Usted buscó: aquarum (Latín - Danés)

viam fecisti in mari equis tuis in luto aquarum multaru
du tramper hans heste i havet, i de mange vandes dynd.

extruxi mihi piscinas aquarum ut inrigarem silvam lignorum germinantiu
anlagde mig damme til at vande en skov i opvækst;

fons hortorum puteus aquarum viventium quae fluunt impetu de liban
min haves væld er en brønd med rindende vand og strømme fra libanon.

fe divisiones aquarum deduxit oculus meus in contritione filiae populi me
vandstrømme græder mit Øje, mit folk brød sammen.

posuit desertum in stagna aquarum et terram sine aqua in exitus aquaru
med hedninger blandede de sig og gjorde deres gerninger efter;

a vocibus aquarum multarum mirabiles elationes maris mirabilis in altis dominu
til tistrenget lyre, til harpe, til strengeleg på citer!

sicut divisiones aquarum ita cor regis in manu domini quocumque voluerit inclinabit illu
en konges hjerte er bække i herrens hånd, han leder det hen, hvor han vil.

et audivi angelum aquarum dicentem iustus es qui es et qui eras sanctus quia haec iudicast
og jeg hørte vandenes engel sige: retfærdig er du, som er, og som var, du hellige, fordi du har fældet denne dom;

et tertius effudit fialam suam super flumina et super fontes aquarum et factus est sangui
og den tredje engel udgød sin skål i floderne og vandkilderne, og de bleve til blod.

et nineve quasi piscina aquarum aquae eius ipsi vero fugerunt state state et non est qui revertatu
herskerinden føres bort i landflygtigbed med sine terner; de sukker som kurrende duer, slår sig for brystet.

et ponam eam in possessionem ericii et in paludes aquarum et scopabo eam in scopa terens dicit dominus exercituu
jeg gør det til rørdrummers eje og til side sumpe; jeg fejer det bort med undergangens kost, lyder det fra hærskarers herre.

quare factus est dolor meus perpetuus et plaga mea desperabilis rennuit curari facta est mihi quasi mendacium aquarum infideliu
hvorfor er min smerte evig, ulægeligt mit sår? det vil ikke læges. du blev mig som en skuffende bæk, som vand, der sviger.

et ecce gloria dei israhel ingrediebatur per viam orientalem et vox erat ei quasi vox aquarum multarum et terra splendebat a maiestate eiu
og se israels guds herlighed kom østerfra, og det lød som mange vandes brus, og jorden lyste af hans herlighed.

ad vocem suam dat multitudinem aquarum in caelo et elevat nebulas ab extremitatibus terrae fulgura in pluviam facit et educit ventum de thesauris sui
når han løfter sin røst, bruser vandene i himmelen, og han lader skyer stige op fra jordens ende, får lynene til at give regn og sender stormen ud af sine forrådskamre.

et audivi quasi vocem turbae magnae et sicut vocem aquarum multarum et sicut vocem tonitruum magnorum dicentium alleluia quoniam regnavit dominus deus noster omnipoten
og jeg hørte som en røst af en stor skare og som en lyd af mange vande og, som en lyd af stærke tordener, der sagde: halleluja! thi herren, gud, den almægtige, har tiltrådt kongedømmet.

in fletu venient et in precibus deducam eos et adducam eos per torrentes aquarum in via recta et non inpingent in ea quia factus sum israheli pater et ephraim primogenitus meus es
se, de kommer med gråd; mens de ydmygt beder, leder jeg dem; jeg fører dem hen til vandløb ad en jævn vej, hvor de ej snubler; thi jeg er israel en fader, min førstefødte er efraim.

et civitates destruxerunt et omnem agrum optimum mittentes singuli lapides repleverunt et universos fontes aquarum obturaverunt et omnia ligna fructifera succiderunt ita ut muri tantum fictiles remanerent et circumdata est civitas a fundibalariis et magna ex parte percuss
byerne nedbrød de; på al frugtbar agerjord kastede de hver sin sten, så den blev fuld af sten; alle kildevæld tilstoppede de, og alle frugttræer fældede de. til sidst var kun kir-hareset tilbage, og denne by omringede slyngekasterne og skød på den.

quam ob rem non elevabuntur in altitudine sua omnia ligna aquarum neque ponent sublimitatem suam inter nemorosa atque frondosa nec stabunt in sublimitate eorum omnia quae inrigantur aquis quia omnes traditi sunt in mortem ad terram ultimam in medio filiorum hominum ad eos qui descendunt in lacu
for at ingen træer ved vande skal hovmode sig over deres vækst og løfte deres krone op i skyerne og gøre sig til af deres højde, ingen træer, som smager vand; thi alle er hjemfaldne til døden og må til underverdenen, midt iblandt menneskens børn, blandt dem, der steg ned i graven.