi li tissegwa strateġija pragmatika f'żewġ fażijiet. fl-ewwel fażi, qed jiġi propost li l-istati membri kollha jsiru partijiet kontraenti tal-konvenzjoni b'applikazzjoni orizzontali fuq ir-responsabbiltà ċivili fir-rigward tat-trasport marittimu – jiġifieri l-konvenzjoni ta'l-1996 dwar il-limitazzjoni tar-responsabbiltà għall-klejms marittimi. id-direttiva tkopri wkoll l-inkorporazzjoni fil-liġi komunitarja din il-konvenzjoni sabiex ikun żgurat li tiddaħħal fis-seħħ b'mod effettiv u uniformi fuq il-livell ta'l-ue. b'din il-proposta, il-kummissjoni tissuġġerixxi wkoll li tintuża l-possibbiltà offerta bil-konvenzjoni ta'l-1996 li tippermetti li pajjiżi terzi jkunu mħeġġa li jsiru partijiet kontraenti bl-istess mod. wieħed għandu jqis li fuq livell parallel għal din id-direttiva, l-istati membri jħejju lilhom infushom li jsiru partijiet kontraenti għall-konvenzjonijiet imsemmija hawn fuq dwar is-sustanzi tossiċi u l-idrokarburi tal-"bunkers". fit-tieni fażi, il-kummissjoni se titlob mandat sabiex tinnegozja fi ħdan l-organizzazzjoni marittima dinjija reviżjoni tal-konvenzjoni ta'l-1996, sabiex jiġi rivedut il-livell li fuqu s-sid jitlef id-dritt li jillimita r-responsabbiltà tiegħu. din l-inizjattiva komplementari ġejjiena se tkun ibbażata fuq konsultazzjoni mal-partijiet interessati u fuq analiżi ekonomika fil-fond ta'din il-kwistjoni u se tqis l-iżviluppi fis-settur tat-trasport internazzjonali. -