Vous avez cherché: vinstokken (Danois - Croate)

så sagde træerne til vinstokken: kom du og vær vor konge!
tad rekoše stabla lozi: 'doði, budi nam kraljem!'

figentræets småfrugter svulmer, vinstokken blomstrer, udspreder duft. stå op, min veninde, du fagre, kom,
smokva je izbacila prve plodove, vinograd, u cvatu, miriše. ustani, dragano moja, ljepoto moja i doði.

menneskesøn! hvad har vinstokken forud for alle andre træer, ranken, som står iblandt skovens træer?
"sine èovjeèji! u èemu je trs loze bolji od drugih šumskih drveta?

på vinstokken var der tre ranker, og næppe havde den sat skud. før blomsterne sprang ud, og klaserne bar modne druer;
na trsu bile tri mladice. i tek što je propupao, procvjeta i na njegovim grozdovima sazru bobe.

er sæden endnu i laderne, står vinstokken, figentræet, granatæbletræet og oliventræet endnu uden frugt? fra i dag velsigner jeg.
ima li još žita u žitnici? ni vinova loza ni smokva, ni mogranj ni maslina nisu raðali! al' od ovog dana ja æu blagosloviti."

jeg udsår fred, vinstokken skal give sin frugt, jorden sin afgrøde og himmelen sin dug, og jeg giver det tiloversblevne af dette folk det alt sammen i eje.
nego æu posijati mir: loza æe roditi grožðem, zemlja æe davati usjeve, a nebo æe davati rosu svoju. sve æu to dati ostatku ovoga naroda.

men vinstokken svarede dem: skulde jeg give afkald på min most, som glæder guder og mennesker, for at give mig til at svæve over træerne?
odgovori im loza: 'zar da se odreknem vina što veseli bogove i ljude da bih vladala nad drugim drveæem?'

men, i vrede blev vinstokken oprykt, slænget til jorden, Østenstorm tørred dens frugt, den reves af, dens stolte gren blev vissen, ild åd den op.
al' u gnjevu bješe išèupana i na zemlju baèena. istoènjak joj rod sasuši: polomi se i uvenu jaka grana njezina i vatra je svu proguta.

derfor, så siger den herre herren: som det går vinstokken blandt skovens træer, hvilke jeg giver ilden til føde, således giver jeg jerusalems indbyggere hen;
zato ovako govori jahve gospod: "kao što sam trs loze, meðu drugim drvetima, bacio u oganj da izgori, tako æu postupati i s jeruzalemcima!

fejl slog vinstokken, figentræet tørres; granatæble, palme og æbletræ, hvert markens træ tørres hen. ja, med skam veg glæde fra menneskens børn:
loza usahnu, uvenu smokva, mogranj, palma i jabuka: svako se drvo poljsko sasuši. da, nestade radosti izmeðu sinova ljudskih.

men der var en anden stor Ørn med vældigt vingefang og rig fjederham; og se, vinstokken bøjede sine rødder imod den og strakte sine ranker hen til den, for at den skulde give den mere vand end bedet, den stod i.
bijaše i drugi orao, velik i velikih krila, gusta perja. i gle, èokot k njemu žilje pruži, k njemu upravi granèice svoje da ga natapa bolje od tla u koje bi zasaðen.

al himlens hær opløses; som en bog rulles himlen sammen, og al dens hær visner hen som vinstokkens visnende blad, som figentræets visnende frugt.
raspade se sva vojska nebeska. nebesa se sviše kao knjiga i pada sva njihova vojska k'o što lozov list otpada, k'o što se trusi lišæe smokovo.