Je was op zoek naar: børnepasningstilbud (Deens - Sloveens)

børn i lavindkomstfamilier, hvor der kan være en overrepræsentation af indvandrere, har mindre sandsynlighed for at deltage i børnepasningstilbud eller førskoleundervisning.
agencija za usposabljanje in razvoj šol v angliji in walesu (training and development agency for schools) privablja nove učitelje z opaznim manjšinskim ozadjem s ciljno usmerjenim oglaševanjem, programi mentorstva in nepovratnimi sredstvi za usposabljanje ter z določanjem kvot zaposlovanja v inštitutih za usposabljanje učiteljev.

denneomstændighed kastede lys over mangelen påstøttestrukturer for at hjælpe kvinder med atkomme i job, forblive der og gøre fremskridt.mangel på børnepasningstilbud var såledesogså skyld i kvinders besvær med at få enerhvervskarriere.
toje osvetlilo pomanjkljivosti podpornih struktur,ki naj bi jim pomagale ob nastopu delovnegarazmerja, njegovi ohranitvi in napredovanju. naprimer, pomanjkanje varstvenih zavodov zaotroke je za ženske pomenilo težave v njihovempoklicnem življenju.

danmark, finland og sverige har sikret en høj deltagelsesfrekvens blandt indvandrere gennem en aldersintegreret tilgang, hvor forskellige undervisnings- og børnepasningstilbud kombineres i det samme lokale center for børn i alderen 1 til 6 år.
belgija, finska, nizozemska, norveška, portugalska in združeno kraljestvo so, na primer, opredelili medkulturne kompetence, ki jih morajo učitelji pridobiti v okviru svojega usposabljanja. te zajemajo poznavanje položaja učencev z drugačnim kulturnim ozadjem, dojemanje teh učencev in sposobnosti obvladovanja odnosov med učenci z različnim kulturnim poreklom.

2.5 det er imidlertid vigtigt, at familieydelsesordningerne ikke påvirker incitamenterne til at arbejde negativt. i nogle lande bidrager adskillelsen af familieydelser for forsørgere fra arbejdsløshedsunderstøttelse til at styrke de økonomiske incitamenter til at tage arbejde, navnlig blandt mødre og kvinder, der drager omsorg for ældre familiemedlemmer. manglende adgang til økonomisk overkommelig børnepasning som følge af høje omkostninger og geografisk utilgængelighed ses som en afgørende hindring for forældrenes, især kvindernes, deltagelse på arbejdsmarkedet. derfor bør den afgørende rolle, som tilvejebringelsen af tilstrækkelige og overkommelige børnepasningstilbud spiller i indsatsen for at fremme især kvindernes arbejdsmarkedsdeltagelse, i høj grad bifaldes og støttes. i nogle medlemsstater fravælger kvinder i den fødedygtige alder at få børn, da de personlige økonomiske omkostninger, der for kvinder er forbundet med at få børn, ganske enkelt er for høje, hvilket kan sammenlignes med en beskatning af mødre i arbejde. denne adfærd kan forekomme kortsigtet set ud fra et nationalt perspektiv og er ydermere en besparelse på det forkerte område fra politikkernes side, som kunne gøre mere for at stoppe den fortsatte nedgang i de europæiske fødselsrater ved at sikre, at man med finansielle og ikke-finansielle incitamenter øger beskæftigelsesfrekvensen blandt kvinder.
2.5 pomembno je, da mehanizmi, ki se uporabljajo za plačevanje družinskih dajatev, ne vplivajo negativno na spodbude za delo. v nekaterih državah ločitev družinskih dajatev od dajatev za brezposelnost pomaga krepiti finančne spodbude za nastop zaposlitve, zlasti med materami in ženskami, ki skrbijo za ostarele sorodnike. cenovna nedostopnost nege in varstva otrok zaradi stroškov ali fizične dostopnosti se šteje za ključno oviro za udeležbo staršev, zlasti žensk. ključno vlogo subvencioniranega zagotavljanja številčno ustreznega in cenovno dostopnega otroškega varstva pri spodbujanju udeležbe v zaposlovanju, predvsem žensk, je treba močno spodbujati in podpirati. v nekaterih državah članicah ženske v rodni dobi izgubljajo željo imeti otroke, ker so osebni stroški, povezani s starševstvom, preprosto previsoki, kar ima za posledico obdavčitev zaposlenih mater. Čeprav so z nacionalne perspektive ta stališča lahko kratkovidna, je še bolj kratkovidna zmotna ekonomija s strani oblikovalcev politike, ki bi lahko storili več za zaustavitev nenehnega upadanja evropskih stopenj rodnosti s povečanjem stopnje zaposlenosti žensk z finančnimi in nefinančnimi spodbudami.