Usted buscó: koi kisika nahi hota hai (Hindi - Danés)

-2 squared 4 hota hai.
minus 2 kvadreret er 4

paridhi sare paksho ka jod hota hai.
så er omkredsen af en vilkårlig figur blot summen af sider.

-2 aur -2, -4 hota hai.
minus 2 og minus 2 er minus 4

-2 times -1, positive 2 hota hai.
minus 2 gange minus 1 er plus 2.

jab x shunya hota hai, tab y -1 hota hai.
når x er lig med 0, er y lig med minus 1.

toh 12a cubed divided by 3a squared, 3a hota hai.
så 12a i 3. potens divideret med 4a kvadreret er 3 a.

to y ka badlav ek hota hai jab x ka badlav do hota hai.
forandringen i y er altså 1, når forandringen i x er 2.

hume x chaudah jod panch, jo unnis hota hai, se bada hai.
vi får "x er større end 14 plus 5", som er 19.

joh ham ek taraf karte hain, veh dosri taraf bhi karna hota hai.
hvad vi gør til den ene side, er vi nødt til at gøre til den anden side.

toh hume 4a squared milta hai. , 12 divided by 4, 3 hota hai.
så vi får 4a kvadreret. . 12 divideret med 4 er 3.

4a squared times 3a, 12a cubed(12a^3) hota hai.
4a kvadreret gange 4a er 12a i 3. potens.

pehle dono( numerator, denominator) ko bat kar dekhte hain ki kya hota hai.
så lad os prøve at faktorisere tingene i toppen og bunden og se hvad der sker.

jab x do hota hai, aur tum use sameekaran mein rakho toh tumhe y shunya ke barabar milta hai aur yeh ank hai rekha par.
når x er lig med 2, og vi indsætter det i ligningen, får vi, at y er lig med 0, og det er det her punkt.

lakin jab hum charge kai baare mai soche to ye ek property hai aur hum jaante hai ki agar kisi vastu mai positive charge ho to use positive kahte hai jo ek arbitrary baat hai ye proton ki tarha nahi hai jis pai plus ka neeshan hota hai hum ise negative b keh sakte hai
men når du tænker efter, så er alt hvad ladning betyder, at der er denne egenskab kaldet ladning, og vi ved at hvis noget indeholder en positiv ladning - og at kalde den positiv er lidt tilfældigt - det er jo ikke sådan, at protonen har et lille "plus" skrevet på sig. vi kunne kaldt dem negativ.

6 nama hai 54 aur 1 nama hai 9 5 jodhne sey, 9 aur 5 hota hai 14. ye to hogaya 140! joki 138 is jada hai
6 gange 9 er 54, 1 gange 9 er 9 plus 5 er 14. det giver 144, som er større end 138.

16 divided by 8, 2 hota hai. a squared(a^2) divided a, a hota hai.
16 divideret med 8 er 2. a kvadreret divideret med a er a.

aur "a" squared divided by "a" squared, keval "a" hota hai.
og a kvadreret divideret med a kvadreret er bare a.

-20 -- mein plus minus20 bhi keh sakta hoon -- par tumhe ye samajh mein ata hai 20 divided by 4, 5 hota hai.
minus 20 - jeg kunne sige plus minus 20-- men du forstår ideen. 20 divideret med 4 er 5.

lekin ek hi baar mein itna saara nahi karna chahta tha to 8 = 3+29x aur ab hum dono aur se 3 ghatate hain 8 minus 3 , hota hai 5 yahan se 3 udda , aur bachta hai 29x aur ye hai vikalp c.
vi burde have reduceret dette 6 - 3, men vi ville ikke gøre for meget ved hvert trin. så 8 = 3 + 29x og hvis vi så trækker 3 fra på begge sider får vi 8 - 3, som giver 5. 3 tallet går væk og vi står tilbage med 29x og det er svar mulighed c. 29x = 5.

lakin charge jaida aakarshit karta hai kyuki jab b amber aur apne balo ko lagre ge to hum pahle to charge ka pata nahi chale ga par jab katak kar ke aawaj aaye ge jaise bijli ka current to pata chale ga ki ye har kan ki property hoti hai charge to parkar ka hota hai positive aur negative aur ek jaise charge dekhlte hai aur alag alag tarha kai khinchte hai charge attract sahi hai kya hum isse kya kar sakte hai agar hamare pass ye property ho to, ye faide mand hai isse hum is property ko naap kakte hai isse hum iski unit tak pahunch jaye ge iski unit hai coulomb ye ek vigayanak kai naam par hai jo 1700 sadi mai charge vishe par bahut karye kiya aap wikipedia mai iske baare mai aur parh sakte hai
ladning er lidt mere abstrakt fordi, inden vi begyndte at gnubbe rav i vort hår, så oplevede vi ikke meget ladning med mindre vi blev ramt af lynet. så ladning er en egenskab som partikler eller objekter har, og vi ved at der er to slags ladning, hvilket vi har navngivet lidt tilfældigt positiv og negativ. og vi ved at ens ladninge frastøder og modsatte ladninge tiltrækkes, eller ulige ladninge tiltrækkes, ik'?