Hai cercato la traduzione di svojemu da Croato a Danese

a oni vrebaju vlastitu krv, postavljaju zasjedu svojemu životu.
de lurer på eget blod, lægger baghold for eget liv.

blago onom koga ti pouèavaš, jahve, i uèiš zakonu svojemu:
salig den mand, du tugter, herre, og vejleder ved din lov

tko odbija milost bližnjemu svojemu, prezreo je strah od boga svesilnoga.
den, der nægter sin næste godhed, han bryder med den almægtiges frygt.

i dat æu vam pastire po srcu svojemu koji æe vas pasti razumno i mudro.
og jeg giver eder hyrder efter mit sind, og de skal vogte eder med indsigt og kløgt.

kreposna je žena vijenac mužu svojemu, a sramotna mu je kao gnjilež u kostima.
en duelig kvinde er sin Ægtemands krone, en dårlig er som edder i hans ben.

i vidjeh teško zlo pod suncem: skupljeno blago što je na propast svojemu vlasniku.
der er et slemt onde, som jeg så under solen: rigdom gemt hen af sin ejermand til hans ulykke;

jahve, u srdžbi svojoj nemoj ne karati, i nemoj me kazniti u svojemu gnjevu.
herre, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din harme!

doðe dakle u samarijski grad koji se zove sihar, blizu imanja što ga jakov dade svojemu sinu josipu.
han kommer da til en by i samaria, som kaldes sykar, nær ved det stykke land, som jakob gav sin søn josef.

razmatrat æu put savršenstva: kad li æeš k meni doæi? hodit æu u nedužnosti srca u domu svojemu.
jeg vil agte på uskyldiges vej, når den viser sig for mig, vandre i hjertets uskyld bag hjemmets vægge,

jahvin duh uðe u me, osovi me na noge i reèe: "idi i zatvori se u domu svojemu!
men Ånden kom i mig og rejste mig på mine fødder. så taiede han til mig og sagde: gå hjem og luk dig inde i dit hus!

blagoslovljen bog i otac gospodina našega isusa krista koji nas po velikom milosrðu svojemu uskrsnuæem isusa krista od mrtvih nanovo rodi za životnu nadu,
lovet være gud og vor herres jesu kristi fader, som efter sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved jesu kristi opstandelse fra de døde,

odgovori narod jošui: "služit æemo jahvi, bogu svojemu, i glas æemo njegov slušati."
da sagde folket til josua: "herren vor gud vil vi tjene, og hans røst vil vi lyde!"

"ti nas sam moraš opskrbiti prinosima i žrtvama paljenicama koje æemo prinijeti jahvi, bogu svojemu", odgovori mojsije.
men moses sagde: "du må også overlade os slagtofre og brændofre, som vi kan bringe herren vor gud;

ovdje se završava izvještaj. ja, daniel, bijah vrlo potresen u svojim mislima i lice mi problijedje, ali sve ovo saèuvah u srcu svojemu.
her ender fremstillingen. jeg, daniel, blev såre forfærdet over mine tanker, og mit ansigt skiftede farve; men jeg gemte sagen i mit hjerte.

a vi ste rod izabrani, kraljevsko sveæenstvo, sveti puk, narod steèeni da naviještate silna djela onoga koji vas iz tame pozva k divnom svjetlu svojemu;
men i ere en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et folk til ejendom, for at i skulle forkynde hans dyder, som kaldte eder fra mørke til sit underfulde lys,

jer dolazi dan te æe stražari vikati na brdu efrajimskom: 'na noge! na sion se popnimo, k jahvi, bogu svojemu!'"
thi en dag skal vogterne råbe på efraims bjerge: "kom, lad os drage til zion, til herren vor gud!"

"uveèer kaže gospodar vinograda svojemu upravitelju: 'pozovi radnike i podaj im plaæu poèevši od posljednjih pa sve do prvih.'
men da det var blevet aften, siger vingårdens herre til sin foged: kald på arbejderne, og betal dem deres løn, idet du begynder med de sidste og ender med de første!

tada æe svjetlost mjeseèeva biti kao svjetlost sunèana, a svjetlost æe sunèana postati sedam puta jaèa, kao svjetlost sedam dana - u dan kad jahve iscijeli prijelom svojemu narodu, izlijeèi rane svojih udaraca.
månens lys skal blive som solens, og solens lys skal blive syvfold stærkere, som syv dages lys, på hin dag da herren forbinder sit folks brud og læger dets slagne sår.

uznositost srca tvoga zavela te, tebe što živiš u peæinama kamenim, u visoku stanu svojemu, i u srcu svome zboriš: 'tko li æe me na zemlju skinuti?'
dit hjertes hovmod bedrog dig, du, som bor i klippekløft, som troner i det høje og siger i hjertet: "hvo kan styrte mig til jorden?"

dajte slavu jahvi, bogu svojemu, prije nego što se smrkne, prije nego što se noge vaše spotaknu po planinama mraènim. vi se nadate svjetlosti, a on æe je u mrak pretvoriti, prometnuti u crnu tamu!
lad herren eders gud få Ære, før det mørkner, før i støder eders fødder på skumringsbjerge, så i må bie på lys, men han gør det til mulm, han gør det til mørke.