Usted buscó: venit mane (Latín - Danés)

ipse venit
han er på vej

mane
morgen

ipse venit domini
han kom

dixit custos venit mane et nox si quaeritis quaerite convertimini venit
vægteren svarer: "morgen kommer, men også nat! vil i spørge, så spørg! kom kun igen!"

illa ut audivit surgit cito et venit ad eu
da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.

mane meridie aftennat
middag

ab aquilone aurum venit et ad deum formidolosa laudati
fra norden kommer en lysning. over gud er der frygtelig højhed,

mane meridie vesper nox
middag

dixit et venit cynomia et scinifes in omnibus finibus eoru
herrens herlighed vare evindelig, herren glæde sig ved sine værker!

et dimissa turba ascendit in naviculam et venit in fines mageda
og da han havde ladet skarerne gå bort, gik han om bord i skibet og kom til magadans egne.

venit philippus et dicit andreae andreas rursum et philippus dixerunt ies
filip kommer og siger det til andreas, andreas og filip komme og sige det til jesus.

unum agnum mane et alterum vesper
det ene lam skal du ofre om morgenen og det andet ved aftenstid.

cumque inluxisset mane venit ionathan in agrum iuxta placitum david et puer parvulus cum e
næste morgen gik jonatan fulgt af en dreng ud i marken, til den tid han havde aftalt med david.

et factum est vespere et mane dies quintu
og det blev aften, og det blev morgen, femte dag.

et factus est sermo domini ad me mane dicen
næste morgen kom herrens ord til mig således:

ad quos cum introisset ioseph mane et vidisset eos triste
da josef om morgenen kom ind til faraos hofmænd, der sammen med ham var i forvaring i hans herres hus, og så, at de var nedslåede,

ego diligentes me diligo et qui mane vigilant ad me invenient m
jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.

vae tibi terra cuius rex est puer et cuius principes mane comedun
ve dig, du land, hvis konge er en dreng og hvis fyrster holder gilde ved gry.

levitae vero ut stent mane ad confitendum et canendum domino similiterque ad vespera
hver morgen skal de stå og love og prise herren, ligeså om aftenen,

colligebant autem mane singuli quantum sufficere poterat ad vescendum cumque incaluisset sol liquefieba
således samlede de nu hver morgen, enhver så meget som han havde behov. men når solen begyndte at brænde, smeltede det.