검색어: dentibus (라틴어 - 덴마크어)

observabit peccator iustum et stridebit super eum dentibus sui
lad hovmods fod ej træde mig ned, gudløses hånd ej jage mig bort.

conterebam molas iniqui et de dentibus illius auferebam praeda
den lovløses tænder brød jeg, rev byttet ud af hans gab.

audientes autem haec dissecabantur cordibus suis et stridebant dentibus in eu
men da de hørte dette, skar det dem i deres hjerter, og de bede tænderne sammen imod ham.

sicut acetum dentibus et fumus oculis sic piger his qui miserunt eu
som eddike for tænder og røg for Øjne så er den lade for dem, der sender ham.

quare lacero carnes meas dentibus meis et animam meam porto in manibus mei
jeg vil bære mit kød i tænderne og tage mit liv i min hånd;

peccator videbit et irascetur dentibus suis fremet et tabescet desiderium peccatorum peribi
herrens frygt er visdoms begyndelse; forstandig er hver, som øver den. evigt varer hans pris!

guttur tuum sicut vinum optimum dignum dilecto meo ad potandum labiisque et dentibus illius ruminandu
din gane som ædel vin, der liflig flyder ind i min mund, glider over mine læber og tænder.

generatio quae pro dentibus gladios habet et commandit molaribus suis ut comedat inopes de terra et pauperes ex hominibu
en slægt, hvis tænder er sværd hvis kæber er skarpe knive, så de æder de arme ud af landet, de fattige ud af menneskers samfund.

qui ubicumque eum adprehenderit adlidit eum et spumat et stridet dentibus et arescit et dixi discipulis tuis ut eicerent illum et non potuerun
og en af skaren svarede ham: "mester! jeg har bragt min søn til dig; han har en målløs Ånd.

adhuc carnes erant in dentibus eorum nec defecerat huiuscemodi cibus et ecce furor domini concitatus in populum percussit eum plaga magna nimi
medens kødet endnu var imellem tænderne på dem, før det endnu var spist, blussede herrens vrede op imod folket, og herren lod en meget hård straf ramme folket.

haec dicit dominus super prophetas qui seducunt populum meum qui mordent dentibus suis et praedicant pacem et si quis non dederit in ore eorum quippiam sanctificant super eum proeliu
så siger herren om profeterne, de, som vildleder mit folk, de, som råber om fred, når kun de får noget at tygge, men ypper krig med den, der intet giver dem i munden: