Vous avez cherché: et non erit in morte qui memor sit tui (Latin - Danois)

quoniam non est in morte qui memor sit tui in inferno autem quis confitebitur tib
thi i døden kommes du ikke i hu, i dødsriget hvo vil takke dig der?

clamabunt et non erit qui salvet ad dominum et non exaudiet eo
de råbte, men ingen hjalp, til herren, han svared dem ikke.

requiesces et non erit qui te exterreat et deprecabuntur faciem tuam plurim
du ligger uden at skræmmes op. til din yndest vil mange bejle.

derelictae civitates aroer gregibus erunt et requiescent ibi et non erit qui exterrea
dets stæder forlades for evigt og bliver hjordes eje; de lejrer sig uden at skræmmes.

haec dicit dominus deus non stabit et non erit istu
derfor, så siger den herre herren: det skal ikke lykkes; det skal ikke ske!

salvabo gregem meum et non erit ultra in rapinam et iudicabo inter pecus et pecu
derfor vil jeg hjælpe min hjord, så den ikke mere skal blive til rov, og skifte ret mellem får og får.

et erit morticinum populi huius in cibum volucribus caeli et bestiis terrae et non erit qui abiga
og dette folks lig skal blive himmelens fugle og jordens dyr til Æde, og ingen skal skræmme dem bort.

et videbis aemulum tuum in templo in universis prosperis israhel et non erit senex in domo tua omnibus diebu
og du skal se ondt til alt det gode, herren gør mod israel, og ingen sinde skal nogen i din slægt blive gammel.

et sedebit vir subtus vineam suam et subtus ficum suam et non erit qui deterreat quia os domini exercituum locutum es
da sidder hver under sin vinstok og sit figenfræ, og ingen. skræmmer dem, så sandt hærskarers herres mund har talet.

et erit fortitudo vestra ut favilla stuppae et opus vestrum quasi scintilla et succendetur utrumque simul et non erit qui extingua
den stærke bliver til blår, hans værk til en gnist; begge brænder med hinanden, og ingen slukker.

et cadet superbus et corruet et non erit qui suscitet eum et succendam ignem in urbibus eius et devorabit omnia in circuitu eiu
da falder "frækhed" og styrter, og ingen rejser det. jeg sætter ild på dets byer, og den fortærer alt deromkring.

et faciet veniens super eum iuxta placitum suum et non erit qui stet contra faciem eius et stabit in terra inclita et consumetur in manu eiu
den, som rykker imod ham, gør, hvad han vil, og ingen står sig imod ham; han sætter sig fast i det herlige land og bringer Ødelæggelse med sig.

et egressus est ignis de virga ramorum eius qui fructum eius comedit et non fuit in ea virga fortis sceptrum dominantium planctus est et erit in planctu
ild for ud af dens gren, fortæred dens ranker og frugt: en stolt gren findes ej på den til herskerspir. dette er en klagesang, og en klagesang blev det.

et erit numerus filiorum israhel quasi harena maris quae sine mensura est et non numerabitur et erit in loco ubi dicetur eis non populus meus vos dicetur eis filii dei viventi
men israeliternes tal skal blive som sandet ved havet, der ikke kan måles eller tælles. og i stedet for "i er ikke mit folk" skal de kaldes "den levende guds børn".

et nox ultra non erit et non egebunt lumine lucernae neque lumine solis quoniam dominus deus inluminat illos et regnabunt in saecula saeculoru
og nat skal der ikke være mere, og de trænge ikke til lys af lampe eller lys af sol, fordi gud herren skal lyse over dem; og de skulle, være konger i evighedernes evigheder.

et erit quasi lignum quod transplantatur super aquas quod ad humorem mittit radices suas et non timebit cum venerit aestus et erit folium eius viride et in tempore siccitatis non erit sollicitum nec aliquando desinet facere fructu
han bliver somn et træ, der er plantet ved vand, og strækker sine rødder til bækken, ej ængstes, når heden komnmer, hvis løv er frodig grønt, som ej ængstes i tørkens År eller ophører med at bære frugt.

et post ebdomades sexaginta duas occidetur christus et non erit eius et civitatem et sanctuarium dissipabit populus cum duce venturo et finis eius vastitas et post finem belli statuta desolati
men efter de to og tresindstyve uger skal en salvet bortryddes uden dom, og byen og helligdommen skal ødelægges tillige med en fyrste. og enden kommer med oversvømmelse, og indtil enden skal der være krig, den fastsatte Ødelæggelse.

vidi dominum stantem super altare et dixit percute cardinem et commoveantur superliminaria avaritia enim in capite omnium et novissimum eorum in gladio interficiam non erit fuga eis fugiet et non salvabitur ex eis qui fugeri
herren så jeg; han stod ved alteret og sagde: til søjlehovedet slår jeg, så dørens tærskel ryster. jeg rammer dem alle i hovedet, de sidste dræber jeg med sværd; ingen af dem skal undfly, ingen af dem skal reddes.

et erit in die illa dicit dominus exercituum disperdam nomina idolorum de terra et non memorabuntur ultra et prophetas et spiritum inmundum auferam de terr
og på hin bag, lyder det fra hærskarers herre, udrydder jeg afgudernes navne af landet, så de ikke mer skal ihukommes; også profeterne og urenhedens Ånd driver jeg ud af landet.

et erit in tempore illo scrutabor hierusalem in lucernis et visitabo super viros defixos in fecibus suis qui dicunt in cordibus suis non faciet bene dominus et non faciet mal
til den tid skal det ske: jeg ransager jerusalem med lygter og hjemsøger mændene der, som ligger i ro på deres bærme, som siger i deres hjerte: "herren gør hverken godt eller ondt."