Results for scientia baccalaurea translation from Latin to Danish

scientia
lærdom

recti sunt intellegentibus et aequi invenientibus scientia
de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt indsigt

possidebunt parvuli stultitiam et astuti expectabunt scientia
de tankeløse giver dårskab i arv, de kloge efterlader sig kundskab.

novit iustus causam pauperum impius ignorat scientia
den retfærdige kender de ringes retssag; den gudløse skønner intet.

et dixerunt quomodo scit deus et si est scientia in excels
alle konger skal bøje sig for ham, alle folkene være hans tjenere.

ingrediatur ad doctrinam cor tuum et aures tuae ad verba scientia
vend dit hjerte til tugt, dit Øre til kundskabs ord.

ergo iob frustra aperit os suum et absque scientia verba multiplica
så oplader job sin mund med tant, uden indsigt taler han store ord.

mirabilis facta est scientia tua ex me confortata est non potero ad ea
thi herren er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i frastand.

testimonium enim perhibeo illis quod aemulationem dei habent sed non secundum scientia
thi jeg giver dem det vidnesbyrd, at de have nidkærhed for gud, men ikke med forstand;

et hoc oro ut caritas vestra magis ac magis abundet in scientia et omni sens
og derom beder jeg, at eders kærlighed fremdeles må blive mere og mere rig på erkendelse og al skønsomhed,

in castitate in scientia in longanimitate in suavitate in spiritu sancto in caritate non fict
ved renhed, ved kundskab, ved langmodighed, ved velvillighed, ved den helligånd, ved uskrømtet kærlighed,

o timothee depositum custodi devitans profanas vocum novitates et oppositiones falsi nominis scientia
o timotheus! vogt på den betroede skat, idet du vender dig bort fra den vanhellige, tomme snak og indvendingerne fra den falskelig såkaldte erkendelse,

usquequo parvuli diligitis infantiam et stulti ea quae sibi sunt noxia cupiunt et inprudentes odibunt scientia
hvor længe vil i tankeløse elske tankeløshed, spotterne finde deres glæde i spot og dårerne hade kundskab?

quis est iste qui celat consilium absque scientia ideo insipienter locutus sum et quae ultra modum excederent scientiam mea
"hvem fordunkler mit råd med ord, som er uden indsigt?" derfor: jeg talte uden forstand om noget, som var mig for underfuldt, og som jeg ej kendte til.

sed sicut in omnibus abundatis fide et sermone et scientia et omni sollicitudine et caritate vestra in nos ut et in hac gratia abundeti
men ligesom i ere rige i alt, i tro og tale og erkendelse og al iver og i eders kærlighed til os: måtte i da være rige også i denne gave!

pro eo quod laboravit anima eius videbit et saturabitur in scientia sua iustificabit ipse iustus servus meus multos et iniquitates eorum ipse portabi
fordi hans sjæl har haft møje, skal han se det, hvorved han skal mættes. når han kendes, skal min retfærdige tjener retfærdiggøre de mange, han, som bar deres overtrædelser.

nunc autem fratres si venero ad vos linguis loquens quid vobis prodero nisi si vobis loquar aut in revelatione aut scientia aut prophetia aut in doctrin
men nu, brødre! dersom jeg kommer til eder og taler i tunger, hvad vil jeg da gavne eder, hvis jeg ikke taler til eder enten ved Åbenbaring eller ved kundskab, enten ved profeti eller ved lære?

et fiduciam habuisti in malitia tua et dixisti non est qui videat me sapientia tua et scientia tua haec decepit te et dixisti in corde tuo ego sum et praeter me non est alter
skønt du tryg i din ondskab sagde: "ingen ser mig." din visdom og viden var det, der ledte dig vild, så du sagde i hjertet: "kun jeg, og ellers ingen!"

pueros in quibus nulla esset macula decoros forma et eruditos omni sapientia cautos scientia et doctos disciplina et qui possent stare in palatio regis ut doceret eos litteras et linguam chaldeoru
unge mænd uden mindste lyde og med et smukt ydre, vel bevandrede i al visdom, kundskabsrige og lærenemme, egnede til at gøre tjeneste i kongens palads, og lære dem kaldæernes skrift og tungemål

est vir in regno tuo qui spiritum deorum sanctorum habet in se et in diebus patris tui scientia et sapientia inventae sunt in eo nam et rex nabuchodonosor pater tuus principem magorum incantatorum chaldeorum et aruspicum constituit eum pater inquam tuus o re
i dit rige findes en mand, i hvem hellige guders Ånd er, og som i din faders dage fandtes at sidde inde med viden, indsigt og en visdom som selve guderne, så din fader nebukadnezar satte ham til Øverste for drømmetyderne, manerne, kaldæerne og stjernetyderne,