Je was op zoek naar: trygge (Deens - Latijn)

da bor mit folk i fredens hjem, i trygge boliger, sorgfri pauluner.
et sedebit populus meus in pulchritudine pacis et in tabernaculis fiduciae et in requie opulent

op, hør min røst, i sorgløse kvinder, i trygge døtre, lyt til min tale!
mulieres opulentae surgite et audite vocem meam filiae confidentes percipite auribus eloquium meu

om År og dag skal i trygge skælve, thi med vinhøst er det ude, der kommer ej frugthøst.
post dies et annum et vos conturbabimini confidentes consummata est enim vindemia collectio ultra non venie

bæv, i sorgløse, skælv, i trygge, klæd jer af og blot jer, bind sæk om lænd;
obstupescite opulentae conturbamini confidentes exuite vos et confundimini accingite lumbos vestro

og af harme mod de trygge hedninger, fordi de hjalp til at gøre ulykken stor, da min vrede kun var lille.
et ira magna ego irascor super gentes opulentas quia ego iratus sum parum ipsi vero adiuverunt in malu

i fred er voldsmænds telte, og trygge er de, der vækker guds vrede, den, der fører gud i sin hånd.
abundant tabernacula praedonum et audacter provocant deum cum ipse dederit omnia in manibus eoru

hendes avindsmænd er herrer, hendes fjender trygge, thi kvide fik hun af herren for mængden af synder, hendes børn drog bort som fanger for fjendens Åsyn.
he facti sunt hostes eius in capite inimici illius locupletati sunt quia dominus locutus est super eam propter multitudinem iniquitatum eius parvuli eius ducti sunt captivi ante faciem tribulanti

herre retten er din, når jeg trætter med dig om ret og dog må jeg tale med dig om ret. hvi følger lykken de gudløses vej, hvi er alle troløse trygge?
iustus quidem tu es domine si disputem tecum verumtamen iusta loquar ad te quare via impiorum prosperatur bene est omnibus qui praevaricantur et inique agun

"når fodgængere løber dig træt, hvor kan du da kappes med heste? og er du ej tryg i et fredeligt land, hvad vil du så gøre i jordans stolthed"?
si cum peditibus currens laborasti quomodo contendere poteris cum equis cum autem in terra pacis secura fueris quid facies in superbia iordani