Vous avez cherché: rahastamiskavade (Estonien - Danois)

kontrollikoda kiidab heaks rahastamiskavade lihtsustamise ettepanekud
retten hilser forslagene til forenkling af finansieringsordningerne velkommen

eriprogrammi rakendatakse raamprogrammi ii lisaga kehtestatud rahastamiskavade abil.
særprogrammet gennemføres ved hjælp af de finansieringsordninger, der er fastsat i rammeprogrammets bilag ii.

b) abi osutamine euroopa tootmisettevõtete ja projektide rahastamiskavade koostamisel.
b) støtte til udarbejdelse af finansieringsplaner for europæiske selskaber og produktionsprojekter.

vead võivad tekkida tihtipeale keerukate eli rahastamiskavade valesti kohaldamisest või vääriti mõistmisest.
fejl kan opstå, fordi de ofte komplekse regler vedrørende eu's udgiftsordninger bliver anvendt forkert eller misforstået.

kõnealune kooskõlastamine peaks hõlmama ka keerukamate rahastamiskavade koostamist ning avaliku ja erasektori partnerlust.
denne samordning bør også omfatte udarbejdelse af komplekse finansielle ordninger og offentlig-private partnerskaber.

enamiku rahastamiskavade puhul on eelistatud meetodiks abikõlblike kulude hüvitamine, eriti seitsmenda raamprogrammi algusfaasis.
i de fleste finansieringsordninger vil godtgørelse af støtteberettigede omkostninger være den foretrukne metode, især under første del af rp7.

b) toetada euroopa tootmisprojektide ja -ettevõtjate rahastamiskavade väljatöötamist, eelkõige ühistootmise rahastamist.
b) støtte til udarbejdelsen af finansieringsplaner for de europæiske selskaber og produktionsprojekter, herunder navnlig tilvejebringelse af finansiering til koproduktioner.

(8) näidisprogrammidel põhinevate riiklike ja piirkondlike rahastamiskavade koostamine aitab kaasa otsustamiskorra sujuvamaks muutmisele.
(8) indførelsen af nationale og regionale finansieringsplaner baseret på de vejledende programmer bør lette strømliningen af beslutningsprocedurerne.

fond leevendab oluliselt tungivat vajadust uuenduslike avaliku ja erasektori rahastamiskavade järele, mille tähtust on rõhutanud euroopa liidu institutsioonid.
det er et effektivt svar på det stærke behov for innovative offentlige og private finansieringsordninger, som de europæiske institutioner har påvist.

need ulatusid ehitustööstusele keskendunud euroopa tööohutuse ja töötervishoiu nädalast vke-de rahastamiskavade eduni ning uute uuringuteni näiteks ettevõtte sotsiaalse vastutuse ja haridussektori ohutegurite alal.
disse strækker sig fra den europæiske arbejdsmiljøuge 2004, som satte fokus på bygge- og anlægsindustrien, til succesen med smv-tilskudsordningen og nye undersøgelser om bl.a. virksomhedens sociale ansvar og risici inden for uddannelsessektoren.

samal ajal näitavad 6. raamprogrammi kogemused, et mitte ainult nende rahastamiskavade praktiliseks rakendamiseks, aga ka tutvustamise ja kujunduse parandamiseks võib ja tuleb võtta meetmeid.
samtidig viser erfaringerne fra sjette rammeprogram, at der kan og bør tages skridt til at forbedre ikke blot den praktiske gennemførelse af ordningerne, men også den måde, de præsenteres og tilrettelægges på.

- puuduvad tagatised, nagu näiteks natura 2000 võrgustiku asjakohaste siseriiklike rahastamiskavade eelduseks seadmine struktuurifondidest toetuse saamiseks, nagu seda näeb ette finantsperspektiive käsitlev teatis;
- der er ikke taget højde for, at frigivelsen af strukturmidler skal være betinget af nationale planer med tilstrækkelige midler til finansiering af natura 2000, selv om dette optræder som et krav i meddelelsen om de finansielle overslag

selleks tuleks kasutada lihtsamate „rahastamiskavade“ väiksemat osa, eraldi või koos teistega, suurema paindlikkuse ja vabadusega, et toetada erinevaid meetmeid.
med dette for øje vil der blive anvendt et mindre sæt enklere "finansieringsordninger", som kan udnyttes hver for sig eller i kombination med hinanden med større smidighed og frihed til støtte for de forskellige indsatsformer.

liikmesriigid peaksid kõnealuseid uurimistöö üldpõhimõtteid ja suuniseid pidama asutuste kvaliteeditagamismehhanismide lahutamatuks osaks, käsitama neid kui vahendeid riiklike/piirkondlike rahastamiskavade rahastamiskriteeriumide väljatöötamisel ning võtma need üle riigiasutuste kontrolli-, järelevalve- ja hindamistoimingutesse.
medlemsstaterne opfordres til at anse sådanne generelle forskningsprincipper og -retningslinjer for en naturlig bestanddel af institutionernes kvalitetssikringsmekanismer ved at regne dem for at være et middel til at opstille finansieringskriterier for nationale og regionale finansieringsordninger, og til at indarbejde dem i offentlige organers procedurer for revision, tilsyn og bedømmelse.